Brasilien udsætter kampflyvalg og Iran er klar med ubemandet fly

Brasiliens valg af 36 nye kampfly er tilsyneladende blevet udskudt til 2013. Den brasilianske konkurrence er interessant at følge med i, da to af de tre deltagere i den danske konkurrence også er med i konkurrencen i Brasilien. Og for begge deltagere, Gripen og F-18 Super Hornet, vil en brasiliansk sejr være vigtig og give de to projekter et skud tiltrængt selvtillid.

Gripen vandt sidste år Schweiz foran Eurofighter og Rafale og har også fået det svenske hjemland med på at købe den nye Gripen E/F-version. Men svenskerne har stadig brug for flere ordrer for for alvor at komme ind i gamet og gøre deres fly levedygtigt. For Boeing og F-18 Super Hornet ser det mere sort ud. På bestillingslisten p.t. er kun flere Super Hornets til US Navy. Fly, som skal udfylde hullet indtil JSF en dag er klar til de amerikanske hangarskibe. Hvis ikke der kommer nye ordrer til, ja så lukker samlebåndet. Og et helt lukket samlebånd er meget dyrt at åbne igen.

Men nu er afgørelsen på den brasilianske konkurrence tilsyneladende blevet udsat igen-igen. For mere end tre år siden gav den daværende præsident Lula og Frankrigs daværende præsident Sarkozy ellers hinanden håndslag på, at brasserne havde valgt franske Rafale-kampfly.

Login