Debat

Dignity: Beviser på tortur skal sikres, før de blå mærker forsvinder

Indsamlingen af beviser for tortur og krigsforbrydelser i Ukraine og Belarus er afgørende for at stille bødlerne til ansvar. Flere lande bør styrke deres indsats for efterforskning og retsforfølgelse af krigsforbrydere, skriver Therese Rytter, Jens Modvig og Rasmus Grue Christensen.

65-årige Vitalii Serdiuk fra Kherson, Ukraine er en af flere civile ukrainere, der hævder at være blevet tortureret af russiske soldater.<br>
65-årige Vitalii Serdiuk fra Kherson, Ukraine er en af flere civile ukrainere, der hævder at være blevet tortureret af russiske soldater.
Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Therese Rytter
Jens Modvig
Rasmus Grue Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Næsten dagligt kommer der nye oplysninger om angivelige russiske krigsforbrydelser i Ukraine. Og selv om anklagerne om russiske forbrydelser synes at være langt i overtal, hører vi også påstande om ukrainske soldaters brud på krigens love.

I skyggen af den blodige krig i Ukraine foregår der også massive menneskerettighedskrænkelser i nabolandet Belarus. Her er der ikke tale om krigsforbrydelser, men om tortur og andre former for myndighedsovergreb rettet mod uskyldige borgere – begået af Aleksandr Lukasjenkos brutale diktatur.

I både Belarus og Ukraine er en række lande i gang med at efterforske forbrydelserne, og Den Internationale Straffedomstol åbnede kort efter invasionen i februar 2022 en efterforskning af internationale forbrydelser begået i Ukraine – nu støttet af 43 lande, herunder Danmark. Derudover er en række lokale menneskerettighedsorganisationer til stede i landet og i gang med at indsamle beviser.

Hvis arbejdet skal munde ud i en retsforfølgning af de formodede gerningsmænd, er det nødvendigt, at efterforskningen og dokumentationen lever op til internationale strafferetlige standarder, så anklagemyndigheden kan løfte bevisbyrden i en straffesag.

Da der ikke er udsigt til, at hverken Belarus eller Rusland stiller sine egne myndighedspersoner for retten, må retssagerne foregå andre steder

Therese Rytter, Jens Modvig og Rasmus Grue Christensen
Hhv. chefjurist, sundhedsfaglig chef og direktør i Dignity

I begge lande er vi derfor sammen med vores belarusiske og ukrainske kolleger i gang med at indsamle præcis den slags beviser. Vores belarusiske bevisindsamling foregår i International Accountability Platform for Belarus (IAPB), som indsamler dokumentation for grove menneskerettighedskrænkelser og internationale forbrydelser i kølvandet på det belarusiske præsidentvalg i august 2020.

Dokumentationen skal, hvad enten der er tale om tortur eller andre krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden, kunne holde i retten.

I strafferetten gælder det om at fastslå individuel skyld og straffe de skyldige. Det gælder lige fra den menige politibetjent eller soldat, der udøver den konkrete tortur eller de konkrete drab, via de overordnede, som har kommandoansvaret, og ultimativt helt op til de ansvarlige ministre samt stats- og regeringschefer.

Indsamling af beviser

Først og fremmest skal ofre og vidner interviewes professionelt og systematisk. Fysiske og psykiske skader på ofrene skal undersøges, dokumenteres og sammenholdes med forklaringer fra interviews.

Hertil kommer indsamling af andet bevismateriale, for eksempel dokumenter, fotografier, vidneudsagn og lægejournaler. Via åbne kilder på internettet samles såkaldt open source information, det vil sige private videooptagelser fra mobiltelefoner og overvågningskameraer, satellitbilleder og offentligt tilgængelig information fra myndigheder, som også skal sammenholdes med det øvrige bevismateriale.

Dokumentationen skal derfra indsamles og sikres professionelt med stor opmærksomhed på at dokumentere den såkaldte chain of custody – altså hvem der har haft bevismaterialet i sin varetægt. Skal materialet holde i retten, må der ikke være begrundet mistanke om, at uvedkommende har haft adgang til at manipulere med det. En sådan mistanke vil i mange tilfælde gøre bevismateriale ubrugeligt, og man risikerer, at skyldige går fri.

Alt dette arbejde har til formål at muliggøre, at anklagemyndigheden kan bevise ud over enhver rimelig tvivl, at den tiltalte har gjort sig skyldig i et strafbart forhold, og at domstolen herefter kan tage stilling til skyldsspørgsmålet og udmåle en passende straf.

Læs også

Mulighed for rettergang i udlandet

Da der ikke inden for overskuelig fremtid er udsigt til, at hverken Belarus eller Rusland stiller sine egne myndighedspersoner for retten, må retssagerne foregå andre steder.

I Ukraine er der – trods den russiske angrebskrig – et fungerende retssystem, og de ukrainske myndigheder er også i gang med at efterforske krigsforbrydelser og retsforfølge russiske soldater, der mistænkes for tortur, voldtægt, drab og andre krigsforbrydelser.

Derudover er der mulighed for at stille torturbødler og krigsforbrydere for retten i lande, der anvender princippet om universel jurisdiktion, som går ud på, at verdenssamfundet anser nogle forbrydelser som så alvorlige, at de skal kunne retsforfølges overalt – uanset hvor forbrydelsen er begået, og uanset gerningsmandens og ofrets nationalitet.

FN og det internationale civilsamfund bør have mandat til at indsamle beviser for krigsforbrydelser hurtigst muligt efter, at de har fundet sted

Therese Rytter, Jens Modvig og Rasmus Grue Christensen
Hhv. chefjurist, sundhedsfaglig chef og direktør i Dignity

Der er inden for de seneste år faldet et par domme i Tyskland over syrere, der har udøvet tortur under Assad-regimet, og flere sager er på vej gennem landets anklagemyndigheder og domstole.

Tyskland har påtaget sig ansvaret for at føre sager, hvor de mistænkte befandt sig i eller kunne udleveres til Tyskland, selv om hverken gerningssteder eller ofre er tyske. En række andre europæiske lande har igennem årene også efterforsket og retsforfulgt formodede gerningsmænd i henhold til princippet om universel jurisdiktion – dog endnu ikke Danmark.

Behov for holdbare internationale løsninger

Endelig er der mulighed for at gennemføre sager ved internationale domstole såsom Den Internationale Straffedomstol eller særlige tribunaler med fokus på et bestemt land eller bestemte begivenheder.

Alvorlige menneskerettighedskrænkelser og internationale forbrydelser begås ikke alene af Rusland og Belarus. Vejen frem er en stående platform, som har kontakt til netværk af menneskerettighedsorganisationer i en række lande, og som kan rykke ud og indsamle dokumentation, når en krig eller en bølge af voldsomme overgreb begynder.

Kigger man ud over verdenskortet, er det desværre let at få øje på kandidatlande til en sådan indsats.

Både FN og det internationale civilsamfund bør fremover have ressourcer og mandat til at indsamle beviser for grove menneskerettighedsovertrædelser og krigsforbrydelser hurtigst muligt efter, at de har fundet sted. På den måde kan vi bane vejen for flere retsopgør mod bødlerne i fremtiden.

Derfor er der også behov for, at flere lande styrker deres indsats for efterforskning og retsforfølgning af krigsforbrydere. I Danmark kunne det ske ved at overføre flere ressourcer til National enhed for Særlig Kriminalitet og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, så danske myndigheder kan indtage en mere aktiv rolle, når der er mistanke om, at gerningsmændene bag alvorlige internationale forbrydelser kan befinde sig i Danmark. Desuden bør politikerne sørge for, at tortur og krigsforbrydelser kriminaliseres særskilt i den danske straffelov. Det vil sende et stærkt signal til forbryderne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Therese Rytter

Juridisk chef, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, vicepræsident, Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT)
cand.jur. (Københavns Uni. 1994)

Jens Modvig

Overlæge, bestyrelsesmedlem, FN's frivillige fond for torturofre
Cand.med, Ph.D. (Københavns Uni. 1991)

Rasmus Grue Christensen

Direktør, Dignity, formand, Rådet for Menneskerettigheder
cand.merc. i økonomi og filosofi (CBS), master i international politik (LSE)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024