Terma: Brugen af kunstig intelligens vil redde liv og forhindre konflikt i Arktis

Af Niels Bundsgaard
Chief Military Advisor, Terma Group

For at skære det ud i pap: Vi taler om et område, der er på størrelse med Rusland og mere end dobbelt så stort som Australien, og som har en natur, der er mindre gæstfri end noget andet sted på jorden. Med nærmest ingen infrastruktur og evigt skiftende og ekstreme vejrforhold virker det umuligt at opnå nogen som helst form for overblik over det enorme arktiske område.

Alligevel kalder den voksende kommercielle og politiske interesse i Arktis på øget bevidsthed om og forståelse af, hvad der foregår mellem isbjergene. For at sikre allieredes interesser er det første og vigtigste skridt altså at opnå et komplet situationsbillede i regionen.

Nøglen til arktisk overblik ligger i de eksisterende data
Til trods for at samarbejdet mellem militære domæner og de arktiske lande anses som en succes, lader det alligevel til, at den største udfordring i at holde regionen stabil og sikker er at dække området tilstrækkeligt af militære enheder og observationssensorer.

Selv den markante og nødvendige opjustering af radarsystemer og flådefartøjer, der er planlagt i Arktisregionen, vil  næppe være tilstrækkelig til at opnå et fyldestgørende situationsbillede af det enorme område.

Uden hjælp fra intelligente systemer og samkørsel af data bliver overvågning af området en uoverstigelig opgave. Og selvom Arktis får højere militær prioritet, vil det aldrig blive økonomisk levedygtigt kun at installere flere radarer på forposter, sætte flere skibe til at bevogte kystlinjerne og sende flere fly i luften for at håndhæve internationale og nationale love. Området er ganske enkelt for stort.

Hvad enten det drejer sig om at afdække ulovligt fiskeri, opdage olieudslip eller finde potentielle skjulesteder for ubåde, ser svaret ud til at være machine learning og automatisk datatriangulering – især fordi al denne vigtige efterretning kan indsamles ved hjælp af eksisterende udstyr eller gennem mindre opgraderinger af udstyret.

Niels Bundsgaard
Chief Military Advisor, Terma Group

Hvis vi nogensinde skal kunne sikre, at området er tilstrækkeligt dækket, skal løsningen derfor findes et andet sted; i de teknologiske fremskridt, vi har været vidne til gennem det seneste årti. Løsningen er at udnytte både eksisterende og nye sensorer og datakilder i den arktiske region og kombinere data fra jordbaserede sensorer, flådefartøjer, bemandede og ubemandede fly og satellitter.

Kunstig intelligens sikrer succesfulde redningsoperationer
Ved at kombinere alle tilgængelige datakilder i Joint Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (JISR)-systemer for at identificere abnormiteter i landskabet og på og under havoverfladen vil de nationale kommandoer med arktisk ansvar kunne opnå det overblik, som er nødvendigt for at holde regionen sikker og stabil.

JISR-systemer kan styrkes gennem machine learning og andre kunstig intelligens (AI)-teknikker og dermed forbedre situationsbilledet, for eksempel i tilfælde af eftersøgnings- og redningsoperationer: Ved at kombinere radar- og sonardata fra omkringliggende skibe med luftoptagelser fra droner og helikoptere får vi et bedre billede af situationen.

Hvis vi kombinerer data med satellitoplysninger om havstrømme, får vi et indblik i, hvordan situationen kan udvikle sig – for eksempel hvor man skal kigge efter flere redningsbåde, når helikopterne vender tilbage.

I tilfælde af en situation som den, vi oplevede i 2019, hvor krydstogtskibet MS Viking Sky blev ramt af en motorfejl, vil vi i høj grad kunne drage fordel af AI-drevne dataanalyser.

Heldigvis var redningsaktionen for MS Viking Sky vellykket, men i takt med at flere og flere krydstogtskibe besøger vores klodes nordligste egne, kan vi ikke læne os tilbage og regne med, at det altid vil gå lige godt, når et krydstogtskib højt mod nord har brug for hjælp.

Det er værd at have in mente, at Arktisk Kommando årligt kaldes ud til omkring 100 eftersøgnings- og redningsoperationer af varierende sværhedsgrad. Det er aldrig en lille opgave, uanset hvor enkle omstændighederne måtte virke.

Ved at bruge kunstig intelligens til at gennemgå og sortere alle tilgængelige data kan man sikre, at redningsfartøjerne modtager de rigtige oplysninger på det rigtige tidspunkt.

Alle redningsaktioner vil kunne drage fordel af støtte fra et system baseret på kunstig intelligens – selv hvis det eneste formål med systemet er automatisk at dele relevant information mellem de domæner og lande, der er involveret i redningsaktionen. Kunstig intelligens bliver den teknologi, der kan lette samarbejdet og dermed øge chancerne for succes.

Overblik uden risiko for det internationale samarbejde
Alle arktiske nationer har en væsentlig interesse i at holde regionen fredelig og adskilt fra uoverensstemmelser andre steder på kloden.

Når det kommer til Arktis, er der en enestående vilje til at samarbejde og løse de arktiske problemer på en konstruktiv og gensidig fordelagtig måde. Det er yderst vigtigt at bevare og fortsætte dette unikke internationale samarbejde.

Men i takt med at klimaforandringerne gør regionen mere tilgængelig, vokser interesserne i det ressourcerige område – interesser der potentielt kan føre til mere udtalte stridigheder og i sidste ende i en eskalering af konflikter mellem landene.

For de arktiske lande kalder udviklingen på bedre overblik og efterretning – uden at de internationale relationer forringes. Det er en svær balancekunst, da stigende militær aktivitet i området let kan opfattes som militær oprustning, selvom det kun er med henblik på observation.

For at opnå den nødvendige militære efterretning uden at puste liv i konflikter ville kommandoer med arktisk ansvar igen kunne udnytte intelligente systemer til at kombinere og organisere data. Ved at kombinere satellitbilleder med data fra andre sensorer kan et intelligent system krydsreferere datapunkter og dermed finde outliers og abnormiteter, man bør se nærmere på.

Anvendelsesområdet for sådan et system forekommer ubegrænset.

Hvad enten det drejer sig om at afdække ulovligt fiskeri, opdage olieudslip eller finde potentielle skjulesteder for ubåde, ser svaret ud til at være machine learning og automatisk datatriangulering – især fordi al denne vigtige efterretning kan indsamles ved hjælp af eksisterende udstyr eller gennem mindre opgraderinger af udstyret.

Den menneskelige faktor
Selvom kunstig intelligens kan hjælpe med at løse mange af de arktiske udfordringer, er det ikke en mirakelkur.

Kompleksiteten i den arktiske region rækker langt ud over, hvad ethvert computersystem er i stand til at løse. Det indviklede sammensurium af højpolitik, internationale koalitioner, kommercielle interesser og militære aktiviteter kræver menneskelig forståelse at navigere i. Det kræver mennesker at fortolke de bagvedliggende intentioner ved en given handling.

AI-systemer bør derfor kun ses som dataknusere. AI og intelligent datafusion er bare værktøjer, der giver mennesker den information og efterretning, som er mest relevant på det givne tidspunkt og sted. Det er et værktøj til at hive så meget efterretning som muligt ud af de allerede tilgængelige ressourcer.

Billedeligt talt kan man sige, at kunstig intelligens i Arktis vil kunne pege på den rigtige høstak og i nogle tilfælde endda finde nålen. Det vil imidlertid stadig være menneskers opgave at beslutte, hvad der skal ske, når nålen er fundet.