Første danske Seahawk-helikoptere overdrages i dag

De to første af Danmarks ni nye MH-60R Seahawk-helikoptere overdrages i dag fra producenterne Sikorsky og Lockheed Martin til US Navy, der har solgt helikopterne til Danmark. Det sker ved en ceremoni på Lockheed Martins fabrik i Owego i staten New York.

De to helikoptere vil nu sætte kursen mod Florida, hvor danske piloter og mekanikere nu skal oplæres i at betjene og vedligeholde dem. Til maj kommer de til Karup.

Helikopterne blev født på Sikorskys samlebånd i Stratford, Connecticut. I juli fløj de til Owego, hvor Lockheed Martins folk har installeret den elektroniske indmad og de særlige danske modifikationer. Det drejer sig blandt andet om radioer og ikke mindst “harpoon deck lock”-systemet.

Login