Analyse af 
Erik Holstein

Dramaet om Thulesens skæbne overtrumfer Mette Frederiksens blodtud

Socialdemokratiets enorme nedtur i byerne må føre til strategiske overvejelser, mens Thulesen går af efter et katastrofalt nederlag. Ellemann kan derimod ånde lettet op.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl: Stiller sit mandat til rådighed efter endnu et frygteligt nederlag. Men det er ikke det samme som, at Thulesen er færdig.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl: Stiller sit mandat til rådighed efter endnu et frygteligt nederlag. Men det er ikke det samme som, at Thulesen er færdig. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det var ventet, at det ville gå galt, men det gik værre end galt. Med Dansk Folkepartis udradering i flere af landets kommunalbestyrelser og mere end en halvering af partiets stemmetal, var det en rystet Kristian Thulesen Dahl (DF), der sent tirsdag aften mødte medierne.

For første gang afviste Thulesen ikke at gå af som formand. Hans egen post må med i puljen, når der skal evalueres, erkendte han. Udtalelser, der i første omgang blev tolket som om, at DF-formanden var parat til at gå.

Men der var en del taktik i Thulesens melding om selv at stille posten til rådighed, før andre i partiet kræver det af ham. Tirsdag nat var Thulesens plan stadig at overvintre nederlaget og håbe på, at Inger Støjberg efter rigsretssagen melder sig ind i DF og giver partiet kunstigt åndedræt.

Men onsdag formiddag kastede Kristian Thulesen Dahl håndklædet alligevel håndklædet og meddelte, at han går som formand.

Artikel opdateret onsdag.

Nedsabling i storbyerne
Heller ikke for statsminister Mette Frederiksen (S) blev tirsdag en festaften.

Mens det for få måneder siden så ud til, at Socialdemokratiet ville gå frem i provinsen og få en meget beskeden tilbagegang i de største byer, blev resultatet mere dystert for regeringspartiet. Fremgangen i provinsen blev erstattet af tilbagegang, mens resultatet i de fire største byer blev decideret katastrofalt.

Dermed tyder alt på, at turbulensen om SMS’er og døde mink kostede dyrt i provinsen, der sammen med regeringens manglende appel til de yngre, veluddannede storbyvælgere blev en giftig cocktail.

I de fire største byer mistede Socialdemokratiet i omegnen af ti procentpoint: Et totalt uacceptabelt tab for socialdemokraterne. Partiet er inden folketingsvalget tvunget til at finde et link til storbyvælgerne - det er simpelthen alt for store vælgergrupper, man har mistet.  

Udlændingepolitikken kan Socialdemokratiet ikke troværdigt ændre på, men en mere grøn profil kombineret med en realisering af løftet om billige boliger har potentiale til at nå bredere ud.

Et hæderligt nederlag
Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen kan derimod grine i skægget, selvom hans parti gik små to procentpoint tilbage. For netop dette kommunalvalg blev imødeset med en vis rædsel af Venstre, der frygtede, at partiet efter flere års interne hundeslagsmål ville blive straffet rundt omkring i kommunerne, og at der ville ryge op mod en tredjedel af partiets 37 borgmesterposter.

Sammenlignet med dette mareridt var Venstres tilbagegang så moderat, at det snarere vil blive set som en halv sejr og et skridt på vejen til stabilisering.

Ikke at Venstre undgik smertelige tab rundt omkring i kommunerne. Tabet af vestegnskommunen Glostrup var ventet, selvom Jakob Ellemann personligt havde engageret sig i den lokale kandidats valgkamp.

Mere ikonisk var nederlaget i Kolding, hvor en bitter Eva Kjer Hansen (V) måtte se sig snydt af en uhellig alliance bestående af Socialdemokratiet, SF, Radikale – og Konservative, der endte med at snuppe borgmesterposten for næsen af Eva Kjer Hansen og SF’s Villy Søvndal.   

Højborgens fald
Konservative fik en pæn fremgang, både i antal af stemmer og borgmesterposter. Faktisk endte Konservative som det parti, der gik mest frem af alle.

Men højborgen Frederiksberg ryger efter mere end 100 års konservativt styre, og det kommer til at tage overskrifterne. Det var dog ikke helt uventet efter borgmester Simon Aggesens (K) boligsag og den demografiske ændring af kommunen. Reelt var det et spørgsmål om tid, før Frederiksberg ville skifte farve.  

SF-nestor Villy Søvndal fik et fremragende valg i Kolding med over 17 procent, så selvom han ikke blev borgmester, kan han være godt tilfreds. Det samme kan hans parti, der med en fremgang på næsten to procentpoint omsider fik revancheret sig for to hæslige SF-valg i 2013 og 2017.

Enhedslisten suveræn i København
Konkurrenterne på den yderste venstrefløj kan ligeledes være særdeles tilfredse.

I København blev Enhedslisten det suverænt største parti med knap 25 procent af stemmerne. Langt foran socialdemokraterne med godt 17 procent.

Men mindst lige så opsigtsvækkende: I det konservative kerneland på Frederiksberg blev Enhedslisten det næststørste parti.

Enhedslisten har stadig ikke nær samme opbakning i provinsen som i Hovedstaden, men at Enhedslisten ligefrem blev største parti på Bornholm viser, at Listen ikke længere ses som et underligt eksotisk storbyparti. Under de rette omstændigheder kan partiet appellere bredt i provinsen.

Det blev et højdramatisk kommunalvalg, der blev mest kritisk for de partier, der for få år siden udgjorde en succesrig alliance, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion