Canada har kig på brugte kampfly fra Australien

Canada på den ene side og Boeing og USA på den anden side er røget i totterne på hinanden over mistanke om statsstøtte til canadisk civilflyproduktion og en amerikansk straftold på canadiske passagerfly. Det har gjort Canada så edderspændt rasende, at man fuldstændig har droppet tankerne om at købe amerikanske F/A-18E/F Super Hornet-fly som "gap fillere" indtil Canada får indkøbte permanente afløsere for deres aldrende F-18 Hornet-fly. Canada er stadig i tvivl om hvorvidt de blot skal købe F-35 eller lave en konkurrence i stil med den danske, hvor F-35 og andre kampfly kan deltage.

Derfor har Canada nu vendt blikket mod Australien, som også selv har købt F-18 mens de venter på F-35. Australiens meget gamle F-111 fly stod overfor en hurtig pensionering inden man havde fået F-35 og de australske F-18 Hornet fly har efterhånden også mange år på bagen. Så derfor gennemførte landet et lynindkøb af 24 F/A-18E/F Super Hornet-fly.

Australiens forsvarsindustriminister har bekræftet, at man har modtaget et tilbud fra Canada om køb af de australske fly. Det er dog lidt uvist om det er de australske Hornet eller Super Hornet-fly, som canadierne måtte være interesserede i.

Login

  • Anmeld

    KimE

    Australiens Hornet är väldigt lika Kanadas den amerikanska utrustningen som behöver exporttillstånd är så lika att den inte behöver demonteras vilket gör planen nästan osäljbara till länder som inte har det. Tidsplanen för Australiens införande av F35 ligger så i tiden att de kanske inte kan sälja så många F18 innan Kanada vill gå vidare och utlysa ett nytt anbudsförfarande för nya plan.
    http://bestfighter4canada.blogspot.se/2017/10/fixing-capability-gap.html

  • Anmeld

    E. Petersen

    Ja nu har Trudeau og Co. fået malet sig helt op i et hjørne med valgløftet om, ikke at købe F-35. Det blev så senere ændret til en konkurrence.

    Tankevækkende at et land med verden 16. største militærbudget i den grad kan komme "på hælene" ved køb af små 65 kampfly.

    Det svarer omregnet til Danmark skulle bruge 10+ år om at beslutte sig for, om vi skulle købe 6 F-35 kampfly.

  • Anmeld

    Dan

    Skulle Canadierne kigge mod Sverige og deres snart udrangerede Gripen C-D?

  • Anmeld

    Jørn Strand

    E. Petersen. Vi har jo faktisk brugt omkring 10 år på at vælge nye jagerfly. Godt nok ikke kun 6 men 27, men indkøbsprocessen er jo den samme uanset antal, og den danske har været en skueproces uden reel konkurrence, hvorfor valget af flytype og det antal fly, som man kunne få for prisen, er mere end usikkert.