FE: Russisk base ændrer trusselsbilledet for Danmark i Arktis

STRATEGI: Udvidelsen af en russisk militærbase i Arktis betyder, at russiske kampfly kan udgøre en meget konkret trussel mod Grønland og Thulebasen, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste. Danmark mangler "øjne" i området, påpeger en ekspert.

Nagurskoye-basens hovedbygning er med sine 14.000 kvadratmeter den største bygning nord for den 80. breddegrad.
Nagurskoye-basens hovedbygning er med sine 14.000 kvadratmeter den største bygning nord for den 80. breddegrad.Foto: Det russiske forsvarsministerium
Andreas Krog

I krisetid vil russiske kampfly med kort eller slet intet varsel kunne operere fra basen mod grønlandsk luftrum og territorium.

Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering 2020
Fakta
Ruslands arktiske hangarskib
Etableringen af Nagurskoye-basen startede omkring 2013 med, at den nedlagte base fra Den Kolde Krigs tid blev genåbnet, og en ny landingsbane blev anlagt. Den var central i arbejdet med at opføre basens trekantede hovedbygning malet i det russiske flags farver, som blev påbegyndt i 2015.

Samtidig fortsatte udbygningen af landingsfaciliteterne, så Nagurskoye i dag har to landingsbaner, hvoraf den ene er en 2.500 meter lang betonbane, hvilket gør det muligt at operere store transport- og tankfly samt kampfly fra basen.

Russerne er i øjeblikket i gang med at forlænge banen til 3.500 meter og formentlig anlægge hangarfaciliteter. Den lange landingsbane gør det muligt for russerne at operere de største tankfly fra basen. Tankfly, som kan hjælpe kampflyene med at nå Grønland og det øvrige Nordamerika i tilfælde af en krise eller krig mellem Rusland og Nato.

En kilde sammenlignede sidste år over for Altinget basen med at placere et hangarskib langt oppe i det arktiske ocean.

Den russiske militærbase Nagurskoye på Alexandra Ø i Franz Josef Land-øgruppen i Arktis er nu så udbygget, at den kan betragtes som en operativ kapacitet, hvorfra Rusland kan operere kampfly, der kan nå Grønland.

Det betyder, at Danmark står i en ny situation, hvad angår trusselsbilledet i Arktis. Sådan lyder vurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

”I april 2020 gennemførte Rusland en øvelse, hvor den nye startbane på den fremskudte base Nagurskoye blev benyttet. Basen har dermed nu en operativ kapacitet, selv om den planlagte udvidelse endnu ikke er komplet. Det ændrer trusselsbilledet for Kongeriget Danmark, idet danske maritime overvågningsfly vil kunne blive mødt af russiske jagerfly i internationalt luftrum omkring Grønland,” skriver efterretningstjenesten i sin årlige risikovurdering, der udkom i sidste uge.

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00