Rasmus Jarlov
 svarer 
Nicolai Wammen

Rasmus Jarlov (K) spørger finansministeren, Nicolai Wammen, om ændringerne af udgiftslofterne har betydning for budgetloven og det underskud, der budgetteres med i år

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 197, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, om ændringerne af udgiftslofterne har betydning for budgetlo­

ven og det underskud, der budgetteres med i år og bekræfte, at det kun er den del af udgifterne, der vedrører ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” og ekstraordi­

nære udgifter til flygtninge, som har betydning for det budgetterede underskud? I forlæn­

gelse heraf bedes ministeren bekræfte, at ændringerne af udgiftslofterne ikke har relation til regeringens beslutning om, at prisstigninger kan begrunde afvigelser i budgetloven og derfor muliggøre underskudsfinansiering af checks.

Svar fra fredag den 27. maj 2022
Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for de statslige udgiftslofter (delloft for driftsudgifter og delloft for indkomstoverførsler) som følge af indgåede politiske aftaler, herunder Aftale mellem regeringen (S), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Det er med Aftale om nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik aftalt at lempe finanspolitikken i 2022 og 2023. Med lovforslaget afspejles lempelsen i de statslige udgiftslofter. Niveauet for de statslige udgiftslofter i lovforslaget vil således skabe udgiftsmæssigt rum til, at der kan budgetteres med større underskud end forudsat før Aftale om nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik i tråd med finansieringen i aftalen.

Finansministeriet vurderer, at Ukraine-situationen er en exceptionel situation i henhold til budgetloven. Det indebærer, at udgifter direkte relateret til situationen i Ukraine kan afholdes ud over underskudsgrænsen i 2022 og således ikke er underlagt de statslige udgiftslofter i 2022. Der indgår ikke virkninger af kompensation af husholdninger for stigende energipriser mv. i forslaget.

Forslaget ændrer ikke på budgetlovens bestemmelser, idet der henvises til særskilt lovforslag (L 198) om ændring af budgetloven (Lempelse af underskudsgrænse og ophævelse af revisionsklausul).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
0:000:00