S: Dyr besparelse på øststøtte

På baggrund af en ny rapport, der er udarbejdet for Miljøstyrelsen, vurderes det, at Danmark i rigt omfang får tilbage i egen sæk af de penge, vi hvert år giver til østlandene. Hver gang Danmark giver en kr. til et konkret projekt, der forbedrer miljøet i et østland, får Danmark mindst to kr. og 75 øre tilbage i ordrer til dansk erhvervsliv. Hvem sagde miljø for pengene?

For at få en kortsigtet gevinst har VK-regeringen alligevel valgt at indefryse 668 mio. kr., der skulle være gået til gode miljøprojekter i østlandene. Dermed står dansk erhvervsliv og Danmark til at miste millioner af kroner. Blot for at regeringen kan finansiere et kortsigtet og ideologisk skattestop her og nu. Er det underligt, at økonomer, eksperter og konsulentfirmaer betragter besparelserne med hovedrysten?

Det har igennem de seneste 10 år været Socialdemokratiets politik at yde massiv bistand til Østeuropa. Det har haft nogle klare mål til gavn for os og for Østeuropa. Vi har forbedret vores eget miljø ved at bekæmpe den grænseoverskridende forurening af luft og Østersøens vand. Vi har for eksempel støttet vandrensning, der i sidste ende kommer os til gode, fordi forurening ikke kender grænser. Og jævnfør VK-regeringens egen parole om "mest miljø for pengene" har der været god fornuft i at bruge penge på miljøet i Europa - også ud fra en dansk vinkel.

Flere eksperter har peget på, at forureningen i Østeuropa er så voldsom, at vi får mere miljøforbedring for pengene i de lande, end vi kunne få ved at investere tilsvarende penge i Danmark.

Det er usolidarisk og i strid med enhver form for sund miljømæssig og økonomisk fornuft. VK-regeringens kortsigtede besparelser kommer til at koste både Østeuropa og Danmark dyrt.

Jeppe Kofod (S)
MF og udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokratiet

For nu at sige det, som det er, så får vi noget for pengene i Østeuropa. Gennem 10 års støtte har vi været med til at forhindre, at der kommer et nyt miljømæssigt jerntæppe ned igennem Europa, hvor de tidligere kommunistiske lande svømmer i ødelagte søer og vandløb, indånder kvælende luft og bevæger sig blandt farlige atomreaktorer.

Det er en støtte, vi er moralsk forpligtede til at yde. Men så sandelig også en støtte, der er nødvendig af hensyn til vores eget miljø. Alligevel stiller VK-regeringen sig på tværs. Også ved finanslovsbehandlingen for 2001 demonstrerede den sin ligegyldighed, da den ved finanslovsbehandlingen stemte nej til at støtte nedlukningen af atomkraftværker i Bulgarien og Slovakiet.

Det er usolidarisk og i strid med enhver form for sund miljømæssig og økonomisk fornuft. VK-regeringens kortsigtede besparelser kommer til at koste både Østeuropa og Danmark dyrt.