Forsvarsanalytiker: Et nyt år kalder på en ny forsvarspolitik

Den sikkerhedspolitiske situation er alvorlig

Det væsentligste fundament for en ny forsvarsaftale bliver Zilmer-rapporten "Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035", som blev offentliggjort 3. oktober 2022. Her fremgår det i et centralt afsnit i resumeet:

"Den sikkerhedspolitiske situation indebærer en væsentlig forøgelse af Forsvarets opgaver frem mod 2035. Danmark skal yde mere til Vestens forsvar mod den militære trussel fra Rusland og til aflastningen af USA i Europa. Hovedopgaverne må forventes at blive fremskudt forsvar i Østersøregionen, herunder flere styrker på kort beredskab samt skærpet overvågning i Arktis og Nordatlanten. Forsvaret er forpligtet til at leve op til Nato’s styrkemål. Alene at nå de eksisterende styrkemål vil være meget dyrt og tidskrævende. De fremtidige styrkemål for Danmark må forventes forøget. Også fortsat støtte til Ukraine med blandt andet træning og våbenhjælp kan blive en ressourcekrævende opgave."

Forsvarschefens militærfaglige anbefalinger bør frem i lyset til offentlig debat, så både politikere og befolkning kan blive mere vidende om militære forhold

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker

Det, som nu mangler, er en politisk beslutning omkring den fremtidige prioritering af dansk forsvars opgaver i de baltiske lande, Østersøen, Danmark, Nordatlanten, Arktis samt den øvrige verden. Forsvarspolitik bliver i højere grad en benhård prioritering af Forsvarets opgaver.

Den sikkerhedspolitiske situation og behovet for prioritering er en god anledning til at justere og åbne den forsvarspolitiske proces.

Kasseeftersynet af Forsvaret viste store problemer

Kasseeftersynet på forsvarsområdet, som blev offentliggjort i september 2022, afdækker en lang række problemer og mangler. Det minder lidt om en bekymrende tilstandsrapport på et hus med en række K1-, K2- og K3-fejl. Det giver ikke mening at planlægge en større udvidelse af huset (Forsvaret), førend de eksisterende fejl er fikset. Derfor bør der – ligesom på andre politikområder – først indgås en delaftale, som løser en række af de angivne problemer, inden der indgås en ny forsvarsaftale.

Fire forslag til en ny forsvarspolitik

En ny forsvarspolitik bør tage hensyn til de ovenfor skitserede problemområder. Det kan gøres således:

• Forsvarspolitik skal ud i offentligheden. Ligesom i Norge og Sverige bør regeringen angive nogle forsvarspolitiske rammer og prioriteringer, som de militærfaglige anbefalinger skal leve op til. Herved tvinges regeringen og Folketinget til en større grad af debat om den nødvendige prioritering af Forsvarets opgaveløsning. 
• De militærfaglige anbefalinger skal så vidt muligt offentliggøres. Ligesom i Norge og Sverige bør forsvarschefens militærfaglige anbefalinger frem i lyset til offentlig debat. Derved kan anbefalingerne "trykprøves", og både politikere og befolkning kan blive mere vidende om militære forhold.
• Forsvarsforligsprocessen bør opdeles. Først – og hurtigst muligt – bør der indgås en politisk delaftale, som løser de problemer som er angivet i "kasseeftersynet". Mere specifikke forslag til tiltag kan læses her.
• Derefter bør der indgås en ny forsvarsaftale, som fastlægger den mere langsigtede genopbygning af Forsvaret. Denne forsvarsaftale bør indeholde et årligt gennemsyn af implementeringen og en mekanisme til eventuel justering af aftalen, såfremt væsentlige forudsætning som fx Nato styrkemål ændres.