Advarsel: Undersøgelse af FE kan ende i blindgyde

Den nuværende organisering af Folketingets kontrol med efterretningstjenesterne kan betyde, at undersøgelsen af sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste ender i en blindgyde, hvor det alene er op til regeringen at afgøre, om der er behov for ændringer af setup'et.

Sådan lyder bekymringen fra Retspolitisk Forening i forbindelse med behandlingen af et lovforslag om at nedsætte en særlig undersøgelseskommission til at kulegrave sagen om kritikken fra Tilsynet med efterretningstjenesterne af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ender i blindgyde
Foreningen frygter, at sagen ender i en blindgyde, hvor det vil være umuligt for Folketinget at reagere på eventuelle ulovligheder, fejl og uhensigtsmæssigheder, som undersøgelsen måtte finde frem til.

Lovforslaget, der blev førstebehandlet i folketingssalen torsdag i sidste uge, lægger nemlig op til, at det kun er Folketingets Udvalg vedrørende efterretningstjenesterne, der bliver bekendt med kommissionens konklusioner i detaljer.

De fem medlemmer af kontroludvalget - som det kaldes i daglig tale - er imidlertid pålagt så total tavshedspligt, at de ikke må orientere nogen andre personer om, hvad der foregår i udvalget, ej heller deres egne partifæller i deres respektive folketingsgrupper eller disses bestyrelser.

Det betyder i Retspolitisk Forenings optik, at medlemmerne af kontroludvalget ikke kan tage konklusionerne fra undersøgelseskommissionen med ned i folketingssalen og bruge dem som grundlag for at ændre lovgivningen.

De strenge regler for tavshedsligt betyder, at medlemmerne af kontroludvalget og deres respektive partier i den aktuelle sag om undersøgelsen af FE vil være helt og aldeles afhængige af, hvad der måtte komme af forslag eller andre initiativer fra regeringen. De vil under Folketingets behandling af lovforslag om initiativerne være afskåret fra at kunne argumentere for ændringsforslag.

Årlig beretning
Folketinget bør derfor benytte lejligheden til at overveje om den nuværende organisering af tilsynet med efterretningstjenesterne er hensigtsmæssig, mener Retspolitisk Forening.

”Man er nødt til at give kontroludvalget nogle andre arbejdsvilkår. Eller også må Tilsynet med Efterretningstjenesterne og undersøgelseskommissionen rapportere andre steder hen, hvor der ikke er samme lukkethed,” siger formanden for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, der sad i Folketinget fra 1979 til 1998 og i to omgange selv sad i kontroludvalget.

Han peger på, at Folketingets ombudsmand eksempelvis aflægger en årlig beretning til retsudvalget. Udvalgets medlemmer har så en tilskyndelse til at tage initiativer rettet mod de ting, som ombudsmanden retter kritik af.

Et lignende setup kunne man lave med kontrollen med efterretningstjenesterne. For eksempel ved at give kontroludvalget flere beføjelser, end de har i dag.

”Hvis kontroludvalget havde noget de ville ud med på baggrund af indberetningerne fra tilsynet, så kunne medlemmerne eksempelvis stemme om det. For som det er i dag, så er de simpelthen kastreret,” fastslår Bjørn Elmquist.

Ikke vende noget
Institut for menneskerettigheder peger på, at de rigide regler for kontroludvalgets arbejde reelt forhindrer det i at gøre sit arbejde.

”Det er rigtig svært for kontroludvalget at udøve rigtig kontrol, fordi de er underlagt dobbelt tavshedspligt, hvor de slet ikke må vende det, som de får at vide, med andre,” siger forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for menneskerettigheder.

Da Bjørn Elmquist sad i kontroludvalget blev han politianmeldt af et andet medlem af kontroludvalget for at bekræfte offentligt, at den omdiskuterede forfatter Salman Rushdies besøg i Danmark i 1996 havde været på dagsordenen i kontroludvalget. Venstremanden Svend Åge Jensby måtte i 2004 gå af som forsvarsminister efter at have udtalt sig om drøftelser i kontroludvalget.

Overholder lovgivningen
Det kan desuden skabe store problemer i forhold til Danmarks overholdelse af menneskerettighederne, hvis ikke sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste bliver belyst tilstrækkelig, påpeger Institut for menneskerettigheder.

”Når der bliver rejst tvivl om hvorvidt efterretningstjenesterne har overholdt lovgivningen, så er det vigtigt, at man har nogle undersøgelsesmuligheder, som afdækker det. Derfor er det et menneskeretligt problem, hvis ikke vi får skruet en undersøgelse sammen, som med tilstrækkelig overbevisning kan sikre, at efterretningstjenesterne overholder lovgivningen,” fastslår Pernille Boye Koch.

Loven om en særlig undersøgelseskommission til at granske kritikken af Forsvarets Efterretningstjeneste blev førstebehandlet torsdag i sidste uge. Der er ikke fastsat datoer for den videre sagsbehandling. Men regeringen har tidligere meldt ud, at de går efter en hurtig vedtagelse, så kommissionen kan komme i gang med sit arbejde hurtigst muligt.