Holger K: Få det bedste ud af EU

Den danske Europa-debat er på mange måder frosset fast i et mønster, hvor man enten er EU-modstander eller EU-tilhænger.

Men hvad vil det sige at være 'EU-modstander' i dag? I 70'erne var det nemt nok at definere: Det var en person, som ville have meldt Danmark ud af EF. Efter få års medlemskab og med de andre nordiske lande udenfor var det trods nederlaget i 1972 et realisabelt mål. Men giver det mening efter næsten 30 års medlemskab og med Sverige og Finland som aktive EU-medlemmer fortsat at stille krav om, at Danmark skal meldes ud af EU?

Nej, det gør ikke, og det ved de forskellige kombattanter i EU-slagsmålene også udmærket. De siger det sjældent direkte, men når Jens-Peter Bonde er flyttet til Bruxelles og - i øvrigt ganske fortjent - bliver udnævnt til Årets Europæer, er det jo udtryk for, at den gamle nej-side er dybt involveret i det europæiske samarbejde.

Når en egentlig udmeldelse ikke længere står på dagsordenen, og når man alligevel involverer sig, er det eneste logiske at sige: vi er i EU, vi forbliver i EU og lad os så i stedet for surt hængemuleri forsøge at sætte en offensiv dagsorden for Europas fremtid.

Når en egentlig udmeldelse ikke længere står på dagsordenen, og når man alligevel involverer sig, er det eneste logiske at sige: vi er i EU, vi forbliver i EU og lad os så i stedet for surt hængemuleri forsøge at sætte en offensiv dagsorden for Europas fremtid.

Holger K. Nielsen
SFs formand

Nødvendig kærlighed
Det er den konklusion, vi er kommet frem til i SF. Personligt kommer jeg aldrig til at elske EU - dertil er det alt for elitært og fjernt fra den dagligdag, jeg arbejder i. Men mindre end ægte kærlighed kan også gøre det. Europæisk samarbejde er en nødvendighed, og hvordan man end vender og drejer det, er EU rammen for det samarbejde. Om få år bliver EU udvidet med en lang række øst- og centraleuropæiske lande. EU vil blive dynamoen i et større samarbejde på hele det europæiske kontinent.

Betyder en grundlæggende accept af EU-samarbejdet, at vi skal sige ja til alt? Naturligvis ikke. Én af de møgirriterende ting ved den danske Europa-debat er, at 'nej-sigere' forventes at sige nej til alt og ja-sigere at sige ja til alt. Men virkeligheden er da for pokker mere kompliceret end som så.

Sidste år var der nogle, som bebrejdede mig, at jeg sagde nej til euroen for så kort tid efter at sige ja til Nice-traktaten. Kan du ikke finde ud af, om du er ja- eller nej-siger? blev jeg spurgt. Mit svar var, at det kunne jeg skam godt, men at svaret på det spørgsmål afhang af, hvad jeg skulle sige nej hhv. ja til.

Euroen og Nice-traktaten var to vidt forskellige ting, og modsat andre satte jeg ikke automatpiloten til. Hvis der er tale om noget fornuftigt, siger jeg ja. Hvis der er tale om noget ufornuftigt, siger jeg nej. Længere er den ikke.

Jeg ved ikke, om de pågældende blev overbeviste, men jeg håber, at vi kan komme frem til, at vi tager stilling til sagen i stedet for pr. automatik enten at afvise eller tilslutte os de forskellige forslag. Fordi man elsker EU, behøver alt jo ikke være vidunderligt. Fordi man hader EU, behøver alt jo ikke være afskyeligt.

Alternativ til USA
Hvad handler en progressiv Europa-politik om i dag? Det handler ikke mindst om at skabe et civiliseret alternativ til USA. Især efter valget af George W. Bush hersker der i USA en cowboy-mentalitet, hvor der i den internationale politik køres efter princippet fra det vilde vesten, om at man skyder, før man taler.

I Europa er der mestendels en tradition for det modsatte: man taler, før man skyder. Det amerikanske overherredømme bliver mere og mere utåleligt. Der findes helt seriøse planer om at føre krig imod Irak, Somalia og andre lande, hvor man mener, at der findes terrorister.

USA har tiltaget sig retten til selv at bestemme, hvor og hvornår man vil føre krig. I Mellemøsten ser den amerikanske regering konsekvent gennem fingre med alle de svinestreger, Israel måtte finde på - og det ligegyldigt, at det kan få katastrofale følger for hele regionen (og Europa).

Fedter for storebror
USA vil for enhver pris starte en ny oprustningsbølge gennem sit nye missilforsvar - og opsiger derfor ensidigt ABM-traktaten, som har været grundstenen i kontrollen med våbenkapløbet siden 1972. USA træder ud af Kyoto-aftalen, der skal regulere det globale miljø, fordi aftalen vurderes at stride imod snævre amerikanske interesser.

Jeg er ked af at måtte sige det: lille Danmark er altså ikke i stand til selv at stå op imod denne udvikling. Heller ikke hvis det glædelige skulle ske, at SF fik mere end 50 pct. af stemmerne. Kan EU gøre det? Ja, hvis EU vil, er det muligt at skabe et alternativ, som giver et modspil til USA. Gør EU det i dag? Nej, for en række lande er mere optaget af et godt forhold til storebror Bush end at skabe et civiliseret globalt alternativ. Den danske regering tilhører desværre denne gruppe, som den skandaløse udsendelse af Afghanistan-styrken viste.

Men præcis derfor er det vigtigt, at venstrefløjen markerer sig kraftigt. Ikke ved at melde Danmark ud af EU til ingen verdens nytte, men ved at slås for venstrefløjens værdier i et selvstændigt Europa, som bliver et alternativ til USA. Forudsætter en sådan global rolle for EU en militær styrke? Nej, EU hverken kan eller skal matche USA militært. Det vil koste enorme summer, og der er i øvrigt militær nok i verden. Men vi kan spille en vigtig politisk rolle og gå i spidsen med en ikke-militær sikkerhedspolitik, hvor vi forebygger konflikter. Herunder at vi opprioriterer FN og lægger pres på USA med henblik på en systematisk nedrustning.

Europa har brug for venstrefløjen
Det giver mening at tale om europæiske værdier i forhold til amerikanske og de, der hersker i Syd-østasien. Vi har traditioner for demokrati, velfærd, fagforeninger, miljøhensyn osv. Ikke at alt er, som det bør være. Der er meget at forbedre, men i forhold til både den amerikanske og sydøstasiatiske model findes der et europæisk alternativ, det er værd at slås for.

Det forudsætter naturligvis, at EU i højere grad tager det alvorligt, at der skal sikres en folkelig legitimitet bag samarbejdet. Med andre ord: Det elitære skal erstattes af folkelighed og demokrati. Er der tale om en naiv vision at foreslå det? Måske, men den fremtidige virkelighed skabes altid af visioner. EU er en nødvendighed, men præcis derfor kan det ikke overlades til højrefløjens markedsbegejstring og pengegridskhed.

Venstrefløjen har brug for Europa - men Europa har så sandelig også brug for venstrefløjen.