6 A'er: Ny bog belyser tilspidset konflikt i Taiwanstrædet, som den tager sig ud fra Taiwan

Her udpeger han Taiwan som det første forsvarsværk. Det er ikke udelukkende de 23 millioner taiwaneres fremtid, der er på spil, men hele den vestlige verdens.

Det er bogens hovedbudskab.

Det er derfor, at vi skal forstå konfliktens historik og kerne – og herunder særligt, hvordan taiwanerne forsøger at håndtere det øgede politiske, økonomiske og militære pres fra Kina. Taiwans modstandskamp og -kraft skal vi nemlig tage inspiration i og lære af.

Dagsordner går hånd-i-hånd

Med udgangspunkt i forfatternes egen møder og samtaler med mange forskellige grene og niveauer i det taiwanske politiske system og samfund får vi en grundig indføring i, hvordan Taiwan i disse år ruster sig til en uforudsigelig fremtid blandt andet med forlængelse af værnepligten, styrkelse af det civile beredskab.

Trods de mange dagsordner kommer bogen flot i mål. Parello-Plesner formår at bruge sin egen historie til fange læseren ind – og læseren holdes fanget gennem hele bogen

Camilla Tenna Nørup Sørensen
Ph.d. og lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet

Herunder indgår det såkaldte digitale forsvar, som skal give et modspil til de mange kinesiske informations- og påvirkningskampagner, som Taiwan jævnligt udsættes for.

Parello-Plesner kommer vidt omkring i sine samtaler – fra den taiwanske præsident Tsai Ing-wen til den unge taiwaner Jack, der lige er kommet tilbage fra at have kæmpet ved fronten i Ukraine.

Bogens største styrke er i gengivelsen af disse møder og samtaler, der på bedste vis tydeliggør og løfter bogens pointer og giver konteksten for de mange indspark, som Parello-Plesner også kommer med i forhold til, hvordan vi – i Europa – også kan bidrage til at afskrække Kina fra at gøre alvor af trusler om at invadere Taiwan.

Her gælder det særligt om at stå sammen og levere et fælles – og troværdigt – budskab til Beijing om, hvordan en invasion vil udløse fordømmelse og stærke sanktioner.

Trods de mange dagsordner kommer bogen flot i mål. Parello-Plesner formår at bruge sin egen historie til fange læseren ind – og læseren holdes fanget gennem hele bogen. Særligt af de mange samtaler og personlige historier fra Taiwan.

For den kritiske læser understreger det imidlertid også bogens svaghed.

Manglende stemmer og perspektiver

Vi hører ingen kinesiske stemmer og meget få kritiske røster i forhold til den amerikanske rolle i – og ansvar for – intensivering af konflikten i de senere år.

I bogen sættes der lighedstegn mellem Kina og Xi Jinping, da det konstateres, at Xi svinger taktstokken, og at det er Xis prestigeprojekt at indlemme Taiwan i moderlandet. Det er unødigt forsimplet og risikere at efterlade læseren med en opfattelse af, at hvis – eller når – Kina får en ny øverste leder, så vil kineserne være villige til at give afkald på Taiwan.

Det er der imidlertid intet, der tyder på. Siden slutningen af 1970’erne har Kinas politik i forhold til Taiwan ligget relativ fast, inklusiv Beijings insisteren på retten til at bruge militær magt.

Det understreger en vigtig pointe, som med fordel kunne være udpenslet i bogen, nemlig at fokus skal være på at håndtere – og ikke løse – konflikten i Taiwanstrædet. Det kræver vilje til dialog og kreativ diplomati. Vi skal tale mere – ikke mindre – med kineserne og søge indsigt i de kinesiske debatter.

For trods den autoritære drejning, som landet har taget de senere år, så er der fortsat ivrig debat i Kina om, hvordan partiet skal håndtere de mange udfordringer, som ikke alle er selvforskyldte. Nogle er også uundgåelige følger af, hvordan Kina nu for alvor udfordrer den dominerende position, som USA har haft i det internationale system siden Sovjetunionens opløsning.

Alle vil tabe, hvis en stormagtskrig mellem Kina og USA udvikles i Taiwanstrædet. Det skal vi for alt i verden undgå, og det kræver viden om – og indlevelse i – konflikten. Det leverer Parello-Plesner et glimrende bidrag til.