Debat

Alternativet: Sådan får vi et Danmark uden affald

DEBAT:Enorme mængder ressourcer går daglig tabt, når vi mennesker producerer, forbruger og skiller os af med materialer og produkter. Derfor bør affaldshåndtering og bæredygtige krav til produkter være en del af de kommende klimahandlingsplaner, skriver Rasmus Nordqvist (ALT).

Selvom EU allerede er godt i gang med at skabe rammerne for den cirkulære økonomi, skal vi i Danmark også tage ansvaret på os, skriver Rasmus Nordqvist (ALT).
Selvom EU allerede er godt i gang med at skabe rammerne for den cirkulære økonomi, skal vi i Danmark også tage ansvaret på os, skriver Rasmus Nordqvist (ALT).Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
Ordfører for klima, energi og grøn omstilling

Alt for mange ressourcer og materialer bruges blot én gang, før de smides væk, brændes eller deponeres. Andre produkter når ikke engang forbrugerne, før de havner i forbrændingsanlægget. Det øger udledningen af CO2, det forurener vores natur, og det betyder, at mange materialer går til spilde, selvom de stadig har værdi.

Derfor vil Alternativet presse på for, at bedre affaldshåndtering og et opgør med "brug og smid væk"-kulturen bliver en del af forhandlingerne om de kommende klimahandlingsplaner.

Alternativets vision er et Danmark uden affald i 2040 – et Danmark, hvor vi har reduceret vores klimaaftryk, hvor alt ses som en ressource, og hvor alle materialer genbruges eller genanvendes på nye måder i et cirkulært system.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Skal den vision realiseres, skal der dog udvikles nye strategier og konkrete tiltag, der både gør en forskel på kort og langt sigt.

Især er der brug for at styrke cirkulær økonomi, genbrug og genanvendelse, ligesom det i fremtiden skal være lettere for borgere og virksomheder at affaldssortere og bidrage til den grønne omstilling.

På kort sigt bør der indføres et øjeblikkeligt stop for opførelser og udvidelser af afbrændingskapaciteten, mens vi på længere sigt skal i gang med en gradvis afvikling.

Rasmus Nordqvist (ALT)
Ordfører for klima, energi og grøn omstilling

Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan vi kommer fra ord til handling – det hedder jo netop en handlingsplan, fordi det er det, der er brug for. I Alternativet har vi som sædvanlig masser af ideer til, hvordan Danmark kan reducere vores klimaftryk og affaldsmængde.

Derfor vil jeg her præsentere nogle konkrete bud på, hvordan klimahandlingsplanerne kan bruges til at gøre Danmark til et grønt foregangsland uden affald.

Madspild er oplagt sted at starte
Når vi taler om affald og spild af ressourcer, er det oplagt at starte med al den mad, vi smider ud. FN's fødevareorganisation vurderer, at intet mindre end en tredjedel af alle producerede fødevarer på verdensplan går til spilde.

For Danmarks vedkommende hedder det, at vi smider årligt 700.000 tons fødevarer ud, som kunne være spist. Det er alt, alt for meget – og det vidner om et eklatant over- og forkertforbrug, som har store klimamæssige konsekvenser.

Derudover kan man dårligt være uenig i, at det enorme madspild er en hån over for de millioner af mennesker, der dagligt sulter på verdensplan.

Kllimahandlingsplanen bør derfor indeholde en strategi for at reducere danskernes madspild, men også mere konkrete initiativer. For eksempel bør man på nationalt og europæisk plan arbejde for at forbedre mulighederne for at donere overskudsmad til velgørenhed og reducere moms på overskudsmad, hvilket vil fjerne nogle af de økonomiske barrierer for at komme madspild til livs.

Brug for fælles kriterier for affaldssortering
Affaldshåndteringen i Danmark varierer alt for meget fra kommune til kommune. Derfor skal vi igang med at harmonisere affaldssorteringen gennem en ny national affaldsplan.

Dels er der brug for at sikre ensartethed og mindre forbrænding, dels skal en ny affaldsplan styrke samarbejder og partnerskaber mellem offentlige og private aktører.

Først og fremmest skal det være lettere og mere overskueligt at affaldssortere. Det kan man blandt andet sikre ved at indføre fælles affaldssorteringskriterier fra 2023 – både for husstanden, på arbejdspladsen og i det offentlige rum.

Man skal som borger ikke sætte sig ind i et system derhjemme, et andet på arbejdspladsen og et tredje i det offentlige rum. Der skal være et og kun et system, som vi alle kender og bruger.

I den forbindelse kunne man med fordel tage afsæt i det piktogramsystem til affaldssortering, der er blevet udviklet af Dansk Affaldsforening, KL og Miljøstyrelsen.

Ideelt set ønsker Alternativet, at al emballage skal mærkes med de fælles piktogrammer. Det vil nemlig betyde, at det kommer til at fremgå direkte af varen, hvilken affalds- eller sorteringsspand borgere og virksomheder skal benytte til forskellige typer skrald.

I dag er det imidlertid ikke muligt på grund af EU's emballagedirektiv. Det bør Danmark naturligvis forsøge at ændre, men ind til da bør regeringen indlede stærkere samarbejder med industri og erhverv om at udbrede piktogrammerne ad frivillighedens vej. 

Læs også

Skru ned for forbrændingskapaciteten
Mange ressourcer, der kunne genanvendes under de rette omstændigheder, går i dag op i røg. Faktisk brændes 29 procent af vores affald, mens 3 procent deponeres. Det er alt for meget, og det skal forbedres, så færre materialer ender i affaldsforbrændingsanlæg.

På kort sigt bør der indføres et øjeblikkeligt stop for opførelser og udvidelser af afbrændingskapaciteten, mens vi på længere sigt skal i gang med en gradvis afvikling af affaldsforbrændings-kapaciteten, så Danmark hurtigst muligt får stort set fuld genanvendelse af vores ressourcer.

Forbrugerne har i dag kun ret til to års reklamationsret. Dermed er danskerne ringere beskyttet end andre lande, vi normalt sammenligner os med i forhold til forbrugerrettigheder.

I Finland og England er der ingen absolut frist for, hvor længe man kan reklamere over en vare, og i Norge gælder en 5-års frist for langvarige forbrugsgoder. Det bør ændres i Danmark, og Alternativet foreslår derfor at forlænge reklamationsretten til 5 år.

Mindre "brug og smid væk" og flere reparationer
Rovdriften på Jordens ressourcer betyder, at vi som politikere er nødt til at stille skrappere krav til de produkter, som sælges og forbruges. Det kan vi gøre på mange måder. For eksempel kan vi gøre det det mere attraktivt at reparere sine produkter i stedet for at købe nyt.

I dag er det ofte billigere og nemmere at købe nyt frem for at få foretaget reparationer, der øger vores produkters levetid. Det er et problem, fordi det fremmer brug-og-smid-væk-kulturen. Efter svensk forbillede bør Danmark halvere momsen på reparationer, så vi udnytter ressourcer bedre, længere og klogere.

Et andet problem, som øger ressourcespild og overforbrug, er, at flere og flere produkter – for eksempel vaskemaskiner, køleskabe og tørretumblere – "dør" tidligere end før. Det viste en tysk undersøgelse i 2015, hvori det dokumenteres, at levetiden for større husholdnings-apparater daler.

En af årsagerne er, at mange produkter designes til at gå i stykker efter nogle år, så forbrugerne oftere tvinges til at købe nyt. Denne usympatiske og klimaskadelige teknik kaldes gerne "planlagt forældelse", og den ønsker Alternativet at forbyde. For helt ærligt: Det er da fuldstændig gakkelak, at det i dag er lovligt at producere et produkt, som er designet til at gå i stykker.

Det er sandt, at vi fortsat ikke kender alle svarene på, hvordan vi omstiller samfundet til en mere cirkulær økonomi. Det er imidlertid mindst lige så sandt, at vi kender nogle af dem – for eksempel nogle af dem, jeg her har præsenteret i dette indlæg.

Derfor er det bare med at komme i gang. Og selvom EU allerede er godt i gang med at skabe rammerne for den cirkulære økonomi, skal vi i Danmark også tage ansvaret på os og gennem klimahandlingsplanerne vise, hvordan vi helt konkret omsætter vores politiske visioner og klimamål til konkret politik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Nordqvist

Bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP), kandidat (SF), europaparlamentsvalget
designer (Danmarks Designskole 1999)

0:000:00