Statsministeren har kastet sig ud i en afstemning, hvor hun har langt mere at tabe end at vinde

Stolt tradition

Debatten om den første formulering af afstemningstemaet kan kaste skygger over resten af ja-kampagnen, fordi den bærer ved til påstanden om, at ja-siden prøver at snyde på vægtskålen.

Som flere undersøgelser har vist, påvirker det resultatet, om man spørger på den ene eller den anden måde om forsvarsforbeholdet. Så man skal være meget stærk i troen på sine medmenneskers renhed, hvis man mener, det er et rent tilfælde, at Udenrigsministeriet valgte netop den formulering, der ville give flest ja-stemmer.

Dermed fik regeringen – usædvanlig uelegant – skabt anledning til en kavalkade over fejlene fra euro-kampagnen i 2000, hvor dansk økonomi blev spået dommedag, hvis det blev et nej, og kampagnen om retsforbeholdet i 2015, hvor konsekvensen af et nej ville gøre Danmark til et slaraffenland for pædofile. Begge påstande var grebet ud af den blå luft.

Nu har ja-siden stadig fornuftige odds for at vinde folkeafstemningen, men forspringet er skrumpet. En Voxmeter-måling foretaget for Ritzau lige før påske viste et spinkelt forspring til ja-siden på 39,2 procent mod 35,8 procent - og andelen af tvivlere er stor.

For statsministeren er det en stor risiko at tage i en situation, hvor hun alt andet lige lå til at vinde folketingsvalget

Forvandling

Mette Frederiksens eget kursskifte har været meget markant. Hendes begejstring for EU var indtil for nylig yderst begrænset, og så sent som i efteråret var hun totalt afvisende over for en afstemning om forsvarsforbeholdet.

Den nye ”i hjertet af EU”-politik kommer sideløbende med et omsving i klimapolitikken, hvor statsministeren pludselig er blevet markant grønnere, mens hun omvendt har nedtonet sine markeringer i rets- og udlændingepolitikken.

Det giver mening ud fra en kalkule om at vinde frem hos de unge i storby-segmentet, men det betyder samtidig, at der efterhånden lægges betydelig afstand til mange af de vælgere, Socialdemokratiet vandt tilbage fra Dansk Folkeparti.

Det kan synes risikofrit i en situation, hvor DF er totalt i knæ, og hvor partiets modstandere luner sig ved tanken om, at DF kan forsvinde fra jordens overflade.

Men de 741.000 vælgere, der stemte DF i 2015, er ikke forsvundet fra jordens overflade. De er der stadig, og mange har stadig de samme holdninger som i 2015. Spørgsmålet er, hvor længe de vil kunne se sig i det socialdemokrati, Mette Frederiksen nu er ved at skabe.

Her kan folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet være med til at skubbe det vælgersegment væk, som Socialdemokratiet har kæmpet så hårdt for at erobre.

Mette Frederiksen har kastet sig ud i en afstemning, hvor hun har langt mere at tabe end at vinde.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Alt ændret

Men nu er terningerne kastet. Og statsministeren har intet andet valg end at engagere sig helhjertet i kampagnen. I modsætning til afstemningen om retsforbeholdet i 2015, da Lars Løkke Rasmussen (M) var Venstre-statsminister, og den daværende oppositionsleder, Mette Frederiksen, ikke var overdrevent aktiv.

Det er frem for alt statsministeren, der skal kæmpe et ja hjem i et socialdemokratisk vælgersegment, der næppe har skiftet holdning til EU i samme takt som hende selv. Skal det lykkes, er det afgørende, at vælgerne køber den nye fortælling.

Mette Frederiksen kan ikke overbevisende påstå, at forsvarsforbeholdet har en stor praktisk betydning, eller at det på nogen måde er afgørende for Danmarks image i EU. Dertil har hun for mange gange sagt det stik modsatte.

Derfor er fortællingen bundet helt op på Ruslands overfald på Ukraine: Det kræver ifølge statsministeren, at Europa står stærkere sammen også forsvarspolitisk. Det er samtidig forklaringen på, at hendes egen holdning er ændret fundamentalt.

Den fortælling vil have en vis lydhørhed. I hvert fald så længe der kommer nye beretninger fra frontlinjen i Ukraine – og med russernes ineffektive krigsførelse, tyder intet på, at konflikten er afsluttet inden folkeafstemningen om forbeholdet 1. juni.

Ingen fælles front

Mette Frederiksen har den fordel, at hun står over for en splittet nej-side. Dansk Folkeparti kører med sloganet ”Nej til EU-hær – Ja til Nato” – og samme sang synges på resten af den EU-kritiske højrefløj. Men lige præcis det slogan er ikke helt kosher i Enhedslisten.

Ender det med et ja, vil flere partier kappes om at tage æren, og de mest EU-positive partier vil sandsynligvis hurtigt stille krav om afskaffelse af flere forbehold.

Ender det med et nej, vil EU-politikken være låst mange år frem, Mette Frederiksen vil stå svækket tilbage, og lysten til et hurtigt folketingsvalg vil være stærkt reduceret.

Mette Frederiksen har kastet sig ud i en afstemning, hvor hun har langt mere at tabe end at vinde.