Tænketank: Forbehold står i vejen for fremtidens forsvar

DEBAT: Danskerne vil gerne have et tættere militært samarbejde med EU, men forsvarsforbeholdet er en stopklods. Det kalder på en ny folkeafstemning og et opgør med gamle skræmmebilleder, skriver Catharina Sørensen.

Af Catharina Sørensen
Forskningschef, Tænketanken Europa

"Vi ved, hvad vi har. Vi ved ikke, hvad vi får."

Sætningen høres igen og igen, når der er EU-folkeafstemning i Danmark, og alle gange er den med til at styrke nej-siden.

For folkeafstemninger har som bekendt status quo-bias. Men hvis forsvarsforbeholdet kommer til afstemning i en kommende valgperiode – som det mere og mere tyder på – bliver det formentlig anderledes.

I dag vejer bekymringen over at stå alene i en uforudsigelig verden nemlig langt tungere for mange danskere end det traditionelle skræmmebillede om en EU-hær.

V og S er lune på afstemning
Forsvarsforbeholdet er den reservation over for militært samarbejde i EU-regi, som Danmark indførte for over 25 år siden, lige efter Sovjetunionens opløsning.

Vinder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det kommende folketingsvalg, må oddsene for en folkeafstemning om dette forbehold være tæt på 1:1.

Også Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har antydet, at et sådan opgør kan komme på tapetet, hvis hun vinder valget.

Forsvarsforbeholdet er ellers det eneste af Danmarks i alt tre EU-forbehold, der endnu ikke har været forsøgt afskaffet ved en folkeafstemning.

Man har formentlig vurderet, at der simpelthen ikke har været nok ja-stemmer i argumentet om, at Danmark skulle have mulighed for at sende soldater til EU-missioner.

Og indtil for nyligt har det reelt været den største konsekvens af forbeholdet.

Jordskred på synet for forsvarssamarbejde
De nuværende afstemningsplaner er derfor udtryk for, at der er et lille jordskred i gang, både for så vidt angår faktiske forsvarsplaner i Bruxelles samt i forhold til befolkningens syn på behovet for et tættere europæisk forsvarssamarbejde.

I EU-regi er forsvarssamarbejdet for alvor kommet i højsædet med det forstærkede samarbejde Pesco fra 2018 – en stor europæisk forsvarsfond samt flere prominente opfordringer fra eksempelvis den tyske kansler, Angela Merkel, i november til en decideret EU-hær.

Det er et ordvalg, der ellers tidligere sjældent blev taget i brug for at undgå vrede reaktioner i særligt Storbritannien.

Danmark og Malta er de eneste EU-27-lande, der står uden for Pesco-samarbejdet, og for Danmarks vedkommende var det første gang i en lang årrække, at forsvarsforbeholdet fik andre konsekvenser end de manglende danske soldater i EU-ledede militære operationer.

Danskere støtter EU-hæren
I folkeøjemed er der blandt danskerne i dag et absolut flertal for deltagelse i et tættere og mere forpligtende europæisk forsvarssamarbejde.

Tænketanken Europas Yougov-målinger fra januar i år viser, at opbakningen endda gælder dansk deltagelse i en decideret EU-hær, der ellers var skræmmebillede nummer ét, da forsvarsforbeholdet blev indført i 1993.

50 procent vil gerne have, at Danmark deltager i en sådan EU-hær, mod 31 procent, der ikke vil have det.

Vores målinger peger på, at det er den triste baggrund med oplevelsen af et aggressivt Rusland, en America first-præsident i Det Hvide Hus samt terrorangreb på europæisk jord, der forklarer opbakningen.

Kan genoverveje ved afstemning 
Fra at der træffes beslutninger om forsvarsmateriel og forsvarssystemer til, at udstyret står klart, kan der gå årtier.

EU er på ingen måde lige ved at være en stærk forsvarsmæssig aktør. Men de beslutninger, der træffes nu, for eksempel Forsvarsfondens prioriteringer, får betydning for fremtidens forsvar.

Hvis Danmark skal være med, kræver det et opgør med forsvarsforbeholdet. Blot 12 procent af danskerne er ifølge vores måling klar over, at Danmark er det eneste EU-land med forsvarsforbehold.

En folkeafstemning inden for den nærmere fremtid vil give danskerne mulighed for at genoverveje forbeholdet i en tid, hvor det for alvor er begyndt at have konsekvenser.

Forrige artikel Konservativ: Gidseltagningspsykologi at stemme om forsvarsforbehold i år Konservativ: Gidseltagningspsykologi at stemme om forsvarsforbehold i år Næste artikel Enhedslisten: Drop våbenkapløbet og bevar forbeholdet Enhedslisten: Drop våbenkapløbet og bevar forbeholdet
  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    EU forsvar.

    1) Vi skal ikke have nogen EU hær.
    2) Vi har NATO.
    3) Vi skal ikke af med nogen af forbeholdene, som er det eneste værn, vi endnu har imod en egentlig EU statsdannelse.
    4) Mener jeg, at det er vigtigere for os at have en stående forsvarsstyrke her indenfor landets grænser, end at vore soldater skal "kæmpe" for" vores land", på fremmede landes territorier. Hvis andre lande ikke kan finde ud af, hvordan de skal regeres, er det i hvert fald IKKE vores opgave at finde ud af det for dem.
    Derfor de fire forbehold, indtil at vi, forhåbentligt snart kan forlade EU.

  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Det er dumt at begå den samme fejl 2 gange. Et stort Nej til mere EU

    Jeg giver Allan Gorm Larsen 100% rat

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    EU forsvar 2.

    Max Tranebæk, jeg takker, håber snart at det forkerte i EU begejstringen går op for folk. Det er i hvert fald på høje tid, hvis vi ikke skal miste den sidste rest af vores selvstændighed.

På spiontogt 100 fod over Østersøen

På spiontogt 100 fod over Østersøen

REPORTAGE: Der var russiske krigsskibe i farvandet, da Altinget var på patruljeflyvning over Østersøen som en del af Nato's øgede opmærksomhed på sin østlige flanke efter Ruslands annektering af Krim.