Rektor: Der er stadig lang vej til hr. sygeplejerske og frøken IT-ekspert

Af Lene Augusta Jørgensen
Rektor, Professionshøjskolen UCN

I Danmark har vi ligestilling mellem kønnene, og mange af os ser os måske mere som mennesker end som kønnede personer.

En ny publikation fra Danmarks Akkrediteringsinstitution 'Hvor kønt ser det ud?' slår imidlertid nok engang fast, at vi er langt mere påvirkede af køn i forhold til uddannelsesvalg, gennemførsel af uddannelse og ikke mindst vigtig trivsel under uddannelse, end vi måske lige går og tror.

Når vi optager de unge i dag, kigger vi først og fremmest på at få de mest kvalificerede ind uanset køn, men det kan have store konsekvenser for en række erhverv på sigt, hvis vi ikke gør noget ved kønsbalancen.

Knap halvdelen af de videregående uddannelser i Danmark har en skæv kønsbalance. Nogle mere end andre.

På sygeplejerskeuddannelsen er 93 procent af de studerende kvinder, mens jordemoderuddannelsen – nok ikke overraskende – er tæt på 100 procent. På ingeniøruddannelserne og IT-uddannelserne fylder mændene omvendt mest.

Der er stadig rigtig meget at arbejde med, som akkrediteringsinstitutionens rapport også viser - ikke mindst fordi vi stadig har mange, især mænd, der aldrig kommer i gang med en uddannelse. 

Lene Augusta Jørgensen
Rektor, Professionshøjskolen UCN

Arbejdskultur spiller en rolle
Jeg var selv inviteret til en frokost med et par advokatfirmaer, der ønskede råd og vejledning til, hvordan de kunne fastholde flere kvinder i jobbet på sigt. Hvilke gode råd kunne de få i den anledning?

Som kvinde, mor og karrierekvinde anbefalede jeg at kigge på en kultur, som måske har været præget af en mere mandsdomineret og konkurrencepræget tilgang.

Mange unge kvinder i dag ønsker et arbejde, hvor der er mulighed for en sund balance mellem arbejde og privatliv og en arbejdskultur, der støtter op om trivsel og samarbejde. Og mon ikke de fleste nyuddannede ønsker det?

Som med en række andre ting i samfundet er et godt sted at vende en udvikling netop på uddannelsesinstitutionerne. På nogle af vores uddannelser på Professionshøjskolen UCN går det heldigvis den rigtige vej.

Lad os for eksempel tage vores bygningskonstruktøruddannelse. Uddannelsen var tidligere en stort set ren ”mandeuddannelse” med rigtig mange håndværkere. I dag er omkring en femtedel kvinder med en studenterhue.

Også vores uddannelse til produktionsteknolog får i dag kvindelige ansøgere og på det seneste hold, der begyndte her i september, er en håndfuld af det tredive ”mand” store hold kvinder.

En del af udviklingen er måske kommet af sig selv, blandt andet fordi disse uddannelser har forandret sig til i højere grad at være uddannelser på højt akademisk niveau, som giver gode videreuddannelsesmuligheder og spændende og alsidige karriereveje.

Det appellerer til kvinderne.

Men svaret skal man også finde i, at vores studievejledere i dag er med til at åbne de kvindelige ansøgeres øjne for, at man godt kan tage en typisk mandsdomineret uddannelse, selvom man er kvinde.

I det hele taget spiller studievejlederne en stor rolle i forhold til fordomsfrit og nuanceret at være med til at understøtte de unge menneskers uddannelsesvalg - uagtet om der er et overtal af mænd eller kvinder på den pågældende uddannelse.

Vi skaber plads til alle
Når først de er kommet ind på en videregående uddannelse, skal vi gøre vores for, at de bliver.

Det handler blandt andet om aktivt at gå ind og være med til at præge den særlige kultur og jargon, som kan være fremherskende på de meget mande- eller kvindedominerede uddannelser – så der bliver plads til alle.

På UCN gør vi også en dyd ud af at få både mandlige og kvindelige studerende ind som tutorer og skabe gode rollemodeller for nye studerende. En positiv udvikling kan vi også se blandt underviserne.