Forsvarsdebattør: Uenighed om forsvaret er den største trussel mod vores sikkerhed

De dårlige, mangeårige investeringer i forsvaret har i dag ramt det uundgåelige: konsekvenserne af strategien ”så billig som mulig”. Det er, som da Titanic ramte isbjerget, skriver Adam Sonnich Meinertz.

Placeholder image
Et øget fokus på cybersikkerhed, den grønne omstilling og erhvervseventyrer fjerner fokus fra det, forsvaret nemlig handler om: evnen til med militære midler at løse opgaverne, skriver Adam Sonnich Meinertz. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ikke en nyhed for nogen i Danmark, at den sikkerhedspolitiske situation har forandret sig markant de senere år. Og at nye krav, heraf til vores internationale demokratiske vestlige sikkerhedsorden, presser på.

Graden af alvoren af situationen, og hvordan vi skal håndtere denne udvikling, er derimod til heftig debat. Og det er det, der er kimen til, hvordan Danmark skal reagere på udviklingen.

En fælles dansk forståelse for de overordnede rammer af udviklingen er nemlig afgørende. På det overordnede plan ser debatten ud til at være delt mellem to sider.

På den ene side er der det traditionelle/gammeldags politiske paradigme/kultur om at spare mest muligt på forsvaret for at bevare den brede investering i mere velfærd.

På den anden side er der dem, der er for en mærkbar investering i de sikkerhedsmæssige strukturerer, og som i nogen grad gerne accepterer nedskæringer eller ændringer i den velfærd, som samfundet har professionaliseret siden afslutningen af anden verdenskrig. 

Om modsætningsforholdet i realiteten er så udtalt, findes der nok kun svar ved i Finansministeriet, men situationen er den, at vi er nødt til at finde fælles fodslag i den danske indsats og investeringer i international sikkerhed.

Derfor er det vigtigt, uanset om man er for eller imod forsvaret, at man accepterer, at forsvaret er et nødvendigt sikkerhedspolitisk værktøj, som der er brug for. Særligt i krisetider, som vi netop oplever i dag.

Brug for en ny tilgang til forsvaret
Danmark, vores allierede og vores modstandere bruger alle forsvaret til at håndtere nationale og sikkerhedspolitiske trusler. Det er virkeligheden. Og nu, hvor tiden nærmer sig til et nyt forsvarsforlig, tvinger virkeligheden os tættere på forsvarets eksistens. Vi skal tage stilling.

Hvis man tager den sikkerhedspolitiske situation i betragtning, vil forliget denne gang få stor betydning for Danmark og Rigsfællesskabet både nationalt og internationalt. Det kræver en ansvarlig tilgang til forsvaret.

At styre enhver organisation efter et nedslidningsprincip er og bliver en utrolig dårlig organisationsmodel og investering

Adam Sonnich Meinertz, forsvarsdebattør

Enhver ansvarlig beslutning i relation til indholdet af det kommende forsvarsforlig skal tage udgangspunkt i en objektiv analyse af følgende to forhold. Det første er, hvordan den sikkerhedspolitiske situation ser ud, og det andet er, hvilke internationale samarbejdsaftaler Danmark er forpligtet ved.

Sagt på en mere direkte måde, så skal man væk fra den umoderne koldkrigstilgang til forsvaret, der politisk har hersket siden afslutningen af anden verdenskrig: ”så billig som mulig”.

Dertil har verden forandret sig for meget. Samtidig har det stigende internationale samarbejde afledt af globaliseringen krævet større nationale bidrag til den fælles sikkerhed.

Tesen for den nævnte objektive analyse bygger på, at Danmark hverken kan eller skal stå alene i de globale sikkerhedspolitiske vilkår, hvor Danmark nyder stor værdi i vores samarbejdsaftaler.

Som i ethvert andet samarbejde forventes det nemlig, at man bidrager både i de gode tider som i de svære tider.

Det drejer sig kort sagt om den fælles forventningsafstemning, og her har vi på trods af 2 procent målsætningen i 2014 fra Wales-erklæringen været for dårlige i Nato til at få styr på dette.

Konsekvenserne kommer altid
Kravene om øget investering i forsvaret fra vores internationale samarbejdspartnere er i dag blevet for store til, at man fra dansk side bare kan lade stå til, tale udenom og dukke hovedet i andedammen. Spørgsmålet, der melder sig på banen, er, om Danmark kan klare at modtage endnu en sønderlemmende kritik af Nato?

Samtidig er forsvaret i dag så nedslidt, at der ikke længere er tale om behovet for en genopretningsplan. Derimod har ”patienten” på flere områder brug for livreddende førstehjælp. Et helt konkret eksempel er fra den store brigadeøvelse, Brave Lion, sidste år, hvor over 3.000 soldater deltog.

Her måtte de pansrede mandskabsvogne, IKK’erne, ikke køre selv i øvelsesterrænet, da de skulle holde kilometertallet nede grundet slitage. De blev derfor transporteret af ”tung transport”. Det er en fuldstændig uhørt situation, at man til en brigadeøvelse ikke har en hær, der er på hjul. Man kan sammenligne det med, at ambulancerne bliver fragtet rundt af Falck autohjælp.

At styre enhver organisation efter et nedslidningsprincip er og bliver en utrolig dårlig organisationsmodel og investering. For som det altid er med konsekvenser og regninger, så kommer de altid på et tidspunkt, og de skal håndteres.

Fokus på kerneopgaven
En ansvarlig drift af forsvaret kræver, at man accepterer det faktum, at strategiske investeringer tager udgangspunkt i et stærkt organisationsfundament, da det er det, der er vores beredskab, uddannelsesplatform med mere.

Udviklingsprojekter og nye opgavers opståen skal løbende justeres på dette fundament. De skal ikke være den bærende strategi for forsvaret.

Problemet i dag med denne tilgang er blandt andet, at budgetterne sprænges, kvaliteten af uddannelser falder, beredskabet er for mangelfuldt med meget mere.

De dårlige, mangeårige investeringer i forsvaret har i dag ramt det uundgåelige: konsekvenserne af strategien ”så billig som mulig”. Det er, som da Titanic ramte isbjerget, og det er det, som mange politikere gennem årene har kæmpet for at undgå.

”Så billig som mulig ” tilgangen forstærkes samtidig af, at der med de nye tiders samfundsudfordringer har sneget sig en ny mentalitet ind om forsvaret.

Et øget fokus på cybersikkerhed, den grønne omstilling og erhvervseventyrer fjerner fokus fra det, forsvaret nemlig handler om: evnen til med militære midler at løse opgaverne.

Investeringer i det traditionelle
Desværre ser man, at der er en politisk misforståelse af, at der er langt mere niceness og valgstemmer i at investere i blandt andet cybersikkerhed inden for forsvaret.

Selvom forsvaret selvfølgelig skal have offensive cyberkompetencer, så er det ikke forsvarets kerneopgave at fungere som et borgerservicekontor, som daværende chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund Sørensen, tidligere har omtalt visionerne for Centret.

Samfundets udfordringer med cybersikkerhed skal ikke løses på bekostning af de fundamentale militære kompetencer i forsvaret

Adam Sonnich Meinertz, forsvarsdebattør

Samfundets udfordringer med cybersikkerhed skal ikke løses på bekostning af de fundamentale militære kompetencer i forsvaret. Det er og bliver en politisk misforståelse af forsvaret.

Til det kommende forsvarsforlig skal man se på forsvaret som et moderne sikkerhedspolitisk værktøj. Et værktøj, der eksisterer som en militær organisation, der udvikles og moderniseres på et stærkt fundament, og som aftalt med vores internationale samarbejdspartnere bidrager til den nationale og internationale sikkerhed.

Der skal investeres i den traditionelle militære organisation, men på en moderne og effektiv måde.

Med afsæt i den sikkerhedspolitiske situation og opgaverne skal man starte med at lave en strategi for forsvaret, der beskriver, hvilken type forsvar, vi skal have i Danmark. For som situationen er med forsvaret i dag, er vi mange, der er i tvivl.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser