Affaldsforening: Affald er bindeled mellem cirkulær økonomi og grøn energi

DEBAT: Plast skal udsorteres og genanvendes mere end nu, og vi skal have mere energi ud af det affald, der ikke kan genanvendes. Det er nogle af tiltagene, der kan gøre affaldsenergisektoren energineutral i 2030, skriver Mikkel Brandrup.

Af Mikkel Brandrup
Direktør, Dansk Affaldsforening

Et bredt flertal i Folketinget har samlet sig om et ambitiøst klimamål, som sigter mod at yde Danmarks bidrag til at opfylde Paris-aftalen. Vi skal levere på målsætningen om at reducere CO2-udledningen i 2030. Så kort kan det siges. Budskabet fra den kommunale affaldssektor er klart: Vi er med!

At beskrive, hvordan vi kommer i mål, kræver dog ikke blot mange flere ord og et utal at forskellige redskaber, men også løsninger, der ikke er tilgængelige i dag.

En af de ting, man skal gøre sig klart, er, at opgaven handler om hele vores samfund – ikke kun om sektorer som landbrug, transport eller energi isoleret set. At reducere CO2-udledningerne så markant kræver en gentænkning af, hvordan vi producerer, forbruger og håndterer vores (knappe) ressourcer i form af vand, metaller, biomasse, olie og jord.

Ting og sager er klimasynder
Den cirkulære økonomi kan levere et væsentligt bidrag og sikre, at vi tænker på tværs. Vi skal udnytte ressourcerne mere effektivt og forebygge affald, og vi skal skrue yderligere op for genbrug, reparation og genanvendelse, som begrænser behovet for udvinding af jomfruelige råmaterialer.

Ifølge Concito udleder hver enkelt dansker i gennemsnit udleder 17 ton CO2 – heraf 4 ton alene på "ting og sager". Det betyder, at hver gang der produceres en ny bil, et tv, en sofa, et par nye jeans eller sko, ligger der et "skjult ressourceforbrug" – en materialeudvinding og en CO2-udledning, vi ikke kan se, og som ofte ikke sker i Danmark og derfor ikke tælles med i traditionelle CO2-opgørelser på grund af kvotesystemet.

Ellen MacArthur Foundation har vurderet, at 45 procent af CO2-udledningerne på globalt plan er knyttet til produkter. Den cirkulære økonomi kan således hjælpe os med at realisere vores mål i Danmark, men også vise vejen for resten af verden – både hvad angår teknologi, regulering og metoder.

Alle sektorer er en del af løsningen, men også blot én del. Derfor er vi i Dansk Affaldsforening positive over for, at regeringen har nedsat 13 erhvervs-klimapartnerskaber, hvor private brancheorganisationer fra alle sektorer kan sætte sig sammen og pege på, hvordan danske virksomheder kan levere konkrete CO2-reduktioner. At sikre sammenhængen bliver dog langtfra enkelt.

Bindeled mellem cirkulær økonomi og grøn energi
Affaldssektoren er et tandhjul i den grønne omstilling og bindeleddet mellem den cirkulære økonomi og et grønt energisystem. Vi kan indsamle, sortere og håndtere affaldet, så mest muligt kan genbruges og genanvendes. Det reducerer behovet for jomfruelige ressourcer og nedbringer CO2-udledningen herfra.

Udviklingen er i fuld gang, men der er meget at gøre endnu. I udspillet "Mere genbrug – Bedre klima" har vi fremlagt 12 konkrete forslag, der kan reducere CO2-udledningen fra sektoren yderligere.

Uanset, hvor meget vi gør, vil der dog fortsat være restaffald, vi ikke kan genanvende, og hvor alternativet er at deponere affaldet – med udledning af metan til følge. Her har vi mulighed for at reducere den CO2 fra affaldsenergianlæggene, der udledes, når de omdanner restaffald til varme og el.

Tre tiltag kan bringe os i mål
Affaldsenergi sikrer allerede i dag CO2-reduktioner, da anlæggene – ud over at reducere deponi – fortsat fortrænger fossile brændsler og reducerer behovet for ny biomasse i vores energiforsyning. Men cirka 40 procent af restaffaldet er fossilt på grund af plastik, malingrester og udtjente tekstiler og udgør i dag cirka 2,7 procent af den samlede danske CO2-udledning.

Derfor har vi i Dansk Affaldsforening fremlagt et udspil, der anviser vejen til at gøre affaldsenergisektoren CO2-neutral i 2030. Konkret har vi peget på tre tiltag, der kan bringe os i mål:  

1. Øget udsortering og genanvendelse af plastik fra restaffaldet – i takt med, at teknologien og kapaciteten kommer på plads.
2. Øget energieffektivisering, så vi får endnu mere energi ud af det restaffald, vi har tilbage og ikke kan genanvende.
3. CO2-fangst, lagring og nyttiggørelse til eksempelvis syntetisk brændstof eller andre højværdi-formål.  

Kommer vi i mål, kan vi levere 5,5 procent målet om 70 procents reduktion – vel at mærke også nogle af de sidste og svære procenter. Men vi får også brug for at samarbejde med andre aktører om teknologi, metoder og regulering for at lykkes.

Folkelig forankring
Kommuner og kommunale affaldsselskaber har meget at bidrage med – også i et erhvervspartnerskab. Vi kan som offentlige aktører tage ansvar for miljø- og klimaopgaverne og investere i fremtiden på et yderst vanskeligt område, hvor det ofte ikke kan betale sig at forfølge miljøgevinsterne – blandt andet fordi jomfruelige ressourcer er (for) billige.

Og vi kan sikre den forankring hos borgerne, der er helt central for at fastholde opbakningen til omstillingen.

Vi kan i samspil med private virksomheder og borgere sikre den udvikling, som samfundet efterspørger.

Det er en stor styrke at have ansvarlige aktører, der kan sikre, at tingene bliver gjort – og gjort godt. Vi ser frem til samarbejdet og ønsker at bidrage til den vigtige, men også vanskelige indsats, som hele Danmark har brug for at være fælles om.

Forrige artikel Aktører: Derfor har vi brug for en national bioøkonomistrategi Aktører: Derfor har vi brug for en national bioøkonomistrategi Næste artikel Dansk Erhverv: Plastafgift går stik i mod klimapartnerskabernes gode arbejde Dansk Erhverv: Plastafgift går stik i mod klimapartnerskabernes gode arbejde
Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

INTERVIEW: Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.