Debat: Alle sektorer kan blive grønne af elektrificering

Af Charles Nielsen, Hans-Martin Friis Møller, Mikael Schultz og Jacob Østergaard
Hhv. direktør for TREFOR el, vand og varme, direktør for Kalundborg Forsyning, direktør for Vejle Spildevand og professor, DTU - alle er medlemmer af Intelligent Energis bestyrelse

Coronakrisen tester lige nu verdens beredskab, evne til at stå sammen, ændre vaner og skabe kort- og langsigtede løsninger. Tid er liv og penge.

På samme vis kræver klimakrisen vores handling og fokus. Med de nye, gennemarbejdede anbefalinger fra regeringens klimapartnerskaber står vi netop med et solidt grundlag for handling i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Vi arbejder alle med energi og forsyning, så derfor giver vi analyser og anbefalinger fra ’Energi- og forsyningssektoren’ og ’Affald og vand, cirkulær økonomi’ særlig opmærksomhed – med klare overlap til ’Bygge & Anlæg’, ’Landtransport’ samt ’Produktionsvirksomhed’ og ’Energiintensiv industri’.

Tiden er ikke til sololøb. Ej heller til luftkasteller eller uintelligente løsninger. Vi skal optimere og udnytte potentialer på tværs af sektorer.

Meget mere vind- og solenergi i elnettet
For os står det lysende klart, at direkte og indirekte elektrificering skal spille en nøglerolle i den grønne omstilling i Danmark og EU. Meget mere grøn el gør elproduktionen klimaneutral og trækker med en omfattende elektrificering andre brancher med.

Mens grøn el er ved at være økonomisk attraktivt, står vi fortsat over for en stor opgave med at gøre biogassen billigere.

Charles Nielsen, Hans-Martin Friis Møller, Mikael Schultz og Jacob Østergaard

Vi skal altså investere i vedvarende energi: Vind og sol. Herunder udbygning af havvind, el-transmissionsnettet og energi-øer i Nord- og Østersøen.

Energiaftalens ekstra 3.000 MW havvind skal for eksempel øges til 5.000 MW alene for at dække energibehovet, når energi- og forsyningssektoren udfaser de sidste fossile brændsler.

Hertil kommer en yderligere udbygning for at mætte de behov for grøn omstilling, der opstår i transport- og industrisektorerne i form af el og biogas.

Vi snakker ifølge analyserne om mere end en tredobling af både vind/solenergi- og biogasproduktionen. Mens grøn el er ved at være økonomisk attraktivt, står vi fortsat over for en stor opgave med at gøre biogassen billigere.

El og biogas til opvarmning
Også i forhold til opvarmning er elektrificering – og til dels biogas – en krumtap. Eldrevne varmepumper og biogas kommer til at erstatte kul, olie, naturgas og biomasse både individuelt og i fjernvarmesystemer.

Samspil mellem forsyningsarterne el-gas-varme er afgørende, og omstillingen er alt andet end lige til. Cirka 140.000 individuelt opvarmede bygninger (olie/gas) skal over på fjernvarme, og cirka 210.000 boliger skal over på individuelle varmepumper eller hybridløsninger (el/gas).

For kraftvarmeværkerne venter der også store opgaver. De sidste kul skal udfases, og en del af biomassen kan erstattes af især eldrevne varmepumper på basis af overskudsvarme, havvand, spildevand og andre varmekilder. For en række mindre kraftvarme- og fjernvarmeværker, der ikke kan skifte brændsel, vil biogas erstatte naturgassen.

I opvarmningen er der altså en stor rolle at spille for både fjernvarme, el og biogas, hvor el produceret på billige vedvarende energikilder vil være det primære grundlag for varmeproduktionen. Varmekilderne vil være mangfoldige, men oftest vil de blive høstet og boostet med eldrevne varmepumper.

Opvarmning, især fjernvarme, får også en anden hovedrolle at spille, nemlig at skabe balance mellem elproduktion og -forbrug. Opvarmning bliver formentlig den største og mest tålmodige elkunde, da bygninger og især fjernvarmevandet i rørene suppleret med lagre med varigheder helt op til en sæson, kan vente på, at der igen er overskud af elproduktion.

Denne fleksibilitet kommer også varmekunderne til gavn økonomisk, da varmeproduktionen kommer til at ske, når elpriserne er lavest.

98 procents reduktion fra el og varme
I alt kan energi- og forsyningssektoren reducere CO2-emissionerne med cirka 13 millioner tons primært gennem udfasning af kul (6 millioner tons) og udfasning af olie/naturgas (4 millioner tons). Dermed vil disse sektorer have gennemført en reduktion på 98 procent i 2030.

De øvrige sektorer skal dermed halvere deres udledninger, for at vi kan nå de 70 procent.

Når vi ser på tværs af regeringens klimapartnerskaber, så står det også klart, at energieffektiviseringer får en vigtig rolle. Der er bred enighed om, at varmepumper og elbiler begge er teknologier, der bidrager til at skabe et mere energieffektivt Danmark.

El og biogas kan også hjælpe ’Bygge & Anlæg’ og ’Landtransport’ et stykke af vejen, men der er behov for at drøfte yderligere bidrag, der samtidig beskytter aktørernes konkurrenceevne.

Produktionsvirksomhederne ser generelt ud til at kunne blive CO2-neutrale i 2030, mens den tunge industri som ventet vil have større udfordringer. Her kan særligt billigere og mere biogas hjælpe godt til frem mod 2030.

Smart infrastruktur
Når vi læser på tværs af anbefalingerne, er der forskelle i forhold til energieffektiviserings-potentialerne, men der er enighed om behovet for en smart udbygning af infrastrukturen.

En smart og energieffektiv anvendelse af de grønne ressourcer kræver en udbygning af infrastrukturen inden for både el og fjernvarme for henholdsvis 23 milliarder kroner og 7-11 milliarder kroner. Derudover skal gasinfrastrukturen omlægges, så den kan betjene tung transport og højtemperaturprocesser i industrier med grønne gasser.

Også andre typer infrastruktur er i spil. Anbefalinger fra Klimapartnerskab for ’Affald og vand, cirkulær økonomi’ styrker også tænkningen om øget samarbejde på tværs af forsyninger. For eksempel kan vandsektoren fungere som varmekilde til varmepumper, og affald kan tænkes ind i det samlede billede på helt nye måder.

Fra vandsektorens aktiviteter ved vi, at for eksempel Vejle Spildevand og Billund Vand markant kan øge biogas-potentialet ved kombination med andre affaldsfraktioner. Men de har den udfordring, at de som kommunal virksomhed ikke må opgradere gassen selv til gasnettet, og dermed mistes fleksibilitet.

På tværs af klimapartnerskaberne for Energi & Forsyning og Affald & Vand-Cirkulær økonomi og andre partnerskaber er den økonomiske regulering af forsyningsselskaber, energi- og anden afgiftsregulering samt den offentlige sektors mulighed for at gå forrest gennem deres offentlige indkøb helt afgørende virkemidler.

De er ikke nye, men det haster med at få disse rammer på plads hurtigst muligt.

Tiden efter 2030 starter også nu
Endelig så vidner de to "forsynings"-partnerskaber om, at hvis man vil kopiere de tre danske eksporteventyr på vindområdet, området for energieffektive løsninger og fjernvarmeområdet, så er der minimum tre felter, hvor Danmark må satse i dag, selv om CO2-bidraget i 2030 vil være beskedent.

Det handler om, hvorvidt vi vil spille en international rolle på disse felter. Det gælder:

- en satsning på Power2X (P2X) gennem udbygning af havvind, storskala elektrolyse-anlæg og sammentænkning med el, gas og varme-infrastrukturen så fleksibilitetsværdi og overskudsvarme udnyttes,

- en satsning på en samlende vækstmotor i vandsektoren, som afsætter vandsektorens løsninger i EU og globalt herunder energieffektiv drift og evne til at omdanne slam til biogas

- en satsning på et paradigmeskifte i affaldssektoren med 90 procent genanvendelse af affald i 2030, hvor vi bevæger os fra en lineær til en reel cirkulær økonomi med affald som en ressource og ikke rest-produktet af alle øvrige aktiviteter.

Hertil skal tilføjes et fjerde felt, nemlig en massiv satsning på digitalisering og udvikling af det meget betydelige erhvervspotentiale, der ligger i digitale virksomheders evne til at udvikle løsninger, som blandt andet understøtter balanceringen i energimarkedet ikke mindst gennem bedre udnyttelse af data.

Dette nævnes ikke eksplicit i de her nævnte klimapartnerskaber, men det er en underliggende forudsætning for det som særligt Energi & Forsyningspartnerskabet påpeger, om at der skal skabes bedre rammer for aktivering af fleksibilitet i energianvendelsen, herunder bedre muligheder for frisættelse af data i forsyningsselskaberne.

Satsninger på disse fire felter vil gøre Danmark klar til at favne og demonstrere teknologierne i Danmark, når vi nærmer os 2030. Dermed vil det sikre os en rolle i EU og globale sammenhænge som eksportør af grønne løsninger.

Vi ser frem til, at corona-karantænen løftes, og vi atter kan drøfte ansigt til ansigt. Vi kan anbefale alle interesserede til at bruge tiden til at læse og tænke over klimapartnerskabernes anbefalinger. De er guld værd, hvis regeringen og Folketinget forstår at omsætte ord til handling.