SF: Mindre magt til borgmestrene

"Farum-borgerne og deres folkevalgte og ledende embedsmænd må selv tage det demokratiske ansvar og betale for oprydningen," skriver Birthe Rønn Hornbech i et debatindlæg om Farum-sagen (se link nedenfor, red.).

Men betyder det, at vi, der har ansvaret for landets lovgivning, bare kan sige: Det var så det, og nu må vi videre? Selvfølgelig kan der ikke lovgives imod alt. Men der er brug for at se på, hvorfor det kunne gå så galt, og hvordan vi undgår noget lignende i fremtiden?

Var der flere, der havde lyttet til SF'erne i kommunalbestyrelsen, var det givetvis ikke gået så galt. Men selv de kritiske røster i kommunalbestyrelsen havde ikke mange chancer, og de havde slet ikke muligheder for at gennemskue alt.

Derfor er der brug for en række tiltag, som alle har til formål at modvirke magtbrynde og magtmisbrug. Der skal være langt mere åbenhed i forvaltningen, så det er muligt for borgerne og pressen at få indsigt. Åbenhed i sig selv vil hjælpe meget, fordi det så er langt sværere at bevæge sig på kanten af loven, og det bliver sværere at foretage tvivlsomme økonomiske dispositioner.

Derfor er der brug for en række tiltag, som alle har til formål at modvirke magtbrynde og magtmisbrug.

Aage Frandsen
Gruppeformand (SF)

Mindre magt til borgmesteren
Borgmesterens magt skal begrænses, og mindretallets muligheder skal styrkes. I langt de fleste tilfælde er det ikke et problem med bestemmelserne i den kommunale styrelseslov. Men borgmesteren kan udøve megen magt, bl.a. ved ikke at rutte med informationerne.

Dette er ikke mindst udpræget, hvor han/hun har et absolut flertal bag sig, og hvor dette flertal er dikkende lammehaler for borgmesteren. Tilsynsrådet skal styrkes, og der skal være langt mere effektive sanktioner over for en borgmester og kommunalbestyrelse eller et flertal heraf, der sidder pålæg overhørig.

Der skal også være mulighed for at udskifte en borgmester, f.eks. gennem et kvalificeret flertal på totredjedel. Det er imod demokratiets væsen, at en borgmester kan blive siddende, uanset at vedkommende måske har resten af byrådet imod sig.

Det er også værd at se på embedsmændenes relationer til borgmester og resten af byrådet. Embedsmændene skal selvfølgelig være loyale over for borgmesteren som kommunens politiske ledelse. Men embedsmændene skal også være loyale over for sandheden, og det skal være muligt at sige sandheden uden at blive fyret.

Den såkaldte Farum-model
Endelig er det nødvendigt at se på konsekvenserne af den såkaldte Farum-model, som ledende venstrefolk tidligere har rost, men som har en indbygget risiko for at bringe en kommune i økonomisk uføre før eller senere.

Det er klart, at en række af disse tiltag begrænser borgmesterens og (flertallet i) kommunalbestyrelsens selvstyre. Men det er nødvendigt, hvis vælgerne skal kunne påtage sig det ansvar, som er grundlæggende i folkestyret.