Argo til S: Ingen betrager affald som noget, der bare skal futtes af

Af Niels Hörup og Trine Holmberg,
Henholdsvis borgmester i Solrød Kommune og bestyrelsesformand i ARGO og direktør i Argo

Anne Paulin havde den 11. september et indlæg i Altinget om affaldsforbrænding. Vi vil gerne bringe noget viden og faglighed ind i debatten - det handler om klima, miljø, genanvendelse og samfundsøkonomi.

Lad os allerførst slå fast: Landets kommuner og affaldsselskaber, herunder ARGO, som er landets tredjestørste affalds- og energiselskab, arbejder og har i en årrække arbejdet målrettet på at øge genbrug og genanvendelse mest muligt.

Det ultimative mål er 100 procent genbrug og genanvendelse, og affaldsenergianlæg skal naturligvis kun bruges til ikke-genanvendeligt restaffald. Kommuner og affaldsselskaber har blandt andet i kraft af den tidligere regerings ressourcestrategi flyttet store mængder husholdningsaffald fra forbrænding til genanvendelse.

ARGO har flyttet tusindvis af ton fra forbrænding til genanvendelse alene ved at indføre ’Farvel til brændbart’ på vores genbrugspladser.  

Forhistorien på plads
Desværre ser det ud til, at Anne Paulin bekender sig til en myte om, at de fælleskommunale affaldsenergiselskaber kun tænker på at fylde noget i ovnene. Det er forkert.

Desværre ser det ud til, at Anne Paulin bekender sig til en myte om, at de fælleskommunale affaldsenergiselskaber kun tænker på at fylde noget i ovnene. Det er forkert

Niels Hörup og Trine Holmberg
Henholdsvis borgmester i Solrød Kommune og bestyrelsesformand i ARGO og direktør i Argo

Forhistorien er, at daværende miljøminister Svend Auken pålagde de kommunale affaldsselskaber at bygge affaldsfyrede kraftvarmeanlæg for derved at få affaldet ud fra lossepladserne.

Samtidig kunne de affaldsfyrede værker erstatte olie- og kulfyrede kraftværker. De kommunale affaldsselskaber har løst denne vigtige samfundsopgave med succes og samtidig sikret, at Danmark har en høj genanvendelsesprocent.  

Det betyder selvfølgelig ikke, at affaldsforbrænding er fremtiden. Vi er et andet sted i dag end i 90’erne, og affaldsforbrænding er en overgangsløsning. Den overgang skal vi som samfund tackle på en begavet måde set ud fra klima, miljø, økonomi og samfund som helhed.

Myten om importaffald holder ikke
Desværre eksisterer der mange myter, som baserer sig mere på tro end på fakta.

Et slående eksempel er spørgsmålet om brug af den danske restkapacitet på anlæggene til energiudnyttelse af importeret ikke-genanvendeligt restaffald i en overgangsperiode. Igen er det godt at se på fakta.

For det første er det cirka 10 procent af den danske affaldsforbrændingskapacitet, som bruges til at energiudnytte europæisk restaffald, der ellers ville være lagt på losseplads. Altså ti procent - man kan diskutere hvor stort ”problemet” er.

For det andet er det netop ikke et problem - analyser fra DTU viser, at importen giver en samlet gevinst for klima, miljø, økonomi og samfund i en årrække frem.

Økonomisk medfører importen lavere varmepriser til de danske forbrugere og bidrager med indtægter til staten i form af afgifter, fordi de eksporterende lande betaler gode penge til Danmark for at modtage restaffaldet.

Eksempelvis betalte ARGO som helhed i 2019 cirka 140 millioner kroner i statsafgifter, herunder affaldsvarmeafgift, CO2-afgift og NOX-afgift.

Positiv klimaeffekt
Med hensyn til klimaeffekten er det således, at CO2-udledningen øges i Danmark ved energiudnyttelse af importeret restaffald, men den globale udledning af CO2 falder frem mod 2030.

Det skyldes, at den alternative ”behandling” i hjemlandet er deponering på losseplads, som medfører større udledning af drivhusgasser. Dette gælder for 23 procent af husholdningsaffaldet i EU (2018-tal).

Det bør også tages i betragtning, at den danske import af ikke-genanvendeligt restaffald blot er én af mange strømme af affald og materialer, som krydser landegrænserne og derved påvirker det nationale CO2-regnskab.

For eksempel eksporterer Danmark store mængder af kildesorteret plastaffald til Tyskland, hvor generelt 25 til 30 procent bliver brændt, fordi det ikke er genanvendeligt. Den resulterende CO2-udledning ”slipper” Danmark for i det nationale regnskab. Så import og eksport af affald og materialer går begge veje i CO2-regnskabet.

Det er derfor en meget forenklet måde kun at se på den CO2-udledning, som foregår på dansk grund, og kun for én udvalgt strøm, det ikke-genanvendelige restaffald. Som bekendt har vi kun ét samlet globalt klima.