På fem år er antallet af kvindelige værnepligtige næsten fordoblet – og færre af dem falder fra undervejs

Men det handler især om et skiftet fokus fra straf til indlæring.

“Før i tiden kunne man finde på at straffe værnepligtige, hvis enkeltmand eller gruppen havde fejlet. I dag træner man det, de værnepligtige skal blive bedre til, i stedet for f.eks. at forlange 100 armbøjninger som straf. Det sikrer en bedre opgaveløsning og mindsker belastningen på de i forvejen meget aktive værnepligtige,” siger Sandra Thorshauge.

Er straf og disciplin ikke bare en del af den militære tilgang?

“Problemet er, at befalingsmændene ikke altid er sammen med de værnepligtige hele dagen og ved hvilken fysisk belastning, de allerede har været udsat for. Når man to-tre gange om dagen, hver dag, bliver straffet gennem fysisk aktivitet, jamen så stiger risikoen bare for, at det leder til skader, og flere falder fra”.

2022 blev rekordår

Faktisk er det gået så godt med at få kvinderne til at blive, at Forsvaret for første gang i 2022 oplevede, at man i tre ud af fire værn havde samme eller en større procentandel kvinder end mænd, der gennemførte værnepligten.

Det gælder Beredskabsstyrelsen og Flyvevåbnet, hvor en større andel kvinder end mænd gennemførte forløbet, og Søværnet, hvor lige mange forblev i trøjen til det sidste.

Dog er kvindernes frafald væsentlig højere end mændenes i den klart største del af forsvaret, nemlig Hæren. Omkring ni ud af ti værnepligtige aftjener her.

“Ligestillet værnepligt er stadig nødvendig”

Et argument for kvindelig værnepligt i den aktuelle debat om ændringen af værnepligten er, at kvindernes nuværende mulighed for at sige op, bliver brugt imod dem, når dagene er lange og hårde. For så kunne de “bare pakke sammen og rejse hjem, hvis de havde noget at klage over”.

Derfor har Værnepligtsrådet siden 2015 har ønsket en komplet ligestilling af værnepligten, fortæller Sandra Thorshauge.

Når nu Forsvaret kan vise, at færre falder fra, hvor er det så nødvendigt at indføre værnepligt til kvinder?

"En ligestillet værnepligt vil skabe en større diversitet i Forsvaret, som generelt vil skabe bedre opgaveløsning og en bedre arbejdsplads. Derudover mener vi grundlæggende, at på en hvilken som helst uddannelse eller et hvilket som helst job, så skal man være der på lige vilkår. Det bør også gælde for Forsvaret", uddyber hun.

Det kunne man vel lige så vel opnå med værneret som værnepligt?

“Der er værnepligtige, der løser operative opgaver som eksempelvis Kongeskibet Dannebrog, Hesteskadronen eller den Kongelige Livgarde, som vi f.eks. så hjælpe ved branden på Børsen tirsdag. Der er det rigtig vigtigt, at man ikke mangler mennesker”.

Regeringen foreslår med deres udspil til en ny værnepligt, at alle værnepligtige fremover skal løse operative opgaver i den sidste halvdel af deres forløb. Derfor vil det blive et problem, hvis alle kan sige op fra den ene dag til den anden, siger Sandra Thorshauge.

“Så vil der mangle folk til at løse de samfundsopgaver, som den stående styrke i dag løser. Det belaster de værnepligtige, og det belaster Forsvaret”.

Altinget arbejder på at få en kommentar fra Forsvarets Personalestyrelse.