Veteraner, forbehold og Rusland kan blive valgets forsvarstemaer

Forsvars- og sikkerhedspolitik er et af de politikområder, som betyder mindst for vælgerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalg, sådan som danskerne skal det 5. juni. Nogle gange får emnet færre tilkendegivelser end "ved ikke". I manges øjne er nationens sikkerhed naturligvis ikke noget, de skal bekymre sig om til daglig. Det er bare en af den slags ting, som skal være på plads. En del af fundamentet på linje med ytringsfrihed, vand i hanerne og strøm i kontakten.

Det bliver derfor ikke de forsvarspolitiske temaer, der kommer til at stå øverst på den brede politiske dagsorden i den kommende valgkamp. Forsvars- og sikkerhedspolitikken vil dog heller ikke være helt fraværende.

I januar 2018 indgik VLAK-regeringen sammen med Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti et seks-årigt forsvarsforlig, som lagde rammerne for det danske forsvar frem til slutningen af 2023. Uanset hvem der måtte danne regering efter valget, så står forliget ved magt, og forsvaret skal ikke frygte for at få frataget de mange ekstra penge, som skal tilflyde forsvaret især i de sidste år af forligsperioden.