Debat

Forsvarsanalytiker: Et nyt år kalder på en ny forsvarspolitik

Et nyt år er en god anledning til at justere forsvarspolitikken, der står over for andre vilkår og udfordringer end ved seneste forsvarsforlig, skriver Hans Peter Michaelsen, der har fire forslag til en mere åben og tidssvarende forsvarspolitik.

Forsvarspolitikken skal ud i offentligheden. Der er brug for en bredere debat om 
den nødvendige prioritering af Forsvarets opgaveløsning, skriver Hans Peter Michaelsen.<br>
Forsvarspolitikken skal ud i offentligheden. Der er brug for en bredere debat om den nødvendige prioritering af Forsvarets opgaveløsning, skriver Hans Peter Michaelsen.
Foto: Line Fjordside / Forsvarsgalleriet
Hans Peter Michaelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nytåret er skudt ind, og den nye flertalsregering skal i arbejdstøjet. Det er en god lejlighed til at modernisere den forsvarspolitiske proces i Danmark. Krigen i Ukraine og den hastigt forværrede sikkerhedssituation i Europa kalder på handling. Her er den tunge og lukkede forsvarsforligsproces en direkte hindring for rettidige beslutninger.

På mange måder er forsvarspolitik et politikområde ligesom sundhedspolitik eller uddannelsespolitik. Politiske beslutninger tages af Folketingets flertal i en demokratisk proces, og regeringen gennemfører beslutningerne igennem ministerier og styrelser, men her stopper lighederne med de andre politikområder. Forsvarspolitik handler om forsvaret af kongeriget og Nato-alliancen og dermed ultimativt om nationens overlevelse.

Forsvarspolitik er siden firsernes fodnotetid, atomvåbendebat og territorialforsvar blevet fjernt for en stor del af befolkningen. Primært fordi forsvarspolitik handlede om problemer langt fra Danmark. Lige indtil Ruslands angreb på Ukraine 24. februar 2022. Nu er forsvar og sikkerhed kommet højt op på den politiske og folkelige dagsorden. Dette er en god anledning til at justere processen.

Forsvarspolitik handler om rigsfællesskabet

Indtil offentliggørelse af den arktiske kapacitetspakke i januar 2021 blev forsvarspolitik besluttet i København, og derefter blev parlamenter og regeringer på Færøerne og i Grønland orienteret om de beslutninger, som berørte de to nordlige rigsdele. Sådan bliver det ikke fremover.

Det giver ikke mening at planlægge en større udvidelse af Forsvaret, førend de eksisterende fejl er fikset

Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker

I det nye regeringsgrundlag er det anført: "Vi vil indgå i en tæt dialog med, og inddrage, Færøernes Landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og de nordatlantiske folketingsmedlemmer om relevante forhold i Nordatlanten og Arktis i forbindelse med forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig og øvrige relevante forligsforhandlinger i Danmark."

Dette forhold – ligesom udmeldingen om et samlet færøsk udspil til det kommende forsvarsforlig – betyder, at den lukkede forsvarspolitiske "københavnerproces" vil blive stærkt udfordret.

En fejlbehæftet forsvarsaftale?

Den nuværende forsvarsaftale 2018-23 angav kursen til en langsom genopbygning af Forsvaret efter mere end et årti med reduktioner. Men forligsøkonomien voksede først mærkbart de sidste to år i aftalen. Allerede i efteråret 2021 erkendte Forsvarets ledelse, at en række forligsprojekter ikke kommer i mål inden aftalens udløb. Det betyder, at Forsvaret allerede har et større efterslæb ved starten af en ny forligsperiode i 2024.

Årsagen til problemerne kan reduceres til to forhold: Enten var det militærfaglige oplæg fra den daværende forsvarsledelse fejlbehæftet, idet det ikke var realistisk gennemførligt. Eller også var forligskredsen ikke indstillet på at efterkomme den militærfaglige anbefaling.

Vi får nok aldrig vished om, hvori fejlen består, fordi forligsprocessen er lukket. Ingen udenfor Forsvarets øverste ledelse og forligskredsen kender den militærfaglige anbefaling. Vi kender kun den politiske beslutning. Den fejlbehæftede forsvarsaftale 2018-23 er en god anledning til at justere den forsvarspolitiske proces.

Læs også

Den sikkerhedspolitiske situation er alvorlig

Det væsentligste fundament for en ny forsvarsaftale bliver Zilmer-rapporten "Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035", som blev offentliggjort 3. oktober 2022. Her fremgår det i et centralt afsnit i resumeet:

"Den sikkerhedspolitiske situation indebærer en væsentlig forøgelse af Forsvarets opgaver frem mod 2035. Danmark skal yde mere til Vestens forsvar mod den militære trussel fra Rusland og til aflastningen af USA i Europa. Hovedopgaverne må forventes at blive fremskudt forsvar i Østersøregionen, herunder flere styrker på kort beredskab samt skærpet overvågning i Arktis og Nordatlanten. Forsvaret er forpligtet til at leve op til Nato’s styrkemål. Alene at nå de eksisterende styrkemål vil være meget dyrt og tidskrævende. De fremtidige styrkemål for Danmark må forventes forøget. Også fortsat støtte til Ukraine med blandt andet træning og våbenhjælp kan blive en ressourcekrævende opgave."

Forsvarschefens militærfaglige anbefalinger bør frem i lyset til offentlig debat, så både politikere og befolkning kan blive mere vidende om militære forhold

Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker

Det, som nu mangler, er en politisk beslutning omkring den fremtidige prioritering af dansk forsvars opgaver i de baltiske lande, Østersøen, Danmark, Nordatlanten, Arktis samt den øvrige verden. Forsvarspolitik bliver i højere grad en benhård prioritering af Forsvarets opgaver.

Den sikkerhedspolitiske situation og behovet for prioritering er en god anledning til at justere og åbne den forsvarspolitiske proces.

Kasseeftersynet af Forsvaret viste store problemer

Kasseeftersynet på forsvarsområdet, som blev offentliggjort i september 2022, afdækker en lang række problemer og mangler. Det minder lidt om en bekymrende tilstandsrapport på et hus med en række K1-, K2- og K3-fejl. Det giver ikke mening at planlægge en større udvidelse af huset (Forsvaret), førend de eksisterende fejl er fikset. Derfor bør der – ligesom på andre politikområder – først indgås en delaftale, som løser en række af de angivne problemer, inden der indgås en ny forsvarsaftale.

Fire forslag til en ny forsvarspolitik

En ny forsvarspolitik bør tage hensyn til de ovenfor skitserede problemområder. Det kan gøres således:

  • Forsvarspolitik skal ud i offentligheden. Ligesom i Norge og Sverige bør regeringen angive nogle forsvarspolitiske rammer og prioriteringer, som de militærfaglige anbefalinger skal leve op til. Herved tvinges regeringen og Folketinget til en større grad af debat om den nødvendige prioritering af Forsvarets opgaveløsning. 
  • De militærfaglige anbefalinger skal så vidt muligt offentliggøres. Ligesom i Norge og Sverige bør forsvarschefens militærfaglige anbefalinger frem i lyset til offentlig debat. Derved kan anbefalingerne "trykprøves", og både politikere og befolkning kan blive mere vidende om militære forhold.
  • Forsvarsforligsprocessen bør opdeles. Først – og hurtigst muligt – bør der indgås en politisk delaftale, som løser de problemer som er angivet i "kasseeftersynet". Mere specifikke forslag til tiltag kan læses her.
  • Derefter bør der indgås en ny forsvarsaftale, som fastlægger den mere langsigtede genopbygning af Forsvaret. Denne forsvarsaftale bør indeholde et årligt gennemsyn af implementeringen og en mekanisme til eventuel justering af aftalen, såfremt væsentlige forudsætning som fx Nato styrkemål ændres.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Peter Michaelsen

Forsvarsanalytiker, forsvarsanalyse.dk og folkogsikkerhed.dk
videregående officersuddannelse