Martin Lidegaard: Hvorfor skelner regeringen mellem Irans og Saudi-Arabiens forbrydelser?

KOMMENTAR: Det er en gåde, hvorfor den danske regering behandler Saudi-Arabien og Iran så forskelligt. Skyldes det hensynet til USA, funderer tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

De seneste uger har budt på et usædvanligt højt antal internationale sager, hvor Danmark har være direkte og indirekte involveret. To af de mest spektakulære af slagsen har været Saudi-Arabiens likvidering af journalisten Jamal Khashoggi på landets konsulat i Tyrkiet og Irans planlægning af attentater på eksiliranere både i Danmark og i andre europæiske lande.

De to sager er forskellige, men har flere ting til fælles.

For det første er der i begge tilfælde tale om spektakulære, gennemførte eller planlagte angreb i andre lande, hvilket er uhørt i enhver forstand.

For det andet er der i begge tilfælde tale om, at vi ikke ved præcist, hvem der har ansvaret for at planlægge ugerningerne og gennemføre dem, men ultimativt er det i alle tilfælde de siddende magthavere i de to lande, der bærer ansvaret.

For det tredje er begge lande ud over de aktuelle ugerninger kendt for vedvarende og systematiske brud på menneskerettighederne, ligesom de begge aktivt har bidraget til at intensivere deres proxy-krige i Syrien, Irak og Yemen med et uhørt antal civile tab som følge.

Endelig har Danmark ikke desto mindre en interesse i at bevare en eller anden form for kritisk dialog med begge regimer. De er begge er en del af problemet i Mellemøsten, derfor er de også en del af løsningen.

Der er altså mange ligheder, og derfor må det også undre, hvorfor regeringen har håndteret de to sager så forskelligt.

I tilfældet Saudi-Arabien har man udtalt sig kritisk om forløbet og har indkaldt den saudiske ambassadør til samtale, men man har mig bekendt hverken fordømt mordet på Khashoggi eller tilsluttet sig det tysk-østrigske initiativ til et midlertidigt stop for våbensalg til Saudi-Arabien – indtil vi har det fulde overblik og den fulde forklaring fra kongedømmet.

I tilfældet Iran har regeringen – helt berettiget – fordømt Irans intentioner, trukket vores egen ambassadør midlertidigt hjem og arbejdet aktivt for et stærkere fælles sanktionssvar i europæisk regi. Med andre ord en lang skarpere reaktion end over for Saudi-Arabien.

Hvorfor denne forskel? Godt nok skulle Irans attentater blandt andet finde sted på dansk jord, hvilket selvfølgelig er skærpede. På den anden side nåede mordet ikke at finde sted, mens Saudi-Arabiens fandt sted for åbent tæppe, og de har erkendt mordet, selvom Saudi-Arabien stadig ikke vil fortælle, hvor liget er, som FN's menneskerettighedsråd blandt andet har bemærket. 

Jeg forstår det ikke. Mens den danske regering i mine øjne har reageret skarpt og påpasseligt over for Iran, forekommer det mig, at man tøver meget mere over for Saudi-Arabien. Er det af hensyn til USA? Eller fordi de danske økonomiske interesser er større i Saudi-Arabien?

Jeg ved det ikke, men jeg anser det ikke for klogt. Der bør være balance i vores reaktioner, ikke mindst når det handler om Saudi-Arabien og Iran. Lige nu er der en åbning i Europa for at kunne samle flere lande end vanligt om at skride til handling over for de to stater, der om nogen bærer et tungt ansvar for kaosset i Mellemøsten. Det burde regeringen udnytte, både af hensyn til menneskerettighederne, Danmarks position i EU og vores almindelige sikkerhedspolitiske interesser. 

------

Martin Lidegaard (1966) er næstformand for den radikale folketingsgruppe, tidligere udenrigsminister og minister for klima, energi og bygninger. Lidegaard blev valgt til Folketinget første gang i 2001, men har undervejs i sit politiske virke også været medstifter og formand for Danmarks grønne tænketank Concito. Før sin politiske karriere arbejdede han som informationschef i Kommunernes gensidige Forsikringsselskab og siden i Mellemfolkeligt Samvirke, hvor han også var vicegeneralsekretær. Martin Lidegaard er født og opvokset på Krogerup Højskole og cand.comm. fra RUC.

Forrige artikel Anna Libak: Donald Trump bruger magt, og det er ikke et kønt syn – men tænk, hvis det virker Anna Libak: Donald Trump bruger magt, og det er ikke et kønt syn – men tænk, hvis det virker
  • Anmeld

    Bente Petersen · Direktør Detox Consult IVS

    DK har ikke sin egen udenrigspolitik

    Tak for at påpege denne forskelsbehandling.
    grunden er at
    DK ikke har sin egen udenrigspolitik
    desværre
    Vi følger USA i alt
    desværre
    der er ikke ret mange der siger det højt
    desværre

  • Anmeld

    Bente Petersen · Direktør Detox Consult IVS

    Men hvad med USA

    Jeg kom i tanker om at USA jo også myrder deres egne i andre lande... og ret tit enda...
    mig bekendt er det ikke noget der har fået den danske regering til at hjemkalde deres ambassadør til USA
    og
    krigene i Mellemøsten er nok mest USA der går foran... starter dem og bliver der... Iraq, Syrien, Libyen for bare at nævne nogle få... og så arbejder med Israel of Saudi Arabien og NATO ... inkluderet Danmark !!!!
    MEN
    måske er vi blevet så vant til det at vi ikke engang kan se det !!!
    .... og der er andre lander der kunne føjes til denne liste
    desværre
    mange lande
    desværre
    men det ser ud til at vi i Danmark og i mange andre lande har selektiv hukommelse !!!!
    desværre !!!!!

  • Anmeld

    Jens Lysdal · Sanger, musiker, komponist

    Moral-akrobatik

    Tak til ML for at påpege vigtig pointe.

    Ja, det er langt ude når fremmede magters efterretningstjenester (her Iran) opererer på dansk grund og forsøger at ramme individer de mener modarbejder deres stats interesser. Så al mulig grund til at slå hårdt ned på dét.

    Men for ikke så længe siden så var der en anden magt der i Danmark forsøgte at fange og bortføre en person som de mente modarbejdede DERES interesser.

    Personens forbrydelse gik ud på, at han havde videreformidlet informationer om et massivt system af lovovertrædelser (masseovervågning) begået af landets egne efterretningstjenester mod, dels egen befolkning, dels resten af klodens befolkning - inklusive klodens politiske ledere.

    Denne ikke-dømte persons forbrydelse var altså kort sagt at bedrive journalistik og at være whistleblower om ulovligheder.

    Hans navn var Edward Snowden og landet der prøvede at bortføre ham var USA. Og i dén situation lukkede Danmark ikke nogen broer eller truede med handelsblokader, men stillede tværtimod venligt en landingsbane til rådighed i Kastrup, så han hemmeligt og diskret kunne blive bortført til en potentiel henrettelse i hjemlandet.

    Tidligere har Danmark også serviceret USA med landingsbaner når de skulle viderebefordre mistænkte til "tortur-underleverandører"
    (det roder for meget at have den slags hjemme i sin egen stue) som Afg­ha­ni­stan, Jor­dan, Qatar, Paki­stan, Saudi-Arabien og Rumæ­nien. Alle­sam­men lande, der for 12 år siden selv drev eller hjalp CIA med at drive såkaldte ”black sites”, som var hem­me­lige fængs­ler, hvor ter­r­or­mistænke blev afhørt, fængs­let uden ret­ter­gang og udsat for tor­tur.”

    Der er forskel på folk - og på ytringsfrihed - og på moral

    Man kunne kalde det moral-akrobatik.

    https://www.dr.dk/nyheder/indland/snowden-om-fly-i-kastrup-danmark-ville-bryde-flygtningekonvention

    https://medium.com/@peterkofod/radio-24syv-cia-fly-i-kastrup-a0a61069cda5

  • Anmeld

    Jørgen Abrahamsen · Fhv. ministerråd.

    Forskellen

    Forskellen, - at Iran opererede på dansk territorium er ikke en skærpende omstændighed. Det er et faktum som er afgørende. Og det ved du godt, Martin Lidegaard.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Hurra Martin - du ramte rigtigt!

    Forskellen er at Danmark er en lydstat af USA.

    Som tidligere udenrigsminister er det jo diskvalificerende at stille et sådant spørgsmål.