Tænketank: Forsvarsforbeholdet får helt nye konsekvenser for Danmark

Af Catharina Sørensen
Forskningschef, Tænketanken Europa

Efter mange år uden store ryk er EU’s forsvarssamarbejde kommet stærkt i fokus i disse år. For eksempel foreslår Europa-Kommissionen at 22-doble forsvarsbudgetposten i EU’s kommende syvårige rammebudget.

Flere EU-lande, herunder Danmark, har også meldt ud, at de øger deres nationale militærbudget og vil intensivere samarbejdet i Europa for at få det maksimale ud af indsatsen.

Danskerne ønsker mere forsvarssamarbejde
Et absolut flertal af danskerne ønsker, at Danmark skal være en del af et tættere og forpligtende europæisk forsvarssamarbejde – selv blandt skeptikerpartierne Dansk Folkeparti og Enhedslisten er der flertal.

Det viser en repræsentativ måling med 2.028 respondenter foretaget af YouGov for Tænketanken Europa i januar.

I den sammenhæng er det afgørende med en ny debat om forsvarsforbeholdet. For målingen viser også, at under hver anden dansker kan identificere forsvarsområdet som ’forbeholdsramt’, og at blot 12 procent er klar over, at Danmark er det eneste medlemsland, der ikke deltager.

Forbeholdets skæbne afgøres af danskerne. Efter et kvart århundredes tænkepause er der i dag mange grunde til en ny stillingtagen.

Catharina Sørensen
Forskningschef, Tænketanken Europa

Der er yderligere tre grunde til at tage debatten:

1. grund: Verden er forandret
Forsvarsforbeholdet har eksisteret uændret og uprøvet i over 25 år. Det samme kan ikke siges om den verden, det er en del af.

Forsvarsforbeholdet stammer fra en tid før internettets udbredelse, før 11. september 2001, før islamistisk terror i Europa, før de seneste års organiserede flygtningestrømme, før Putins annektering af Krim, før Kinas voldsomme militære oprustning, før nanoteknologiske våben, før USA trak sig fra en atomnedrustningsaftale med Rusland – og før det lykkedes Donald Trump at skabe hidtil uset usikkerhed omkring fremtidens Nato-samarbejde.

Dette er nogle af de begivenheder, der har fået medlemslande i EU til at sætte skub på et tættere forsvarssamarbejde med henblik på at understøtte Nato, gøre Europa mindre afhængigt af USA og højne borgernes sikkerhed.

Det er et samarbejde, som også EU’s såkaldte neutrale lande, Finland, Irland, Sverige og Østrig, deltager i. Men altså ikke Danmark på grund af forbeholdet.

2. grund: Folkestemningen er ændret 
Den folkelige opbakning til et opgør med forsvarsforbeholdet vokser. Den danske EU-forbeholdsdebat har længe været fastlåst mellem en defensiv ja-side og en nej-side, der ganske gratis har haft patent på at tolke forbeholdene som garant for Danmarks suverænitet.

Men opfattelsen af nye ydre trusler sætter spor. I dag tegner der sig en voksende forståelse for, at forsvarsforbeholdet måske ligefrem kan gøre Danmark mindre suveræn.

Om ikke andet tegner der sig i hvert fald en fornemmelse af, at det ikke er nu, man skal stå alene. Såvel Altingets nyeste måling som vores målinger i Tænketanken Europa viser den laveste opbakning til forsvarsforbeholdet i mange år. Og når 50 procent af danskerne i dag ligefrem bakker op om deltagelse i en EU-hær, som tænketankens måling også viste, så har folkestemningen i den grad rykket sig siden forbeholdets fødsel i 1993.

3. grund: Forbeholdet får nye konsekvenser
For første gang i mange år får forsvarsforbeholdet nu nye konsekvenser. Den største konsekvens af forbeholdet har længe været, at Danmark ikke kunne sende soldater til EU’s militære missioner.

Ud over en pinlig episode, hvor danske soldater måtte trækkes hjem fra Bosnien, udelukkende fordi EU overtog kontrollen fra Nato (et samarbejde, Danmark varmt støttede), er det næppe noget, der har påvirket manges holdning.

Men i dag stiller forbeholdet Danmark uden for det forstærkede samarbejde Pesco, som alle EU27-lande ud over Malta har tilvalgt, og forringer Danmarks mulighed for at støtte danske virksomheders prioriteter inden for den nye forsvarsfond.