Vælgere imod Irak-krig

Krig er heller ikke noget, man involverer sig i på baggrund af en øjeblikkelig folkestemning. Der er derfor en risiko for, at en militær Irak-aktion vil blive ledsaget af en bred, folkelig modstand i en række lande. Og det er naturligvis en risiko, som de vestlige regeringer bør være bevidste om.

Berlingskes leder
Om reaktion på en mulig Irak-krig

Krig er ikke noget, man som udgangspunkt kan være tilhænger af. Men det kan være den sidste løsning for at afværge noget endnu værre. Og sådan er det også i Irak-krisen. Det er endnu ikke givet, at det ender med en krig. Men sådan som forløbet indtil videre har været, tyder en del på, at den kan blive nødvendig. FNs Sikkerhedsråd har krævet beviser for, at Irak ikke længere har masseødelæggelsesvåben. Dette krav har det irakiske regime tydeligvis endnu ikke ønsket at efterkomme. Og det bringer krigen nærmere.

Krig er heller ikke noget, man involverer sig i på baggrund af en øjeblikkelig folkestemning. Der er derfor en risiko for, at en militær Irak-aktion vil blive ledsaget af en bred, folkelig modstand i en række lande. Og det er naturligvis en risiko, som de vestlige regeringer bør være bevidste om.

Heldigvis forekommer det også at være præcis det, som sker lige nu. På onsdag vil den amerikanske udenrigsminister Colin Powell i FNs Sikkerhedsråd fremlægge en række hidtil hemmeligholdte beviser for Iraks omgang med masseødelæggelsesvåben og forbindelser til terror-organisationer. Der er grund til at forvente, at denne bevisfremlæggelse vil gøre en forskel i den vestlige opinion – både hos befolkningerne og blandt politikerne. (...)