Kronik

Udenrigspolitisk Selskab: Krigen i Ukraine bør være et wake-up call for FN

Ruslands invasion af Ukraine har for alvor udstillet FN’s Sikkerhedsråds manglende evne til at handle. Det bør være et wake-up call i forhold til at tage en global samtale om, hvordan vi sikrer fred og får genskabt troen på institutioner, skriver Charlotte Flindt Pedersen.  

Det russiske styres holdning til FN’s generalsekretær viser, at Rusland er ved at bevæge sig helt ud af det internationale samarbejde og blive til en pariastat, skriver Charlotte Flindt Pedersen.
Det russiske styres holdning til FN’s generalsekretær viser, at Rusland er ved at bevæge sig helt ud af det internationale samarbejde og blive til en pariastat, skriver Charlotte Flindt Pedersen. Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Charlotte Flindt Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tirsdag 26. april besøgte FN's generalsekretær, António Guterres, Moskva for at mødes med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Meningen med mødet var at undersøge, om der er mulighed for fred eller våbenhvile i krigen i Ukraine. Det kom, der alt i alt meget lidt ud af.

FN’s generalsekretær, som øverste chef for det multilaterale samarbejde, havde kun styrken i sin stilling og FN's mandat, men ingen mulighed for indflydelse via andre atomare stormagter og heller ikke et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd. Og som for at føje spot til skade blev Kyiv bombet, mens FN's generalsekretær besøgte Ukraines præsident Zelenskyj i Kyiv.

Opgaven for generalsekretær Guterres var i udgangspunktet umulig. Og det faktum, at mødet banede vejen for en aftale om evakueringen af civile i Marijupols Asovfabrik, var en uventet sejr.

Men uanset denne lille landvinding viser det russiske styres holdning til FN’s generalsekretær, at Rusland er ved at bevæge sig helt ud af det internationale samarbejde og blive til en pariastat. 

De Forenede Nationers Pagt

VI, DE FORENEDE NATIONERS FOLK, BESLUTTEDE PAA

  • at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden,
  • på ny at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder,
  • at skabe vilkår, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstår ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, kan opretholdes, og
  • at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,

OG MED DISSE FORMAAL FOR ØJE

  • at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer,
  • at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed,
  • at sikre, ved anerkendelse af grundsætninger og fastlæggelse af fremgangsmåder, at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles interesse, og
  • at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag,

HAR BESTEMT AT FORENE VORE BESTRÆBELSER FOR AT NÅ DISSE MÅL

I overensstemmelse hermed er vore respektive regeringer gennem deres i byen San Francisco forsamlede repræsentanter, som har fremlagt deres fuldmagter, der er fundet i god og behørig form, kommet overens om denne de Forenede Nationers pagt og opretter herved en mellemfolkelig organisation, der skal kaldes De Forenede Nationer.

Sådan lød det i Preamblen til Forenede Nationers pagt. Underskrevet 26. juni 1945 i San Francisco med virkning fra 24. oktober 1945.

 

Sikkerhedsrådets vetoret forhindrer fred

Udover selve invasionen af Ukraine og krænkelsen af landets territoriale suverænitet, så er styrets løgne, truslerne om en tredje verdenskrig og truslen om atomvåben en adfærd, der i den grad må siges at være i strid med internationale adfærdsnormer i hvert fald hos de 141 medlemmer, der stemte for en resolution til støtte for Ukraine i FN’s Generalforsamling.

Tankevækkende er det imidlertid, at 35 af verdens lande undlod at stemme om resolutionen - herunder to af verdens mest folkerigeste stater: Kina og Indien. Afstemningen kommer til at trække dybe spor i FN, især fordi denne pariastat er et af de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd med vetoret.

Kapitel I, artikel 1 i FN-charteret fastslår, at FN's første formål er at opretholde international fred og sikkerhed. FN skal forhindre trusler mod freden, undertrykke aggression og skabe mulighed for fredelig bilæggelse af internationale tvister. Kapitel VI og VII i chartret overlader denne kerneopgave til Sikkerhedsrådet.

Den absolutte vetoret, der er givet i henhold til artikel 27 til hvert af Sikkerhedsrådets permanente medlemmer - Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA - har fra begyndelsen hindret Sikkerhedsrådet i at kunne udføre sin opgave, som beskrevet i FN-pagten.

Det er de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådets vetoret, der forhindrer Sikkerhedsrådet i at udføre sin opgave med at opretholde fred

Charlotte Flindt Pedersen, direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab

Det skyldes, at P5 næsten altid har været opdelt i rivaliserende geopolitiske blokke, hvor et medlem af én blok – for det meste enten Sovjetunionen - og nu dets arving, Rusland - eller USA benytter sin vetoret i afgørende beslutninger i forhold til at forhindre krig.

Før krigen i Ukraine drejede det sig om Syrien, hvor Rusland og Kina påkaldte sig princippet om staters suverænitet og ikke-indblanding, der banede vej for Ruslands støtte til diktatoren Assad med bombardementer, anvendelse af kemiske våben og umenneskelige konsekvenser for de civile i Syrien, alt imens verden bare kunne se på.

Ifølge en artikel i the Economist fra 2020 benyttes vetoretten af Rusland, Kina og USA i stadig større grad. På fem år frem til 2020 har Rusland benyttet sig af vetoretten 14 gange, Kina fem gange og USA to gange. Storbritannien og Frankrig har afstået at bruge vetoretten siden 1989.

Ruslands invasion af Ukraine har dermed for alvor udstillet Sikkerhedsrådets manglende evne til at handle for at forhindre krig og agerer for fred, og at det er de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådets vetoret, der forhindrer Sikkerhedsrådet i at udføre sin opgave med at opretholde fred.

Behov for reformering af FN?

FN’s generalsekretær, António Guterres, nærer selv ingen illusioner:    

"Krigen i Ukraine er en af de største udfordringer nogensinde til den internationale orden og globale freds arkitektur, funderet på FN's Charter."

Ukraines præsident, Zelenskyj, gav i sin tale til FN's Sikkerhedsråd 5. april udtryk for sin frustration.

"Så hvor er den sikkerhed, som Sikkerhedsrådet skal garantere? Der er ingen sikkerhed. Selvom der er et Sikkerhedsråd, der agerer som om intet var hændt. Så hvor er den fred, som De Forenede Nationer blev skabt for at garantere?"

Videre sagde han: "Vi har at gøre med en stat (Rusland, red.), som gør vetoretten i Sikkerhedsrådet til det samme som retten til at dræbe (...). Det underminerer hele arkitekturen for den globale sikkerhed."

Han advarede desuden om, at hvis Sikkerhedsrådet ikke blev reformeret, så vil der kun være en garant for sikkerhed: våben og ikke international ret og internationale institutioner, og så vil FN gå i opløsning.

Samtidig sagde han også, at det er alle de andre gange i de forgangne år, hvor FN's Sikkerhedsråd har fejlet med sin fredsbevarende opgave, som har banet vejen for, at Rusland mener at kunne handle ustraffet overfor det internationale samfund i forhold til krigen i Ukraine.

Zelenskyj opfordrede derfor til at gå i gang med at genskabe FN-pagtens styrke ved at reformere FN. Han foreslår, at der allerede nu indkaldes til en global konference til reform af den globale sikkerhedsarkitektur. Som han sagde: "Så fredens magt bliver den dominerende, retfærdighedens magt og sikkerhedens magt, som menneskeheden altid har drømt om."

Udfordring af den amerikanske verdensorden

Et russisk delmål med invasionen i Ukraine har været at udfordre Pax Americana og den liberale verdensorden, som er præget og udtænkt af USA i skyggen af Andens Verdenskrig.

Kina ønsker med præsident Xi i spidsen også at udfordre Pax Americana. Et ønske, som blev forstærket af Trumps kampagne mod Kina. En kampagne, som i øvrigt er fortsat under præsident Biden, men nu med en klar ideologisk og værdibaseret overbygning, hvor verden deles i demokratier og autokratier.

Som krigen viser, så er magtforholdene i verden i dag således, at USA ikke længere alene kan skabe orden i det multilaterale system, som landet har været afgørende i at skabe

Charlotte Flindt Pedersen, direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab

Xi kalder denne deling fra Bidens side kold krigs-tænkning. Opgøret med den amerikanske hegemoni og verdensorden hænger også sammen med Kinas ønske om at sikre sig kontrollen over Hongkong og Taiwan som den ultimative genoprejsning efter det, som Xi betegner som 100 års ydmygelse.

Tilbage i april 2018 advarede Guterres Sikkerhedsrådet om, at ”Den Kolde Krig er tilbage med kraft, men med en forskel. De mekanismer og sikkerhedsprocedurer, der før i tiden forhindrede, at konflikter eskalerede, synes ikke længere at være til stede.”

Men vi må også erkende, at den multilaterale sikkerhedsarkitektur skabt efter 1945, det vil sige den regelbaserede verdensorden, har været en måde at projicere amerikansk magt og geostrategiske interesser på. Men som krigen viser, så er magtforholdene i verden i dag således, at USA ikke længere alene kan skabe orden i det multilaterale system, som landet har været afgørende i at skabe.

Ukraine bør være et wake-up call

Samtidig har krigen i Ukraine potentialet til at berøre alle verdens lande i form af økonomisk recession, fødevaremangel, sult og hungersnød. I værste fald er der tale om en krig, der vil sprede sig ud over Ukraines grænser.

Så alt i alt er dette måske et wake-up call i forhold til at tage en global samtale om, hvordan freden kommer til at se ud, når krigen er slut

Charlotte Flindt Pedersen, direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab

Så alt i alt er dette måske et wake-up call i forhold til at tage en global samtale om, hvordan freden kommer til at se ud, når krigen er slut, hvor vi samtidig tager hensyn til magtforskydninger og forandringerne i en verden, hvor Asien kommer til at fylde mere alene i kraft af sin ambition, økonomiske og demografiske tyngde.

Måske kan vi, som Zelenskyj foreslår, bruge krigen i Ukraine som afsæt til at styrke vores internationale institutioner og skabe et attraktivt billede af freden og dermed også et alternativ til krigen.

Allerede i Anden Verdenskrigs første dage begyndte de tre store - US, UK og USSR - at mødes. Det var ikke kun i forhold til at planlægge krigen, men også at skabe en forestilling om freden, og hvordan en tid efter krigen ville se ud. I 1943 midt i krigen, før man kunne se og tro på freden, vedtog en række af verdens lande United Nations Declaration, der skulle erstatte det ineffektive Nationernes Forbund. 

Sidenhen kom San Francisco-konferencen i krigens sidste dage - et konvent af delegerede fra 50 allierede nationer, der fandt sted fra 25. april 1945 til 26. juni 1945 i San Francisco i USA. De fire sponsorlande - USA, Storbritannien, Sovjetunionen og Kina - inviterede de andre nationer, og lederne af deres fire delegationer skiftedes til at være formand for plenarmøderne. Konventionen resulterede i oprettelsen af ​​De Forenede Nationers charter, som blev åbnet for undertegnelse 26. juni 1945.

Det betød, at vi havde en vision for, hvordan freden skulle se ud. Den vision motiverede store som små lande i arbejdet med at skabe en regelbaseret verdensorden.

Verden er udmattet efter flere års kamp mod covid-19, og derfor er det vigtigt, at vi – verdens lande - begynder at arbejde med at forme fremtiden ikke mindst for Ukraine og at definere, hvordan vi kan genskabe troen på de institutioner, som har lidt overlast? Hvordan ser retfærdighed ud? Hvordan forhindrer vi at havne i denne situation i fremtiden? Hvordan undgår vi de økonomiske konsekvenser af krigen rammer de fattigste?

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Flindt Pedersen

Direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab
cand.mag. i østeuropastudier, bifag i statskundskab (Københavns Uni. 1994)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

Volodymyr Zelenskyj

Præsident, Ukraine