Debat

S: Forbrænding af affald er ikke en vigtig brik i forsyningssikkerheden

DEBAT: Det er en gammel myte, at forbrænding af affald skulle være vigtigt for forsyningssikkerheden. Affaldsmængden skal nedbringes og mere skal sorteres, skriver forsyningsordfører Anne Paulin (S).

En række af landets forbrændingsanlæg skal lukkes som følge af aftalen om en grøn affaldssektor i 2030. 
En række af landets forbrændingsanlæg skal lukkes som følge af aftalen om en grøn affaldssektor i 2030. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Anne Paulin (S)
Forsyningsordfører

Jeg er stolt af den klimaaftale, det lykkedes at indgå i foråret om en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

Med aftalen tager vi et stort skridt væk fra at betragte affald, som noget der skal futtes af i et forbrændingsanlæg, og et tilsvarende vigtigt skridt i retningen af fremtidens cirkulære økonomi, hvor affald i stedet betragtes som en ressource, der skal genanvendes så mange gange som muligt.

Der har været overkapacitet i affaldsforbrændingen i 12 år. Det betyder, at vi udover at brænde for meget indenlandsk affald af også importerer store mængder affald fra udlandet til afbrænding på danske forbrændingsanlæg.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det udenlandske affald indeholder væsentligt mere plastik end vores eget affald, og det øger vores CO2-udledninger unødvendigt. Når vi beder borgerne om at bakke op om en ambitiøs klimapolitik, er det svært at forsvare, at Danmark samtidig agerer europæiske center for affaldsimport. Derfor er det en bunden politisk opgave at reducere affaldsforbrændingen.

Forbrændingskapaciteten skal ned
I dag forbrændes næsten en tredjedel af alt dansk affald. Hvis vi udelukkende kigger på det husholdningslignende affald, er det knap halvdelen, der går op i røg.

Afbrænding af affald er ikke en grøn løsning, og derfor skal vores varmesystem i fremtiden ikke være baseret herpå. Gamle argumenter om, at affaldsforbrændingen er vigtig for forsyningssikkerheden, holder ikke længere. 

Anne Paulin (S)
Forsyningsordfører

Havde vi ikke indgået klimaaftalen for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, vil forbrændingsanlæggene alene stå for 1,5 millioner tons CO2-udledninger i 2030, hvilket svarer til cirka 3,5 procent af de nationale udledninger.

Vi skal have reduceret vores forbrændingskapacitet - og ja, det betyder, at forbrændingsanlæg skal lukke.

I Socialdemokratiet er vi glade for, at KL har påtaget sig opgaven med at komme med en konkret plan herfor. Det var en opgave, de selv ønskede.

Kommunernes plan skal anvise, hvordan vi får nedbragt importen af affald og kapaciteten i forbrændingssektoren. Skulle der være strandede omkostninger, har vi afsat en pulje på 200 millioner kroner til at kompensere kommunerne, så det netop ikke går ud over den lokale velfærd.

Forbrænding er hverken forsyningssikkerhed eller kritisk infrastruktur
Afbrænding af affald er ikke en grøn løsning, og derfor skal vores varmesystem i fremtiden ikke være baseret herpå. Gamle argumenter om, at affaldsforbrændingen er vigtig for forsyningssikkerheden, holder ikke længere.

Jeg anerkender bestemt, at det er bedre at udnytte affald til varme, end hvis det blot blev deponeret. Men affaldshierarkiet går nu engang sådan, at genbrug og genanvendelse ligger i toppen.

Helt i toppen af hierarkiet ligger en grundlæggende reduktion i den mængde af affald, vi producerer. Det skal vi også arbejde for!

Derudover er forbrænding af affald ikke kritisk infrastruktur. Affald kan og bliver allerede i dag transporteret over længere afstande. Det er derfor bestemt muligt at håndtere affald på et andet anlæg, selvom et forbrændingsanlæg lukker.

Det er afgørende, at vi får vendt synet på affald til at være en værdifuld ressource, som vi skal udnytte bedst muligt. Det gør vi med bedre sortering og mere genanvendelse.

Vi skal levere løsningerne
Danmark skal ikke være et land, der importerer klimaproblemer fra andre lande. Vi skal være et land, der leverer løsninger, som vi kan eksportere.

Derfor er det nødvendigt, at vi begynder at sortere vores affald mere. Det skal vi gøre ved at ensrette sorteringen i alle kommuner, så vi alle fremadrettet skal sortere i ti typer af affald.

Vi skal sortere i ti typer af affald, og ikke i ti skraldespande, som for eksempel DF’s Rene Christensen forleden påstod i et indlæg her på Altinget.

Ensartede og velsorterede affaldsstrømme skal gøre det lettere at håndtere affaldet i dets videre færd, og i afsætningen til de innovative virksomheder, der skaber nye vigtige produkter i den cirkulære økonomi.

Med klimaaftalen for affald og cirkulær økonomi har vi derfor taget vigtige skridt i den grønne omstilling mod en nødvendig modernisering af vores tilgang til affald.

Jeg har stor tillid til, at både private og kommunale aktører vil spille positivt ind, så vi går fra plan til handling. Det er nu det affaldssektorens grønne potentiale skal indfries.

Dokumentation

Debat om KL's "dødsliste"

Inden sommerferien landede regeringen sammen med alle Folketingets partier undtaget Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige en aftale, der skal gøre affaldssektoren grønnere og reducere CO2-udledningen med 0,7 millioner ton frem mod 2030.

Det skal blandt andet ske ved at få danskerne til at sortere mere af deres skrald. Men når affaldet sorteres og genanvendes, sker der et dyk i kapacitetsbehovet på landets forbrændingsanlæg.

Derfor har regeringen bedt KL lægge en plan og inden 1. januar 2021 komme med anbefalinger til en liste over anlæg, der kan lukkes.

Det skal ifølge aftaleteksten være de “miljømæssigt dårligste anlæg", der skal lukke. Men hvordan skal det mere bestemt forstås? Hvilke hensyn skal der ellers tages, inden forbrændingsanlæg udpeges til KL’s liste?

Er det kun de mindre anlæg, som er lukningstruede, eller skal man også rette blikket mod de større for at nå i mål med den forudsatte 30 procents reduktion af forbrændingskapaciteten?

Og hvilke anlæg har de bedste argumenter for fortsat at spille en rolle i fremtidens varmeforsyning?

Panelet består af: 

Brian Vad Matthiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet

John Tang, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme

Anne Paulin (S), forsyningsordfører

Niels Haugaard, direktør i Danmarks mindste forbrændingsanlæg, Hammel Fjernvarme

Christian Hagelskjær, administrerende direktør i Vestforsyning A/S 

Kommunernes Landsforening

Debatten er desuden naturligvis åben for alle med relevante pointer. Kontakt på e-mail [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Paulin

MF (S)
msc.IBP. (Copenhagen Business School 2015)

0:000:00