Dansk-ungarer: Hvor er Baltikums respekt for mindretalsrettigheder?

DEBAT: Situationen står slemt til i Baltikum med landenes overholdelse og respekt for mindretalsrettigheder, som svinder under fødderne på de store russiske mindretal, skriver Daniel Fabricius.

Af Daniel Fabricius
Civiløkonom, dansk-ungarer og tidl. næstformand i KU i København

Danmark har lige sendt 200 soldater mod Baltikum for at holde skansen mod den truende russiske bjørn. Men hvordan forholder situationen sig egentligt i Baltikum? Hvorfor har russerne for eksempel behov for at uddele statsborgerskaber? Jeg vil forsøge at tage sløret fra øjnene og kaste lys over Balternes behandling af sine russiske mindretal.

Først vil jeg gerne understrege, at jeg ikke arbejder for Kreml. Ej heller forsøger jeg at retfærdiggøre nogle onde intentioner, men ingen gider at skrive om balternes behandling af russere.

Især Letland og Estland har et ganske svært forhold til deres russiske mindretal, hvor Litauens kun 8 procent russere ikke udgør de store udfordringer.

Tallene i Estland og Letland er dog ganske forskellige: I Estland bor der 29,6 procent russere og i Letland bor der 37 procent, som har russisk som sit modersmål. 

Fjendens sprog
Jeg har studeret nogle rapporter fra FN’s Flygtninge Højkommissariat, en rapport til OCSE samt Europarådet, og tillad mig, kære læser, at introducere et par citater for Dem ved egen oversættelse.

”Letland har systematisk undertrykt brugen af russisk på talrige niveauer” (OSCE, 2014).

I samme rapport står om Estland: ”Estland har ligeledes strammet sin sprogpolitik ved at idømme store bøder og restriktioner til dem, som ikke kan eller ikke vil udføre handel på estisk”. Vel at mærke i et land, hvor der bor omtrent en tredjedel russere.

En FN rapport fra september 2014 udtrykker bekymring om diskrimination baseret på sprogfærdigheder. Men hvad værre er, udtrykker FN-kommissionen bekymringer for statsløse personer. Estland har altså et problem med personer, som er statsløse.

”Det russiske sprog er specielt angrebet, og refereres som ”fjendens sprog” af Estlands præsident” (OSCE, 2014).

I samme rapport til OSCE står der, at juridiske eksperter vurderer, at Estland og Letland ikke overholder EU’s direktiv om ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse, til trods for at begge landes forfatninger forbyder race eller nationalitetsbaseret diskrimination.

Svindende mindretalsrettigheder
Alt i alt står situationen temmelig slemt til i Baltikum med landenes overholdelse og respekt for mindretalsrettigheder. Det er ellers et af kravene i københavnerkriterierne, som er EU’s optagelseskrav, at man skal beskytte mindretal.

Det svarer til, at man anser tysk som fjendens sprog, og forbyder tysk i Danmark.

Sagen er desværre den, at balterne har haft stort held med - i euforien over at være blevet selvstændige - at gennemføre ting, som intet europæisk land ville eller kunne gøre.

Problemet opstår, når mindretalsrettighederne svinder under fødderne på de store russiske mindretal, i alt fra at modtage undervisning til at deltage i det politiske liv. Russerne giver altså russerne i disse lande statsborgerskaber, hvis behovet opstår, hvilket i vestlige medier udlægges som en russisk aggression.

Det er jo helt på vrangen. Russerne gør det, som såvel de som balterne er forpligtet til i forhold til statsløse, og balternes (og det er især esterne) forsømmelse og helt urimelige adfærd fremstilles som en russisk aggression. Det er simpelthen over min forståelse.

Ovenstående fakta, hvilket det er; det er data – fremlægges så i Danmark som Putin-apologi eller whataboutism.

Jeg opfordrer virkelig til, at man bruger sine analytiske værktøjer, fremfor at komme med uargumenterede løse påstande, som Claus Hjort Frederiksen ellers er ekspert i. 

Forrige artikel Debat: Værnepligten menneskeliggør Forsvaret Debat: Værnepligten menneskeliggør Forsvaret Næste artikel LA: Vi har reddet Forsvaret fra nationalromantiske idéer LA: Vi har reddet Forsvaret fra nationalromantiske idéer
  • Anmeld

    Leif Rump

    Tænk hvis tyskerne var blevet i Danmark efter krigen

    Estland var besat af det russiske kejserrige indtil de fik selvstændighed i 1917, men blev så igen besat af Sovjetunionen mod slutningen af 2. verdenskrig, for så atter at vinde deres selvstændighed.
    Hvem har undertrykt hvem?
    Man skal ikke færdes længe på gaden i Tallinn for at opdage at estisktalende og russisktalende færdes frit og ugenert mellem hinanden, uden at man kan bemærke noget som helst tegn på diskrimination.
    At man forlanger at estisk skal have forrang i skolegang og overfor offentlige institutioner, også af et påtvunget mindretal, er der vel intet urimeligt i?

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Tvangsrussificeringen er svær at overkomme for et lille sprogområde

    Problemet i specielt Estland kan og bør nok lidt mere op på den fælles EU-dagsorden, sådan som Daniel Fabricius også her forsøger.

    Man bør dog nok undlade at relativere de enkelte fejlgreb, men se dem hver for sig og i en større sammenhæng, og først og fremmest erkende den historiske baggrund. Specielt Estland blev jo både i før og efter WW2 erobret og undertvunget af Den Røde Hær og tvangsrussificeret på det grusomste, med masse-tvangsdeportationer af estere til Sibirien og tilsvarende sovjetstyret russisk indvandring.

    De forskellige estiske initiativer til at overkomme russisk som sprog i Estland, skal vel rettelig sammenholdes med f.eks. danske initiativer til at sikre at indvandrere her lærer dansk, f.eks. ved mere eller mindre at presse småbørnene ind i dansktalende institutioner.

    Og vi har heller ikke her i DK fremmedsprogede folkeskoler til nogle af de mange fremmedsprogede, og vi forlanger jo ikke, at offentlige sagsbehandlere skal modtage indvandrerne på andet end dansk sprog. Og i den danske del af Nordslesvig har der næsten op til dato hersket en forbitret sprogstrid der ikke gik stille af.

    Angående nye russiske pas til russisktalende borgere i Estland kan det kun betragtes som en fjendtlig handling, på samme måde som vi nok her i Danmark vil betakke os for, at Pakistan begynder at udstede pas til herboende danske statsborgere med pakistanske rødder. Den slags går simpelthen ikke i et moderne Europa.

    Hvis borgere i Estland af russisk herkomst ønsker sig russisk pas, bør de emigrere til Rusland, ligesom danske borgere med pakistanske rødder bør emigrere til Pakistan hvis de ønsker sig pakistansk pas.

    Faktisk er det vel en overordentlig tolerant gestus af Estland at undlade at udvise borgere der vælger at modtage et russisk pas ! De han jo valgt at blive russere, og har vel ret beset så intet at gøre i Estland.

    Som Grundtvig sagde: "Til et folk hører de der regner sig dertil." Fin definition vi alle bør efterleve også i dag, her og i Baltikum.

  • Anmeld

    Palle Eghjort · konsulent

    Russere presset ned i halsen på baltikum

    Enhver disskussion om "russsere i baltikum", bør tage udgangspunkt i, at baltikum var besat af russerne i årtier. I den periode pressede russerne på for, at få flere russere til at bosætte sig i baltikum, for bevidst at "udtynde" de oprindelige borgere. Hvis russerne havde haft magt til at blive der endnu længere, havde man reelt fået presset den oprindelige befolkning længere ned. Mange russere burde sådan set rejse hjem af sig selv nu, da det er åbenlyst at det russiske forsøg på "kolonialisering" af baltikum er sået fejl.
    Nu er "krigen" slut og man skal rette op på tingene. DER burde russerne også hjælpe. Men det ser mere ud til at de står klar i kulissen, for at prøve endnu engang. Tænk bare på krim - sporene skræmmer.

  • Anmeld

    Ole Bergmann

    Antallet af etniske russere i Letland

    At der kun skulle være 3% etniske russere i Letland må være en skrivefejl. Jeg vil mene, at antallet er 10 gange så stort, og endda større end andelen af russere i Estland, som får mest på puklen i kommentaren.

  • Anmeld

    Ole Bergmann

    Dobbelt statsborgerskab

    Interessant at se, at dobbelt statsborgerskab ikke har noget at gøre i et moderne Europa.
    Det er netop blevet gennemført i Danmark, og mange herboende har to pas.
    Ikke at jeg synes, at det er en god id'e, men det synes et flertal i Folketinget.

  • Anmeld

    Palle Eghjort · konsulent

    Antallet af russere i letland

    ... i følge en opgørelse fra 2014, udgjorde russerne ca 25 % af befolkningen i Letland. Erskribenten ude med fake news, eller hvad ????

  • Anmeld

    Erik Donald Nielsen · merkonom i arbejdsret og tidligere fagforeningsformand.

    embedsmænd og sprog.

    De personer der er kommet til de Baltiske lande fra 1949 og frem til selvstændigheden, skal virke på de nationale sprog eller forlade landene. De må selvfølgelig tale deres eget sprog, blot skal undervisning og embedssprogene være de nationale. Alle der har været en del af det Sovjettiske statsapparat, er vel stort set uønskede. Hvis de ikke vil indgå i de Baltiske staters normale procedurer.

  • Anmeld

    Henrik Zetterquist · Baltiskinteresseret pensionist

    Ruissisksindede i Estland

    De fleste russere i Estland er russiske i hjertet, men hjernen tilsiger dem at blive i Estland frem for at rejse til Rusland, da de i så fald med stor sandsynlighed ville få halveret deres levestandard. At esterne skulle tillade russisk pas til disse russere ville næsten være en invitation til Putin.

  • Anmeld

    Jeppe Plenge Trautner · Forsker

    Russisktalende er ikke det samme som russer

    En betydelig andel af de russisktalende i Estland, Letland, Ukraine osv. opfatter sig selv som russisktalende estere, letter, ukrainere osv. En stor andel af dem er heller ikke etniske russer, men russisktalende fra Hviderusland, Georgien, Kazakhstan og mange andre steder i det tidligere Sovjet. De taler russisk som primært sprog, men deres politiske loyalitet er ikke i Rusland og slet ikke hos Putin. Og i alt fald for nogle år siden, var en stor andel af de der fastholdt russisk statsborgerskab, men forblev i Baltikum, pensionister, der ville miste deres russiske/sovjetiske pension, hvis de fik lokalt statsborgerskab. Daniel Fabricius' indlæg er givet velment, men lægger sig i det mangel på indsigt uheldigt i slipstrømmen på Kreml propaganda mod de baltiske lande. Sprog og politisk/national loyalitet hænger ikke så tæt sammen som Fabricius tror og Putin ved er forkert.

  • Anmeld

    Jakob Buhl · Mindretal på begge sider af grænsen.

    Mindretal på begge sider af grænsen

    Heldigvis har mange i tråden allerede taget Estlands (og Letlands) særlige situation op, så det behøver jeg ikke gentage, men blot bakke op om samt tilføje, at det der KUNNE være sket, var et kulturelt folkemord på to små folk gennem et omfattende sprogskifte lidt efter lidt. Jeg vil også tilføje, at Estland, som det eneste af de baltiske lande, har officielle radio - og TV-kanaler på russisk samt at Narva stemte om autonomi, men der kunne ikke opnås et gyldigt flertal. Det er også rigtigt, at det russiske sprog fortsat spiller en rolle for mange ikke-russere. Endelig vil jeg påpege de problemer som mange mindretal i Den russiske Føderation lever under. Deres sprog forsvinder og gør de ophævelser, kan de let blive set på som "agenter for fremmede magter". Blandt de mindretal (og ofte den oprindelige befolkning) der er tættest på, kan nævnes voter, ingrer, kareler, ingerlandsfinner og samer. Alle fra den finsk-ugriske sproggruppe. Ingerlandsfinnerne kom til det senere Sankt Petersborg-område på storsvensk foranledning i 1600-tallet, mens de andre har boet der i umindelige tider.

  • Anmeld

    Jakob Buhl

    En detalje mere om Estland

    Desuden bør Estlands såkaldte kulturatonomi for endogene mindretal fremholdes. Den har mellemkrigstidens mindretalspolitik som forbillede. Til sådanne mindretal hører estlandssvenskerne og ingerlandsfinner og i princippet også jøder, tyskere, estlandsletterne, gammelrusserne ved Peipussøen med flere. Kunne ikke finde listen over hvem der aktuelt er omfattet eller lader sig omfatte.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Kære Daniel,


    hos den, i KiralyMura i det daværende Ungarn, fødte åndvidenskabsmand og filosof Rudolf Steiner kan du finde et undertrykt syn på hvad der egentligt var nødvendigt for reel frihed efter 1 verdenskrig i Steiners tregreningstanke.

  • Anmeld

    Tove Hansen Malloy, PhD · Direktør, Det europæiske Center for Mindretalsspørgsmål, Flensborg

    Analyse - ja tak

    Det er fint, at Daniel Fabricius anmoder om en mere analytisk tilgang til forståelsen af mindretalsrettigheder i de baltiske lande, og der findes utallige analyser af netop dette emne på universitetsbiblioteker mange steder i Europa. Det er derfor lidt ærgerligt, at den såkaldte OSCE-rapport, som Fabricius beror sig på, er en NGO-udtalelse fremlagt i forbindelse med OSCEs årlige møde i Warszawa om de menneskelige dimensioner. Fabricius henviser også til FN og Europarådsrapporter uden dog at vise analytisk etik og give henvisninger.
    Problemerne med de russsisktalende befolkningsgrupper i Estland og Letland blev som korrekt understreget ikke håndteret særligt heldigt efter uafhængighed blev opnået, og det lykkedes de to lande at blive medlemmer af EU uden afklaring af spørgsmålene. Men hvis man læser Europarådets moniteringsrapporter under Rammekonventionen til beskyttelse af nationale mindretal, så vil man få et mere nuanceret billede end det af Fabricius omtalte NGO-skrift. For eksempel er der en god repræsentation af russsisktalende i det politiske liv i Letland på alle niveauer, inklusive borgmesterposter. Problemet er måske, at man for at blive borgmester skal kunne tale lettisk, men det er vel ikke urimeligt. Der er også etniske russere med lettisk statsborgerskab, der er medlemmer af Europa-Parlamentet. Ligeledes er der etableret kontaktudvalg for den russsisktalende befolkning, ligesom vi i Danmark har det for det tyske mindretal. Og ligesom i Danmark, så har eksperter stillet spørgsmål til effektiviteten af disse. Andelen af børn, der modtager undervisning på russisk ligger på ca. 25%, altså det samme som den del af befolkningen der anser sig selv for værende etniske russere. Og kikker man efter i statistikkerne vil man vide, at procentdelen for personer i Letland uden statsborgerskab er nedbragt fra 29% i 1995 til 11,6% i 2016. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, og derfor har den lettiske præsident også foreslået en slags “amnesti” for visse kategorier af børn født af etniske russere - dette blev i første omgang stemt ned i det lettiske parlament. Det korrekte tal for statsløse i Letland er 176 (2017).
    Hvad angår Estland er procentdelen af ikke-statsborgere 6% og her har man været heldig med at indføre nye regler for automatisk statsborgerskab for børn under 15 og ældre over 65. Det korrekte tal for statsløse er 85.000. Ifølge census er der 26% russsisktalende i Estland. Ligesom i Letland er de russsisktalende repræsenteret i det nationale parlament, og der eksisterer flere kontaktkomiteer, specielt på lokalt niveau. Det betyder ikke, at der ikke er plads til forbedring - selvfølgelig. En ny regel om, at 60% af al undervisning skal foregå på estisk har ikke gjort det let for russsisktalende elever, omend PISA-undersøgelser har vist at det akademiske niveau ligger ganske højt. Russisk undervises nu primært som første fremmedsprog. Men at påstå, at man har forbudt russisk er nok en tand for unuanceret.
    Det nok største problem i både Estland og Letland er at det russisktalende mindretal stadig for en stor del bruger de russiske medier, der kan ses og høres i de to lande. Det underbygger kløfterne mellem flertal og mindretal. I Estland har man derfor taget en del initiativer til at give mere sendeplads til programmer for russisktalende, hvorimod Letland ikke har været så progressiv. Her må man håbe, at de to lande ikke følger Ukraines eksempel og forbyder russisk både i tone og tale op til 60%.
    Der er helt sikkert meget der kan gøres bedre i de baltiske lande for så vidt angår de russisktalende mindretal. Men det er ikke korrekt at tale om svindende rettigheder.

  • Anmeld

    Erik Donald Nielsen

    Rettidig omhu

    De Baltiske lande skulle på et tidligt tidspunkt, havde fulgt Harvels eksembel i Tjekoslovakiet. Få fjernet alle Sovjettiske militærpersoner og embedsmænd fra landet ved at fratage dem deres rettigheder. At det så senere førte til en deling af Tjekoslovakieterik er en anden sag. Tyskland er et andet godt eksempel på hvordan man efter en besættelse får fjernet uønskede personer. Det må medgives at det var nemmere med Jeltsin, end det nu er med Putin.

  • Anmeld

    Jeppe Plenge Trautner

    Integration eller udrensning

    @Tove Hansen Malloy - Tusind tak for meget saglig nuancering af integrationen af de russisktalende og på forklaringen på hvordan Daniel Fabricius kom til mene ovenstående!

    @Erik Donald Nielsen - De tre baltiske randstater blev indlemmet som regimer i Sovjet-imperiet og russificeret i mere end fire årtier. De havde - i modsætning til Tjekkoslovakiet - hverken egen national administration, politi eller militær. Da de igen blev frie, hverken kunne eller ville de "udvise" de mange estere, letter og litauere, der havde arbejdet for sovjet-staten. Selv et besat land har brug for embedsmænd, politi osv.

    Med ganske få undtagelser har de baltiske embedsmænd, politifolk, soldater mv. der skiftede fra sovjetisk til national ansættelse i øvrigt været loyale over for deres land. (De få der ikke var, har snarere været afpresset end ideologisk russisk-loyale).

Politikere parate til at mødes med Huawei

Politikere parate til at mødes med Huawei

DIALOG: Både Venstre og De Konservative er parate til at mødes med det kinesiske teleselskab Huawei, der mistænkes for at have tætte bånd til Kinas forsvar og efterretningstjeneste.