Plastindustrien: Giv producenter ansvar for genanvendelig emballage

Af Christina Busk
Miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien

I skyggen af coronavirussen har klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi præsenteret en række skarpe anbefalinger til, hvordan vi kan passe bedre på vores ressourcer og derved reducere CO2-udledningen.

Kort fortalt kan vi ved at følge klimapartnerskabets forslag opnå en række klimagevinster, der bidrager positivt til Danmarks målsætning om en 70-procentsreduktion i CO2-udslippet i år 2030.

Beregninger viser, at vi ved øget brug af genanvendte materialer vil spare det danske samfund for cirka 3,0 millioner tons CO2-ækvivalenter. Hvis vi isoleret set ser på fordelen ved at hæve mængden af genanvendt plast i nye produkter, så lyder tallet på cirka 0,5 millioner tons CO2-ækvivalenter.

Klimapartnerskabet analyserer sig også frem til, at der er et reduktionspotentiale på cirka 1 millioner tons CO2-ækvivalenter, såfremt vi genanvender det danske plastaffald i stedet for at brænde det af.

Ambitiøst producentansvar for husholdningsaffaldet
Men hvordan indfrier vi så reduktionspotentialet i praksis? En af de oplagte metoder er at få etableret et ambitiøst producentansvar for emballage, der træder i kraft i år 2025.

Vi skal holde tungen lige i munden og ikke lave hurtige snuptagsløsninger, så som at mikse materialer i affaldsindsamlingen uden at have kendskab til den reelle effekt på kvaliteten.

Christina Busk
Miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien

I Danmark er vi endnu ikke så langt i forhold til genanvendelse af husholdningsplast, og det skaber en unik mulighed for netop at tage rollen som nytænkende testnation for de strukturer og sorteringsteknologier, der ser lovende ud.

For det vigtigste i det kommende producentansvar er netop, at vi kan få så høj kvalitet ud af vores emballager, at de kan anvendes til både fødevarer og andre forbrugerprodukter igen.

Det kræver politisk mod og et ønske om at være testnation for de nyeste sorteringsteknologier som eksempelvis vandmærker og lignende.

Vi skal dog holde tungen lige i munden og ikke lave hurtige snuptagsløsninger, så som at mikse materialer i affaldsindsamlingen uden at have kendskab til den reelle effekt på kvaliteten – for eksempel i forhold til kompositprodukter, der består af flere forskellige materialetyper såsom pap og plast.

Efterspørg den genanvendte plast
Et andet centralt redskab til at få mindsket CO2-udledningen er at understøtte efterspørgslen efter genanvendt plast.

Tag eksempelvis det store forbrug af transportemballage, hvor det er oplagt at gøre mere brug af genanvendt plast. Derfor har vi fra Plastindustriens side spillet ind i klimapartnerskabet med forslaget om, at i år 2025 skal 50 procent plast i den bløde transportemballageplast (eksempelvis folier) være fremstillet genanvendt materiale og 80 procent i den hårde emballageplast (eksempelvis paller).

Det kræver blandt andet øget efterspørgsel fra detailhandlen på genanvendt materiale i transportemballagen, da samarbejde i hele kæden er vejen frem.

Også det offentlige kan skabe efterspørgsel af betydning ved at efterspørge genanvendt plast i flere produkter og samtidig fjerne de barrierer, der kan være i de offentlige indkøb og udbud for at kunne levere gode løsninger i genanvendt plast.

Jeg er naturligvis klar over, at en dansk CO2-reduktion ikke nødvendigvis flytter alverden i det globale perspektiv, men klimapartnerskabets anbefalinger kan være med til at vise vejen mod en mental omstilling af samfundet. Produkter skal anses som en ressourcebank, som både skal genbruges igen og igen og dernæst genanvendes igen og igen.