Tænketank: Sanktioner, beslaglæggelser og strategisk autonomi. Erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik

Der var ikke udsigt til stormagtskrig, så alle kunne tillade sig at handle med hinanden og agere med hinanden. Og det gjorde man så. Nu er dette ved at være slut, og erhvervslivet skal tage dette til sig – ellers kommer det til at koste, som det for eksempel har gjort for Carlsberg og H&M.

Et broget verdensbillede

Den nye sikkerhedspolitiske situation giver problemer for den civile industri, for forsvarsindustrien, for de enkelte staters forsvar og oven i det, så medfører den ny bevågenhed på eksempelvis forholdet til den muslimske verden. Dette giver et meget broget billede, der er svært at manøvrere i for såvel industri som politikere og forsvar.

Kun få virksomheder i forsvarsindustrien har hidtil virkelig skullet overveje den sikkerhedspolitiske dimension. De fleste andre har kunnet nøjes med at tænke over sikkerheden i en havn eller sikkerheden for at drive forretning i et givent land. Nu er dette under markant forandring.

Det er ikke en ny kold krig, vi står overfor. Det er noget langt mere komplekst

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Stater som Kina, Rusland og store dele af Mellemøsten vil meget gerne have bevægelse af varer, tjenester og kapital, men de ønsker ikke, at de vestlige idéer om demokrati integreres i deres samfund – og vi ønsker heller ikke, at deres diktatoriske idéer integreres i vores.

Dette er på mange måder det helt centrale i forståelsen af den delvise afkobling af globaliseringen, der gør, at erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik.

Kina og USA's konfrontation kan påvirke danske virksomheders adgang til alt fra råstoffer til mikrochips og elektroniske komponenter. Det er blandt andet kampen om Taiwan og Det Sydkinesiske Hav, der udløser konflikten.

Konflikter, der ikke kun handler om ideologi, men også om adgang til markeder. Det ændrer også på alliancer. For eksempel er Filippinerne dybt bekymrede over Kina, så nu vendes årtiers had til USA til nyt samarbejde om anlæg af en strategisk havn på Batanes, 200 kilometer fra Taiwan.

En havn, som det amerikanske forsvar skal være med til at udvikle, og som sikrer en af de vigtige søruter ind og ud af det Sydkinesiske Hav. Derved får denne havn og det amerikansk filippinske samarbejde interesse for danske rederier.

Begrænsninger i samhandlen

Det er ikke en ny kold krig, vi står overfor. Det er noget langt mere komplekst, som vores virksomheder står overfor. Indien og Kina er sammen i Brics, men har samtidigt været i konfrontation, der kostede menneskeliv.

Iran og Saudi-Arabien er hinandens fjender, men mødes i en fælles modstand imod Vestens demokrati og syn på religion. Derved er der ikke to parter, der står over for hinanden, som under Den Kolde Krig, men noget langt mere komplekst.

Dette giver en række nye begrænsninger direkte og indirekte i samhandel. Mindre sikkerhed for leverancer bliver en del af hverdagen. Forsyningskæder kan blive truet – særligt under en krise. På samme vis kan nationale prioriteringer tilsidesætte økonomiske rationaler. Det skete for eksempel for H&M i Kina, hvor man blev pålagt at indkøbe særlige steder.

Tilvalg af et land eller samarbejdspartner kan betyde fravalg af andre. Adgang til forskning kan give problemer, hvis ikke man er sikker på, hvem man arbejder sammen med, og tjekker baggrunden for medarbejderne.

Det kan meget vel være, at man af sikkerhedspolitiske hensyn hjemtager, hvad der tidligere blev produceret uden for Europa

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

'Dual use' kan give virksomheder problemer. Man skal være opmærksom på om ens virksomhed producerer noget, der ikke kun kan bruges civilt, men også militært.

Eksportkontrol med lister over, hvem man må handle hvad med, kan blive en del af hverdagen. Mere alvorligt er, at sanktioner eller beslaglæggelser, som for eksempel dem Mærsk eller Carlsberg har oplevet, kan blive en del af hverdagen også for mindre virksomheder.

Der kommer også nye muligheder. For hvad der tidligere blev produceret uden for Europa, kan meget vel være, at man nu hjemtager af sikkerhedspolitiske hensyn. Det kunne for eksempel være batterier og chips, som man ikke tør overlade til Kina at producere og kontrollere. Her er der muligheder for dem, der kan balancere sikkerhed med pris.

Rettidig omhu

Staterne skal også forstå, hvordan de håndterer den nye situation. Der er milliardinvesteringer på vej til forsvarsindustrien i Danmark, EU og USA, men hvordan skal dette ske – og er industri og banker rent faktisk klar?

Forsvarsindustrien skal omstille sig til en markant produktionsforøgelse. Hvordan kan den gøre det økonomisk og materielt? Det er der endnu ikke helt fundet løsninger på. Hvis situationen – imod alle ods – lige pludseligt peger på fred igen, så vil man have investeret massivt uden at kunne hente disse investeringer hjem.

Det gør, at industrien lige nu har brug for langtidskontrakter, statsgaranterede lån eller tilsvarende finansiering, der ikke harmonerer med normale konkurrencevilkår.

Natos forsvarschefer har meddelt, at de er dybt bekymrende over manglende lagre, manglende forsyninger og voldsomt stigende priser på forsvarsudstyr. Igennem de seneste 15 år har en "just-in-time" tankegang og afskaffelse af lagre præget de europæiske og amerikanske forsvar.

Lige nu suger krigen i Ukraine og Natos genoprustning lagrene og produktionen tom. Det giver Ukraine problemer på kamppladsen og Natos stater et problem med manglende ammunition og udstyr fremadrettet.

Det er rettidig omhu at forholde sig til, at grundlaget for samhandel i disse år er under forandring

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær, Atlantsammenslutningen

Behovet for forsvarsmateriel kan i de kommende år komme til at påvirke også den civile industri, idet det kan være, at politikere må prioritere denne industri. Give den særlige fordele. Tildele den særlige privilegier såsom finansiering for at sikre en hurtig og effektiv produktion.

Verden har nu forandret sig markant, og det skal virksomhederne forstå på ledelses- og bestyrelsesniveau. Hvis ikke man investerer i en forståelse heraf, så risikerer man i værste fald at miste sin forretning. Det er rettidig omhu at forholde sig til, at grundlaget for samhandel og produktion i disse år er under forandring både positivt og negativt.

Danske virksomheder bør tænke fremadrettet og gøre sig mere uafhængig af produktion i for eksempel Kina. Det kan være ved at skabe en produktion, hvor den samme vare produceres i forskellige stater. Det kan være opbygning af større lagre af komponenter til produktion, så man er mindre afhængig i tilfælde af kriser eller direkte hjemtagning af produktion til Europa.

Denne nye situation kan betyde behov for ny lovgivning og en ny industripolitik. Det vil betyde, at ikke kun erhvervslivet, men også ministerier får nye opgaver. Det er således hele det danske samfund, der påvirkes af, at globaliseringen ændrer sig, og at erhvervspolitik er sikkerhedspolitik.