Midt imellem USA og Kina ligger den virkelige supermagt – nemlig Taiwans computerchips
En konflikt i Taiwan-strædet ville slå den nuværende økonomiske globalisering helt omkuld særligt på grund af betydningen af computerchips. Derfor er USA, Japan og Europa i gang med at få Taiwan til at flytte produktion til deres regioner for at sikre forsyningskæder og økonomien, skriver Jonas Parello-Plesner.
Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og BerlingskeI tirsdags fra talerstolen i Kongressen udbasunerede præsident Biden med stolthed, at USA investerer stort i at vinde den teknologisk konkurrence med Kina.
Slaget udkæmpes i de helt små størrelser, nemlig nanometer, altså en milliardtedel af en meter, om mikro-computerchips.
Biden har sat alt ind på at genetablere amerikansk produktion af computerchips med en massiv statsstøtte og forskningspakke, som en enig Kongres stemte igennem sidste år. Den usædvanlige politiske enighed skyldes, at det handler om konkurrencen med Kina og om at få produktion tilbage til USA.
Kina poster også millioner i produktion af chips, men er bagud indtil videre. Riget i midten kan blive sat yderligere år tilbage af, at Biden-administrationen har gennemført nye hårde begrænsninger på Kinas adgang til chips.
Hvad der startede under præsident Trump som en USA-Kina træfning over telefirmaet Huawei, er nu vokset sig under Præsident Biden til en fuldblods computerchips-krig. Det er fordi fremtidens teknologier – også de militære - afgøres af hvem, der har adgang til avanceret chips.
Men i midten af de to supermagter ligger den ret ukendte virkelige supermagt på computerchips. Det er nemlig Taiwan. Og det er med særligt ét firma, TSMC i spidsen, at Taiwan leder chips-kapløbet.
Vi er omringet af en verden af mikrochips, der får vores hverdag til at fungere. Det er også økonomisk set helt andre størrelser end Ruslands krig mod Ukraine
Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies
På de allestedsnærværende Iphones fra Apple står der ”designet i USA og samlet i Kina”, men det er kun den halve sandhed. Den virkelige kraft-ingrediens, der gør, at telefonen indeholder så meget computerkraft på så lidt plads, skyldes Taiwans avancerede mikrochips.
På Taiwan produceres 63 procent af verdensmarkedet for computerchips. Når det gælder de avancerede chips på syv nanometer og mindre, er tallet helt oppe på 73 procent. Stiller man mikroskopet endnu skarpere ned til tre nanometer, er taiwanske ingeniører de eneste i verden, der kan fremstille verdens mindste chips. De har et de facto-monopol på teknisk kunnen.
Det foregår i Taiwans svar på Silicon Valley: Hsinchu. En by de færreste danskere nok har hørt om. Med højhastighedstog fra hovedstaden Taipei er det blot en halv times rejse, da jeg besøgte den.
I 1980’erne så en visionær taiwansk regering muligheden for at placere sig på computerchips-verdenskortet med start af virksomhederne UMC og TSMC. De nød godt af regeringsstøtte, adgang til billig jord i Hsinchu, og en række taiwanske ingeniører, som vendte tilbage fra gode karrierer i USA - et omvendt såkaldt "brain drain". En af dem var den ikoniske grundlægger af TSMC, Morris Chang, som fortsat som 91-årig er aktiv i ledelsen af firmaet.
Det chips-eventyr er truet. Hele industrien omtales gerne som Taiwans silikone-skjold – grundmaterialet i en chips – der beskytter det mod angreb, fordi Taiwans teknologiske betydning er så globalt betydningsfuldt.
De kinesiske krigstrusler mod Taiwan, som blev kraftigt forstærket under den amerikanske politiker Nancy Pelosis besøg i august sidste år, giver panderynker i Washington og mange andre steder. Og krigstruslerne og kinesiske fly- og flådemæssige indtrængninger er fortsat siden hen.
En konflikt i Taiwan-strædet ville slå den nuværende økonomiske globalisering helt omkuld særligt på grund af betydningen af computerchips. Det er ikke bare i biler, Iphones, computere, Kindles, at der er uundværlige chips. Det er der i vores plæneklippere – medmindre du kører med en mekanisk håndslåmaskine – hårtørrere, høreapparater, digitalure og varmeanlæg i lejligheder og huse.
Vi er omringet af en verden af mikrochips, der får vores hverdag til at fungere.
Det er også økonomisk set helt andre størrelser end Ruslands krig mod Ukraine. Det skriver jeg velvidende, at Ruslands krig dagligt og tragisk ødelægger Ukraine og har haft store effekter også for mange danske husholdninger med stigende gaspriser og stigende kornpriser særligt for mange pris sårbare forbrugere i udviklingslande.
Krig mod Taiwan er altså et økonomisk dommedagsscenarie. Både økonomer og nationale sikkerhedseksperter har prøvet at beregne bundlinjen i det scenarie, selvom det er svært.
Ifølge Nikkei, et japansk medie, ville en Taiwan-konflikt medføre et øjeblikkeligt tab på omkring 2.6 trillioner amerikanske dollars i den globale økonomi. Det er mere end Italiens – EU's tredjestørste økonomi – samlede årlige bruttonationalprodukt; det vil sige den sammenlagte mængde af deres fulde økonomi.
Andre beregninger af en blokade af chipindustrien specifikt ender på et tal over tre trillioner dollars. Det er i en størrelsesorden tættere på Frankrigs økonomiske størrelse
Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies
Andre beregninger af en blokade af chipindustrien specifikt ender på et tal over tre trillioner dollars. Det er i en størrelsesorden tættere på Frankrigs økonomiske størrelse.
Det er derfor, at både USA, Japan og Europa prøver at få Taiwan til at flytte produktion til vores regioner, så vi har sikre forsyningskæder – også i tilfælde af konflikt.
Det er lykkedes for USA med en kæmpe TSMC-investering i Arizona, hvor der bygges en ny fabrik, som Biden også stolt deltog i indvielsen af i november.
Ligeledes har Japan fået TSMC til at øge produktionen i solens rige, men Europa halter bagefter på at lokke TSMC til vores kontinent, også selvom der er bevilliget mange Euro-milliarder til at styrke vores chips-produktionen.
Samtidig styrker USA også Taiwans forsvarsevne med militærsalg. Biden har også udtalt klart og offentligt fire gange, at USA vil forsvare Taiwan, hvis Kina angriber. Det er ikke kun på grund af chipsene, men også på grund af Taiwans strategiske rolle i Asien og dets velfunderede demokrati og frihedsrettigheder.
Der er altså mange trillioner gode grunde til ikke at indlede en konflikt i Taiwan-strædet.
Som Taiwans økonomiminister har udtalt: "Hvis Taiwan er sikkert, er den globale forsyningskæde også sikker." Det er simpelthen for dumt og for dyrt at gå i krig mod Taiwan. Også for Kina, som ligeledes er afhængig af chips fra Taiwan.
Men Putins ødelæggende krig i Ukraine sår fornyet tvivl om, hvorvidt Xi Jinping lytter til de gode økonomiske grunde til at holde sig på sin side af Taiwan-strædet. Xi har nemlig gjort klart, at han ikke udelukker den militære option.
I de næste års geopolitik spiller chips og Taiwan nøglerollerne.