På fem år er antallet af kvindelige værnepligtige næsten fordoblet – og færre af dem falder fra undervejs
Antallet af kvindelige værnepligtige er næsten fordoblet på fem år. Og færre af dem giver op undervejs end tidligere. Det er resultatet af en kulturændring, mener de værnepligtiges organisation.
Kirstine Erika Crenzien
JournalistDer er kommet langt flere værnepligtige med navne som Laura, Emma og Sofie på de danske kaserner. Og procentvis springer færre af dem fra undervejs, end de gjorde tidligere.
Det viser en opgørelse, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lavet for Altinget.
Antallet af kvindelige værnepligtige er næsten fordoblet fra 760 i 2018 til 1.394 i 2022.
I dag træner man det, de værnepligtige skal blive bedre til, i stedet for f.eks. at forlange 100 armbøjninger som straf
Sandra Thorshauge
Talsmand, Værnepligtsrådet
Historisk set har der været et større frafald blandt kvinder, som i modsætning til mænd ikke har aftjent værnepligt, men værneret. Det har givet dem retten til at sige op og rejse hjem, hvis de fik lyst.
Siden 2018 er Forsvaret dog ikke kun lykkes med at rekruttere flere kvinder, men også i stigende grad holde på dem til forløbets afslutning. I samme periode er frafaldsprocenten nemlig faldet fra 19 til 13 procent.
Selvom Forsvarets unge mænd aftjener værnepligt og derfor ikke kan sige op, er det ikke givet, at alle gennemfører deres forløb. Fysiske skader eller psykiske problemer kan være skyld i, at man bliver erklæret ikkeegnet, mens man er inde og aftjene værnepligt.
Men også her er frafaldet blevet mindre. I 2022 faldt 8 procent af mændene fra. I 2018 lå det tal på 11 procent.
Færre armbøjninger giver færre skader
Sandra Thorshauge, talsmand for de værnepligtiges tillidsorganisation Værnepligtsrådet, vurderer, det er et stort arbejde med kulturen i Forsvaret, man nu kan se frugterne af.
“Vi og Forsvaret har arbejdet meget med kulturen for at skabe gode arbejdsvilkår for de værnepligtige. Vi har blandt andet arbejdet med at undgå overbelastninger og dermed skader, så færrest muligt falder fra af den grund,” fortæller hun.
En bedre arbejdskultur handler om noget så lavpraktisk som at sikre de værnepligtige en halv times frokostpause om dagen og tid til tissepauser, hvilket især er vigtigt for kvinder med menstruation.
Men det handler især om et skiftet fokus fra straf til indlæring.
“Før i tiden kunne man finde på at straffe værnepligtige, hvis enkeltmand eller gruppen havde fejlet. I dag træner man det, de værnepligtige skal blive bedre til, i stedet for f.eks. at forlange 100 armbøjninger som straf. Det sikrer en bedre opgaveløsning og mindsker belastningen på de i forvejen meget aktive værnepligtige,” siger Sandra Thorshauge.
Er straf og disciplin ikke bare en del af den militære tilgang?
“Problemet er, at befalingsmændene ikke altid er sammen med de værnepligtige hele dagen og ved hvilken fysisk belastning, de allerede har været udsat for. Når man to-tre gange om dagen, hver dag, bliver straffet gennem fysisk aktivitet, jamen så stiger risikoen bare for, at det leder til skader, og flere falder fra”.
2022 blev rekordår
Faktisk er det gået så godt med at få kvinderne til at blive, at Forsvaret for første gang i 2022 oplevede, at man i tre ud af fire værn havde samme eller en større procentandel kvinder end mænd, der gennemførte værnepligten.
Det gælder Beredskabsstyrelsen og Flyvevåbnet, hvor en større andel kvinder end mænd gennemførte forløbet, og Søværnet, hvor lige mange forblev i trøjen til det sidste.
Dog er kvindernes frafald væsentlig højere end mændenes i den klart største del af forsvaret, nemlig Hæren. Omkring ni ud af ti værnepligtige aftjener her.
“Ligestillet værnepligt er stadig nødvendig”
Et argument for kvindelig værnepligt i den aktuelle debat om ændringen af værnepligten er, at kvindernes nuværende mulighed for at sige op, bliver brugt imod dem, når dagene er lange og hårde. For så kunne de “bare pakke sammen og rejse hjem, hvis de havde noget at klage over”.
Værnepligten er igen blevet et omdiskuteret emne i politik, efter regeringen kort før påske meldte ud, at den ville ændre værnepligten på fire områder. Man vil:
- forlænge værnepligten med syv måneder, så den varer 11 måneder i stedet for fire.
- bruge fem måneder på en basisuddannelse og de resterende seks på operative opgaver for Forsvaret.
- øge antallet af værnepligtige til 5.000.
- kønsneutralisere værnepligten, så mænd og kvinder bliver indkaldt og indgår på lige vilkår.
Derfor har Værnepligtsrådet siden 2015 har ønsket en komplet ligestilling af værnepligten, fortæller Sandra Thorshauge.
Når nu Forsvaret kan vise, at færre falder fra, hvor er det så nødvendigt at indføre værnepligt til kvinder?
"En ligestillet værnepligt vil skabe en større diversitet i Forsvaret, som generelt vil skabe bedre opgaveløsning og en bedre arbejdsplads. Derudover mener vi grundlæggende, at på en hvilken som helst uddannelse eller et hvilket som helst job, så skal man være der på lige vilkår. Det bør også gælde for Forsvaret", uddyber hun.
Det kunne man vel lige så vel opnå med værneret som værnepligt?
“Der er værnepligtige, der løser operative opgaver som eksempelvis Kongeskibet Dannebrog, Hesteskadronen eller den Kongelige Livgarde, som vi f.eks. så hjælpe ved branden på Børsen tirsdag. Der er det rigtig vigtigt, at man ikke mangler mennesker”.
Regeringen foreslår med deres udspil til en ny værnepligt, at alle værnepligtige fremover skal løse operative opgaver i den sidste halvdel af deres forløb. Derfor vil det blive et problem, hvis alle kan sige op fra den ene dag til den anden, siger Sandra Thorshauge.
“Så vil der mangle folk til at løse de samfundsopgaver, som den stående styrke i dag løser. Det belaster de værnepligtige, og det belaster Forsvaret”.
Altinget arbejder på at få en kommentar fra Forsvarets Personalestyrelse.