Fhv. formand for Europabevægelsen: Vi skal ikke vende Tyrkiet ryggen

REPLIK: Robert Ellis efterlyser i Altinget en dansk strategi vedrørende ’truslen fra Tyrkiet’. Tilbage står dog, at Danmark har en sikkerhedspolitisk, økonomisk, menneskelig og kulturel interesse i et stabilt Tyrkiet, skriver Erik Boel.

Af Erik Boel
Tidligere landsformand for Europabevægelsen 

I et indlæg i Altinget efterlyser Robert Ellis regeringens strategi vedrørende ”truslen fra Tyrkiet”. Ellis henviser blandt andet til en Tyrkiet-begejstret kronik, Udenrigsministeren og jeg skrev for nogle år siden i Politiken ”Giv Tyrkiet en dato” (for start af EU-forhandlinger).

Indrømmet: Vi var nogle stykker, der blev grebet af Tyrkiet-romantik i årene efter Recep Tayyip Erdogans magtovertagelse i 2002: Sammen med den nuværende Udenrigspolitiske direktør i Udenrigsministeriet Møller Sørensen skrev jeg bogen ”Tyrkiet på vej gennem EU's nåleøje…” (Gyldendal 2005) – desværre uden at vi afsluttede titlen med et spørgsmålstegn.

Ellis og jeg har før krydset klinger i Tyrkiet-debatten. Jeg vil i dag gerne medgive, at Ellis tidligere end de fleste så de autoritære træk i præsident Erdogans Tyrkiet, Ellis forudså, at islam ville slå rødder og konstaterede på et tidligt tidspunkt, at tyrkisk medlemskab af Unionen ikke var realistisk i en overskuelig fremtid.  

Tyrkiet ikke er lig med Erdogan
Om end jeg således ganske deler Ellis’ negative vurdering af den politiske udvikling i Tyrkiet, mener jeg fortsat ikke, vi skal vende Tyrkiet ryggen. Vi må ikke glemme, at Tyrkiet ikke er lig med Erdogan.

Henved halvdelen af befolkningen ønsker en demokratisering og et mere åbent og frit Tyrkiet og mange, ikke mindst i den unge generation, ser gerne en tilnærmelse til Europa. Dem svigter vi, hvis vi giver Tyrkiet den kolde skulder. Risikoen ved, som Ellis, ensidigt at fokusere på Tyrkiet som en trussel er, at landet i endnu højere grad end i dag vender sig mod Rusland og Kina. 

Tyrkiet er EU's femtestørste handelspartner. Tyrkiet er en vigtig aktør, når det gælder tilførslen af energi til gavn for fremtidige generationer af europæere. Tyrkiet er tæt på de vigtige energiressourcer, der bliver transporteret gennem Tyrkiet fra det nordlige Irak og Aserbajdsjan.

Eller tag flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet fra 2016. Den virker: I 2015 ankom op mod en million flygtninge til de græske øer - i 2017 var det kun cirka 8300, der kom til EU.

En kompliceret allieret
Vist flirter Tyrkiet med Rusland, jævnfør ikke mindst købet af det russiske S-400-luftforsvarssystem i 2019. Anlægget spiller ikke sammen med NATO-arsenalet og vil formentlig give russerne indsigt i NATO-koordinater. Men Tyrkiet har aldrig været i nærheden af at opgive Atlantpagten. 

Tilbage står, at Tyrkiet er en kompliceret allieret for EU og NATO. Ikke mindst nedkæmpelsen sidste efterår af de syriske kurdere - som var Vesten en meget hjælpsom allieret i kampen mod IS - virkede stærkt provokerende. 

Men også Tyrkiet har grund til frustrationer: EU optog Republikken Cypern som medlem i 2004 - uanset Cypern lå i åben konflikt med den tyrkisk besatte del af øen. Optagelsen satte reelt en en kæp i hjulet for Tyrkiets forhandlinger. 

I 2007 optog EU Rumænien og Bulgarien - selv om de to lande på en række parametre ligger bag Tyrkiet. I en tyrkisk optik anvender EU her dobbelte standarder. Den visumliberalisering for tyrkerne, som flygtningeaftalen lægger op til, er aldrig blevet til noget.

Den første, der ønskede Erdogan tillykke efter nedkæmpelsen af kupforsøget i 2016, var præsident Putin. Det blev noteret i Ankara, ligesom det blev noteret, at Vesten var meget længe om at reagere og udtrykke solidaritet. 

Tilbage står, at Danmark og EU har en grundlæggende sikkerhedspolitisk, økonomisk, menneskelig og kulturel interesse i et stabilt, vestvendt Tyrkiet. Det bør være udgangspunktet for den danske strategi for Tyrkiet, som Robert Ellis efterlyser. 

Forrige artikel Kronik: Den globale tech-handel har ændret sig – hvornår går det op for EU? Kronik: Den globale tech-handel har ændret sig – hvornår går det op for EU? Næste artikel Palæstinensisk ambassadør: Danmarks ros af det israelske demokrati er hykleri Palæstinensisk ambassadør: Danmarks ros af det israelske demokrati er hykleri
Forslag om at flytte officersskoler skydes ned

Forslag om at flytte officersskoler skydes ned

UDDANNELSE: Bjarne Laustsen (S) har hverken opbakning i sit eget parti eller hos V og DF til sit forslag om at samle officersskolerne på Fyn. Forsvarsministeren lurepasser i sagen, men skal forholde sig til forslaget i denne uge.