Regeringen vil ikke hjælpe Ukraine med våben

Amerikanske og britiske transportfly har i flere uger fløjet i pendulfart til og fra Ukraine med våben og ammunition til den ukrainske hær, der er i fuld gang med at forberede sig på en russisk invasion af landet.

Ukrainerne skal dog ikke forvente, at Danmark også sender fly med våben afsted mod det østeuropæiske land. Danmark foretrækker nemlig at sende penge og støttende ord.

Den danske regering har således besluttet at afsætte 875 millioner kroner til Danmarks Naboskabsprogram 2022-2026. Heraf vil Ukraine modtage omkring 550 millioner kroner. 

Fokus på hård magt

Situationen er imidlertid lige nu så anspændt og faren for en russisk invasion af Ukraine er så stor, at fokus bør være på hård magt, mener den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba, der torsdag besøger Danmark.

”Vi sætter pris på alle former for støtte til Ukraine. Vi er imidlertid nået til et punkt, hvor vi virkelig er nødt til at fokusere mere på hård magt end blød magt,” sagde Dmytro Kuleba ved et pressemøde sammen med den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på Christiansborg torsdag formiddag.

Tæt koordination

Danmark er dog ikke parat til at sende Ukraine hårde midler til kamp.

”Vi støtter Ukraine med de ting, som vi har og kan bidrage med. For eksempel 164 millioner kroner til en reform af forsvars- og sikkerhedssektoren samt minerydningsstøtte til det ukrainske folk, som lever i minerede områder,” sagde Jeppe Kofod og fortsatte:

”Vi koordinerer tæt med vores større allierede, som kan støtte Ukraine med den slags ting (våben og ammunition, red.). For Nato, EU og resten er verden er nødt til at stå sammen med Ukraine om at afskrække Rusland fra at angribe Ukraine og øge sandsynligheden for en diplomatisk løsning.”

Dmytro Kuleba håber dog, at Danmark vil sende våben, hvis det viser sig, at det danske forsvar har noget, som Ukraine en dag får brug for.

”Hvis vi i Danmark finder våben, som vi har brug for, så vil Danmark overveje vores anmodning og tage en beslutning. Modsat andre lande, så har vi aldrig hørt fra Danmark, at de har et veto mod at forsyne Ukraine med våben,” sagde Dmytro Kuleba.

Vil kæmpe tilbage

Ukraine har ikke opgivet at finde en diplomatisk løsning på konflikten. Men landet forbereder sig også på krig.

”Ukraine er engageret i at undgå en konflikt. Vi planlægger ikke offensive handlinger. Vi er engageret i det diplomatiske spor, og vi er parate til at engagerer os med Rusland på forskellige niveauer for at finde en diplomatisk løsning på konflikten. Men hvis Rusland beslutter sig for at kæmpe, så vil vi kæmpe tilbage. Det er vores land, og vi vil forsvare det,” fastslog Dmytro Kuleba.

Han pegede på, at konflikten i og om Ukraine handler om hele Europas sikkerhed.

”Det der sker i Ukraine lige nu, handler ikke kun om Ukraine. Hvis Rusland får held med at indtage Ukraine, så vil det have markante følgevirkninger over hele kloden. Rusland vil føle sig vigtig og opføre sig mere aggressivt over for EU-landene. Det vil have effekt fra Arktis til Sortehavet. Fremtiden for Europas sikkerhed bliver afgjort lige nu i Ukraine,” understregede Dmytro Kuleba.

Ukraine skal involveres

Onsdag afleverede USA og Nato svarene på i alt 17 spørgsmål og krav, som Rusland i december sidste år stillede til USA og Nato. Rusland kræver blandt andet en garanti for, at Ukraine aldrig bliver optaget i Nato.

En sådan garanti kan de ikke få, lød det kontante svar fra Nato onsdag.

Ukraine har set de svar fra Nato og USA, som handler om Ukraine, før de blev afleveret til russerne, forklarede den ukrainske udenrigsminister.

Han glæder sig over, at den amerikanske præsident Joe Biden og hans udenrigsminister Antony Blinken taler med Ukraine før de taler med Rusland.

Ukraine vil imidlertid ikke acceptere, at stormagterne indgår en aftale om Ukraine uden at involvere Ukraine.

”Vi vil ikke acceptere, at nogen som helst laver nogen som helst aftaler om Ukraine bag Ukraines ryg,” fastslog Dmytro Kuleba.

Mali på dagsordenen

Kuleba skal senere torsdag blandt andet mødes med statsminister Mette Frederiksen og medlemmer af Folketinget.

Ved middagstid torsdag holder Udenrigspolitisk Nævn møde med deltagelse af udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Her er Ukraine-konflikten på dagsordenen sammen med blandt andet situationen i Mali, hvor den lokale regering tidligere på ugen forlangte, at omkring 100 danske soldater, som ankom til Mali i sidste uge, trækkes hjem igen.