Forsvarsanalytiker: Danskerne fortjener en åben debat, men Forsvarsministeriet klapper i som en østers

I den seneste måned har der været en intens debat på forsvarsmediet Olfi. Det er positivt, at tjenestegørende i Forsvaret bidrager til debatten. Men debatten udstiller også, at "Forsvarskommandoens fagmilitære anbefaling til Forsvarsforlig 2024-2033" ikke rammer den politisk fastsatte "skive".

Det er ikke overraskende – for de overordnede politiske handlemuligheder blev først klarlagt med offentliggørelse af Zilmer-rapporten i oktober 2022, og de politiske prioriteringer blev først fastlagt i Forsvarsaftalen 2024-2033, som blev indgået lige før sommerferien 2023.

Derfor bør det være et politisk krav, at forsvarschefen justerer sine fagmilitære anbefalinger i overensstemmelse med de politiske rammer, der er fastlagt i forsvarsaftalen. Og desuden bør det være et politisk krav, at forsvarschefen offentliggør sine fagmilitære anbefalinger – ligesom det sker i Norge.

Anskaf tidssvarende våben

I Danmark har det nærmest været en tradition at anskaffe nye våbenplatforme som for eksempel kampfly eller fregatter uden at anskaffe nye våben. Genbrug er fint, men det giver ingen mening at udstyre nye moderne platforme som for eksempel F-35 kampfly med 10-20 år gamle våben.

Det bør være et politisk krav, at Forsvarschefen offentliggør sine fagmilitære anbefalinger – ligesom det sker i Norge

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker

Det rammer os hårdt nu, hvor både Søværnets fregatter mangler moderne våben, og særligt Flyvevåbnets nye kampfly må flyve med den våbenbeholdning, der blev anskaffet til F-16. Desuden er der et langt ammunitionsefterslæb i hæren.

Der bør derfor snarest anskaffes moderne luftforsvarsmissiler som for eksempel SM-6 til fregatterne og AIM-120D til F-35 kampflyene. Desuden bør både fregatter og kampfly udstyres med stand-off missiler, således at de kan bidrage til Nato afskrækkelsen i Østersøområdet og effektivt engagere sø- og landmål.

For så vidt angår F-35, er det norsk udviklede Joint Strike Missile et oplagt valg, idet missilet kan medføres internt i F-35 våbenrum.

Overvåg Arktis

Forsvarsaftalen 2024-2033 indeholder følgende formulering: "Målet er, at Arktis og Nordatlanten fortsat skal være et lavspændingsområde, hvor potentielle konflikter løses på fredelig vis. Med dette mål for øje skal Danmark, Færøerne og Grønland samarbejde om at forbedre overvågning og suverænitetshåndhævdelse i regionen samt bidrage til at varetage de allieredes og NATO’s interesser i regionen."

Danmark skal vise især USA, at vi tager sikkerheden i området alvorligt. Samtidigt er det et stærkt ønske fra regeringer og parlamenter i Grønland samt på Færøerne, at den øgede militære overvågning ikke resulterer i en øget militarisering i området. Det betyder også, at de overvågningskapaciteter, der skal investeres i, også aktivt skal kunne understøtte behovene i det grønlandske og færøske samfund.

Her er forsvarschefens militærfaglige råd om anskaffelse af P-8 Poseidon antiubådsfly et fejlskud. Denne kapacitet har sin styrke i at finde og bekæmpe ubåde i Nordatlanten. Den er direkte uegnet til at løse de mere civilrelaterede opgaver, som Forsvaret i dag løser omkring Grønland og Færøerne med CL-604 Challenger.

Her vil en investering i for eksempel SAAB Global Eye multirolle overvågningsfly – eventuelt i tæt samarbejde med Sverige – give langt mere mening. Samtidigt vil Danmark kunne supplere Nato-landene USA, UK og Norge med en fleksibel og komplementær kapacitet.

Desuden bør der snarest projekteres nye skibe til afløsning af de efterhånden udslidte inspektionsskibe af Thetisklassen. Den planlagte levetidsforlængelse af Thetis-klassen vil efter alt at dømme betyde en langsomt nedslidning af den maritime kapacitet i Nordatlanten.

Derved udhules mulighederne for maritim suverænitetshævdelse samt støtten til det færøske og grønlandske samfund. Nye skibe bør også kunne spore undervandsbåde og udstyres til at udnytte de overvågningskapaciteter som MH-60R Seahawk helikopterne har.

Anskaf luftforsvar

Danmarks placering som vogter af indsejlingen til Østersøen betyder, at Danmark spiller en nøglerolle i forbindelse med støtte og forstærkninger til de baltiske lande.

Amerikanske styrker anvender jævnligt danske havne (Esbjerg og Aarhus) til at indskibe militære enheder, som skal deployeres til for eksempel Polen. Desuden ind- og udskibes danske hærstyrker til de baltiske lande igennem Køge havn.

Danmark er det svage led i Nato-kæden og kan nemt komme i Ruslands søgelys

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker

I en krise- eller konfliktsituation omkring et eller flere af de baltiske lande, er den frie passage igennem de danske stræder helt afgørende. Det er igennem dette område, at Nato har muligheder for at sende militære  styrker og forstærkninger ind i Østersøen.

Men Danmark ligger ubeskyttet mod eventuelle angreb med fly, missiler eller droner. Det jordbaserede luftforsvar blev nedlagt i 2005 og søværnets tre luftforsvarsfregatter er pt eneste middel mod angreb fra luften.

Alle Danmarks nabolande, Tyskland, Polen, Sverige og Norge har moderne luftforsvarssystemer som for eksempel Patriot eller NASAMS – blot ikke Danmark. Danmark er altså det svage led i Nato-kæden og kan derfor nemt komme i Ruslands søgelys.

For eksempel hvis et Nato-land i en krisesituation skal trues til ikke at støtte de Baltiske lande. Et moderne luftforsvarssystem er derfor en forudsætning for en sikker deployering af land- og flådestyrker fra og igennem dansk område.

Beslutninger haster

Der er endnu ikke taget beslutninger om udmøntning af forsvarsaftalen 2024-33. Det haster derfor med at komme ud af startboksen.

Men de allervigtigste forhold er ordentlige vilkår for Forsvarets ansatte således, at soldaterne kan tiltrækkes, uddannes og fastholdes. Og lige så vigtigt – behovet for en helt ny kultur i Forsvarsministeriet.

Her skal den "lukkede østers" afløses af åbne militærfaglige anbefalinger som kan drøftes i en demokratisk proces. Det fortjener borgerne i et åbent og levende folkestyre.

Danskerne har erkendt, at fred og frihed kræver en indsats og ikke er en selvfølge.

Når politikerne vil anvende ekstra 143 milliarder kroner til forsvar og sikkerhed de kommende år, kræver det folkelig forståelse. Og denne forståelse sikres kun ved en åben og offentlig debat om Forsvarets fremtid.