Bidens sikkerhedsgarantier til Taiwan er ikke så noble, som de ser ud

Det amerikanske militær spillede derfor ikke overraskende en vigtig rolle i udviklingen af mikrochippen, der groft sagt har resulteret i USA's militære styrkeposition i dag, hvilket man tydeligt kan se på slagmarken i Ukraine.

For modsat krigens første fase, hvor russerne bombede præcise mål i Ukraine, er vi i dag vidne til russernes mere eller mindre vilkårlige bombardementer.

Og på den anden side ser vi, hvordan de vestligt donerede våbensystemer til Ukraine rammer plet bag de russiske linjer og på Krim.

Årsagen kan koges ned til Vestens sanktioner, der har resulteret i en så betydelig mangel på mikrochips, at Rusland angiveligt skulle benytte sig af mikrochip fra vaskemaskiner i deres missiler, frem for de højt avancerede mikrochips man eksempelvis finder i de amerikanske Himars-missiler.

De facto monopol

Modsat meget andet har globaliseringen aldrig rigtig vundet indpas i mikrochipindustrien, hvor værdikæden består af relativt få betydningsfulde virksomheder i et endnu mindre antal lande.

For alt imens USA og delvis Europa dominerer innovation og knowhow på området, står lande i Østasien som Sydkorea, Japan, Taiwan og Kina hovedsageligt for fabrikationen af mikrochips.

Og når det kommer til inkorporeringen af mikrochips i hverdagsprodukter som smartphones, computere og opvaskemaskiner, dominerer Kina ikke overraskende.

Hvorimod særligt USA’s rolle er svær at erstatte, da de ligeledes innoverer og producerer maskinerne, der er nødvendige for fabrikanterne i Østasien, er Kinas rolle som verdens fabrik mindre uerstattelig i takt med, at andre lande som eksempelvis Indien kan samle forbrugsgoderne til samme fordelagtige pris.

Kinas erklærede mål er dermed at disrupte værdikæden og gøre sig mindre afhængige af USA og dets allierede. Men øen ikke langt fra den kinesiske østkyst står imidlertid i vejen.

Taiwan-dilemmaet

Det kontrarevolutionære Taiwan så i 80'erne en mulighed for at opnå sikkerhedsgarantier i den amerikanske udlicitering af mikrochipproduktion til Asien.

De hentede derfor Morris Chang, en kinesisk flygtning fra Maos kommunistiske regime, til øen fra USA for at opfylde landets altoverskyggende mål: at gøre mikrochips til et synonym med Taiwan.

Og med grundlæggelsen af Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) i 1987, der i dag producerer langt størstedelen af verdens mest avancerede mikrochips, er det lykkedes.

Vi har tidligere set, hvor langt Uncle Sam er villig til at gå, når det handler om kritiske råstoffer

Kasper Valentin Poulsen
Historiestuderende

Taiwans de facto monopol på avancerede mikrochips er blevet deres bedste skjold mod et aggressivt Kina.

Det har tvunget USA til at tage øens sikkerhed alvorligt, men placerer samtidig verdensøkonomiens fremtid et sårbart sted.

For skulle Kina gøre alvor af sine trusler og invadere Taiwan, vil konsekvenserne for verdensfreden, økonomien og den teknologiske udvikling få selv Putins invasion af Ukraine til at blegne.

Ikke alene vil produktionen af forbrugsgoder stagnere, men også udviklingen af kunstig intelligens og 5G, der er afhængige af den avancerede produktion i Taiwan, vil stoppe brat. Og det vil tage flere år, hvis ikke årtier, før en lignende produktion er etableret andetsteds.

I et forsøg på at styrke USA's autonomi kæmper Biden for, at TSMC skal åbne fabrikker i USA, men Taiwan er naturligvis tøvende over for idéen, da det reelt vil flytte deres eneste sikkerhedsgaranti væk fra øen.

Fremtidens slagmark

Alene i 2020 importerede Xis Kina mikrochips for svimlende 350 milliarder dollars – et langt højere beløb end Saudi Arabiens eksport af olie eller Tysklands eksport af biler.

Og selvom amerikanske mikrochip-virksomheder lukrerer på adgangen til det enorme kinesiske marked, frygter USA med rette, at Kinas kvantitative fordele kombineret med deres teknologiske fremskridt vil kunne udfordre amerikansk hegemoni.

Vi skal således kigge langt efter en deeskalering i Taiwan-spørgsmålet, da både USA og Kina anser øens mikrochipindustri som nøglen til fremtiden.

At USA's sikkerhedsgarantier til Taiwan ikke udelukkende er funderet i idealistiske principper om demokrati og frihed, ændrer imidlertid ikke sønderligt på udfaldet – tværtimod.

For utallige krige i Mellemøsten har vist os, hvor langt Uncle Sam er villig til at gå, når det handler om kritiske råstoffer.