Officerer: Kritikken af hjemsendt forsvarschef er helt urimelig

Det er nu ti år siden, at forsvarschefen blev frataget helhedsansvaret og blev efterladt udelukkende med ansvaret for operative soldater og enheder.

I praksis betyder det, at forsvarschefen ikke længere har ansvaret for økonomi, personel, materiel og bygninger, fordi støttefunktionerne i dag er organiseret i styrelser, der rapporterer direkte til Forsvarsministeriets departement. 

Denne nuance er afgørende, for den underbygger et kritisk punkt: Kritik rettet mod forsvarschefen, der ikke tager højde for denne strukturelle realitet, er ikke blot misinformeret, men også helt urimelig.

Det er lige dele bekymrende og uforståeligt, at både individer og instanser, der burde have en dybdegående forståelse for disse strukturer, falder i denne fælde.

Medier mangler viden om Forsvarets indretning

Når mediernes og politikernes kritik ikke er baseret på en grundlæggende forståelse af organisationens indretning og forsvarschefens faktiske rolle og ansvarsområde, fører det til usaglig kritik, der forplumrer den offentlige debat.

Før vi kritiserer, må vi forstå.

Morten Kromann og Richard Engelholm
Officerer

Når DR bringer en artikel om "møgsager i Forsvaret," er der i mange tilfælde tale om sager i styrelser, som forsvarschefen ikke har ansvaret for. 

Et eksempel kunne være tilfældet med den pludselig prisstigning på PULS-raketkasterne.

Vi skal understrege, at vi ikke kender til detaljerne i sagsbehandlingen, men miseren kan nemt forklares med den nuværende organisering.

Når Forsvarsministeriet spørger ministeriets egen materiel- og indkøbsstyrelse, FMI, hvad det koster at anskaffe kapaciteten, svarer FMI naturligvis korrekt og beredvilligt.

FMI kan dog ikke svare på, hvad det vil koste at uddanne soldaterne og eventuelt bygge nye garager til kapaciteten, for det falder uden for FMI’s domæne.

Hvor man i den tidligere organisering kunne udbede sig den samlede udgift – alt inklusiv – hos forsvarschefen, er der nu kun departementet til at stå for denne koordination og selv tænke opgavekomplekset til ende.

Den type usaglig kritik er ikke blot skadelig for de individuelle ledere, der holdes urimeligt til ansvar. Det er også skadeligt for den institutionelle integritet og for den offentlige tillid til vores forsvar.

Kø ved håndvasken

I en tid, hvor Forsvaret har massive problemer med fastholdelse, og hvor tjenestemandsansættelser og traditioner er afløst af overenskomstansættelser og regneark, bliver det sværere og sværere at se, hvem der har lyst til at arbejde hårdt mod toppen, for blot at blive mødt af en blanding af hån og kø ved håndvasken.

Det er derfor afgørende, at debatten om forsvarsledelsen iklædes flere nuancer og en dybdegående forståelse for de organisatoriske og strukturelle realiteter, der definerer Forsvaret og dets ledelse.

Før vi kritiserer, må vi forstå. Før vi dømmer, skal vi sætte os ind i de faktiske forhold. Kun gennem en sådan tilgang kan vi sikre, at debatten om Danmarks forsvar og dets ledelse er både meningsfuld og konstruktiv.