Claus Hjort er lettet over præsident Trumps nye mand i Pentagon

NATO-MØDE: USA mener fortsat, at Danmark bør afsætte endnu flere penge til forsvar. Men den danske forsvarsminister er ”meget, meget glædeligt overrasket” over forsonlige toner fra Patrick Shanahan, der har afløst James Mattis i toppen af det amerikanske forsvarsministerium.

BRUXELLES: Efter sidste uges møder i den vestlige militæralliance er en stemning af bekymring over amerikanske krav blevet afløst af en vis lettelse i det danske forsvarsministerium.

”Jeg tror, vi får et rigtig godt forhold til den nye forsvarsminister – hvis han altså bliver endelig udnævnt,” siger Claus Hjort Frederiksen (V) om sit nye amerikanske modstykke, fungerende forsvarsminister Patrick Shanahan.

Donald Trumps udnævnelse af den politisk ret ukendte Shanahan som afløser for marinegeneral James Mattis, der trak sig fra posten i december, har udløst en hel del utilpashed blandt de europæiske Nato-lande.

James Mattis var meget respekteret i forsvarsalliancen. I lighed med mange andre betragtede Claus Hjort general Mattis som en afgørende garant for, at præsident Trumps trusler om helt at droppe Nato kunne inddæmmes.

”Det, der efter min mening var Mattis’ stærke side, det var hans tro på alliancer. Hvor man kan sige, at det, Trump repræsenterer, det er jo troen på, at Amerika kan selv. Der var der den store forskel, at Mattis arbejdede for de her alliancer og for værdien af, at frie demokratiske lande holder sammen. Det har været uvurderligt,” siger den danske forsvarsminister.

Hjort vidste ikke rigtig, hvad han kunne forvente af afløseren Patrick Shanahan, der som tidligere topchef hos den amerikanske flyproducent Boeing har en helt anderledes baggrund end Mattis. Frygten var, at Shanahan ikke ville anerkende Danmarks indsats og forøgede forsvarsbudget – men blot insistere benhårdt på, at det slet ikke er nok, sådan som Trump gjorde under et Nato-topmøde sidste sommer.

”Jeg lever i en splittet verden. For når man møder militærfolk – også amerikanske militærfolk – så er der en meget stor anerkendelse af Danmark og af Danmarks indsats. Men det er klart, at når vi taler om den politiske diskussion med Det Hvide Hus, så er det nogle andre toner, der lyder,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Respektfuld tone fra ny amerikansk minister
Derfor er Claus Hjort lettet over, at Patrick Shanahan ser ud til at lægge samme pragmatiske linje som sin forgænger i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

”Jeg havde det rigtig godt med Mattis. Men jeg vil bare sige, at jeg er blevet meget, meget glædeligt overrasket over den nye fungerende forsvarsminister. Han har tacklet de her problemer med anerkendelse og med respekt for alliancen,” siger han.

Siden Donald Trump blev præsident for to år siden, har han skruet kraftigt op for sine forgængeres kritik af, at hverken Canada eller de fleste europæiske allierede efter USA’s mening investerer nok i forsvar. Trump har raset over, at næsten ingen af de andre lande nærmede sig det mål om at bruge to procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) i 2024, som blev vedtaget på et Nato-topmøde i Wales i 2014.

Danmark hører ligesom for eksempel Tyskland, Norge og Holland til blandt de lande, der har været udsat for amerikansk kritik. Det fik for nogle uger siden Folketingets forligspartier til at indgå en tillægsaftale, der med yderligere 4,5 milliarder kroner øger det danske forsvarsbudget fra 1,3 % til 1,5 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2023.

Claus Hjort Frederiksen erkender, at der stadig er meget langt op til de to procent – og at Danmark umuligt kan nå det mål allerede i 2024. ”Nej, det kan vi nok ikke,” siger han:

”Vi er jo ligesom bare nødt til at sige, at vi kan levere i den takt, vi kan levere.”

Danmark ligger højt målt per indbygger
Over for amerikanerne har forsvarsministeren fremhævet Danmarks konsekvente indsats i Afghanistan og andre af Natos operationer. Han har også henvist til en statistik, hvor de allierede landes forsvarsbudgetter måles i forhold til BNP per capita, altså både økonomien og befolkningens størrelse.

På den liste ligger Danmark helt oppe som nummer fem ud af de 29 Nato-lande, kun overgået af USA, Norge, Storbritannien og Frankrig. Tyskland ligger derimod helt nede på en niendeplads, mens de fleste syd- og østeuropæiske lande ligger meget lavere.

”Det er et meget vanskeligt billede at få overblik over. Nogle af de lande, som siger, at de vil nå de to procent, er jo ikke gået i gang med forhandlingerne endnu. Hvis man tager Tyskland for eksempel, så har de ikke flerårige aftaler, sådan som vi har i Danmark. Det afgørende er i sidste ende, hvad man leverer, ” siger Claus Hjort Frederiksen.

Danmarks seneste beslutning om en tillægsaftale på forsvarsbudgettet blev da også overvejende positivt modtaget under sidste uges ministermøder i Nato.

”Ingen allierede kan læne sig tilbage. Alle er nødt til at være på mærkerne og byde ind til vores fælles forsvar. Men jeg byder det velkommen, at Danmark bidrager mere, både når det kommer til flere forsvarspenge og til Natos missioner,” sagde alliancens generalsekretær, nordmanden Jens Stoltenberg.

Udsigt til 100 milliarder dollar ekstra
Natos politiske chef påpegede, at Danmark ikke er blandt det ”flertal af lande”, som nu har en plan for at nå op på at bruge to procent af BNP på deres forsvar. Men Stoltenberg roste Danmark for de konkrete fremskridt.

Generalsekretæren glædede sig i det hele taget over, at der ifølge Natos nye opgørelser er udsigt til en samlet forøgelse af medlemslandenes forsvarsbudgetter på op mod 100 milliarder dollar (660 milliarder kroner) ved udgangen af 2020.

Samme tal blev fremhævet af den nye fungerende amerikanske forsvarsminister, da de to dages ministermøder var overstået  torsdag.

”Hvem havde troet for to år siden, at vi ville kunne stå her i dag og annoncere en samlet stigning på 100 milliarder dollar? Der sker virkelig meget store fremskridt i forhold til målsætningerne fra Wales,” sagde Patrick Shanahan efter sit første møde i Nato som forsvarsminister.

”De seneste 30 timer har jeg oplevet en gruppe af lande, der virkelig gør sig klar til fremtiden. Sammenholdet er virkelig stærkt, og USA’s forpligtelse til Natos fælles forsvar forbliver jernhård,” sagde han – som et ekko af forgængeren James Mattis.

Men den nye amerikanske forsvarsminister var også klar i mælet, da han blev spurgt, om USA er tilfreds med Tyskland, der nu ligesom Danmark er på vej til at bruge 1,5 procent af BNP.

”Tysklands bidrag er meget væsentligt. Men er 1,5 procent nok? Nej, det er det ikke. Det er nødt til at være mere,” sagde Patrick Shanahan.

Forrige artikel Ny enhed i Søværnet skal sikre skarpere fokus på nationale opgaver Ny enhed i Søværnet skal sikre skarpere fokus på nationale opgaver Næste artikel Danskere vinder stor F-35-kontrakt Danskere vinder stor F-35-kontrakt
20 år: Missionen der tog Flyvevåbnets dyd

20 år: Missionen der tog Flyvevåbnets dyd

JUBILÆUM: For 20 år siden deltog danske kampfly for første gang siden Anden Verdenskrig i en skarp mission, da man deltog i Natos luftkampagne over Kosovo. Missionen fik stor betydning for Flyvevåbnets egen selvforståelse og evner.