Belgien overvejer at beholde F-16 fly

INDKØB: Det kan tage op til næsten fire måneder, før Belgien vælger nyt kampfly. Hvis de vælger nyt fly. En levetidsforlængelse af landets F-16 fly er nemlig også kommet i spil igen.

Belgisk F-16 fly ved airshow.
Belgisk F-16 fly ved airshow.Foto: Oren Rozen
Andreas Krog

I 1975 købte Danmark, Norge, Holland og Belgien tilsammen mere end 360 F-16 fly i det, der blev kaldt ”århundredets største våbenhandel”. Flyene har tjent alle fire lande godt, men står overfor en udskiftning. Danmark, Norge og Holland har alle valgt deres F-16 flys afløsere. I alle tre tilfælde pegede pilen på amerikanske Lockheed Martins F-35 Lightning II, der tidligere gik under navnet Joint Strike Fighter. Ikke overraskende, da alle tre lande har været partnere i F-35 projektet siden slutningen af 1990'erne.

I Belgien har man derimod ikke besluttet sig for, hvilket fly der skal afløse landets F-16 fly. Den belgiske regering har tidligere indikeret, at man ville vælge et fly inden Nato-topmødet i den belgiske hovedstad 11. og 12. juli. Det ville være en god nyhed at have i baghånden, når de andre Nato-lande kom på besøg. Belgien er et af de Nato-lande, der bruger suverænt den mindste andel af sit bruttonationalprodukt på forsvaret. Landet kunne derfor godt bruge et kampflyindkøb til at gyde olie på vandene.

Men sådan kommer det alligevel ikke til at gå. For Belgien agter at bruge op til næsten fire måneder på at beslutte sig. Det oplyste den belgiske premierminister Charles Michel i sidste uge.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00