Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Af Bruno Sander Nielsen 
Faglig direktør i Biogasbranchen

Regeringen lancerede 1. september sin Strategi for cirkulær økonomi. Det er et godt initiativ.

Ikke kun fordi det er nødvendigt, at det moderne samfund fokuserer på ressourceeffektivitet, genanvendelse, klima med videre, men også fordi strategien gør cirkulær økonomi mere konkret og nærværende i dagligdagen for den enkelte borger og virksomhed.

For det behøver jo ikke være vanskeligt. Specielt hvis man også tænker i synergier og ikke kun tænker det cirkulære i forhold til, at vi kun har kloden og dens ressourcer til låns og derfor skal genanvende og recirkulere.

Den energimæssige kvalitet ved biogas
Dyrkning af grønne afgrøder – for eksempel græs – til bioraffinering er et godt eksempel. Både fordi græs som en flerårig afgrøde med lang vækstsæson udnytter solen optimalt, minimerer næringsstoftabet til omgivelserne, optimerer kulstofopbygningen i jorden og proteinproduktionen per arealenhed. Og fordi det sikres, at de rester, som ikke kan bruges til andet, udnyttes til energi, og næringsstofferne recirkuleres som gødning til afgrøderne ved at koble et biogasanlæg i enden af bioraffinaderiet. Hermed sikrer regeringen elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning og klimaet.

De klima- og miljømæssige gevinster bliver større, hvis resterne fra bioraffinaderierne tilføres husdyrgødningsbaserede biogasanlæg. Fuldstændig ligesom klimagevinsten bliver fem-seks gange større ved afgasning af madrester fra husholdninger og fødevareproduktionen i gyllebaserede biogasanlæg frem for i rene bynære affaldsbiogasanlæg.

Hvis fremme af grønne bioraffinaderier til at øge den indenlandske proteinproduktion kombineres med tiltag til at optimere gyllehåndteringen i staldene og anvendelse af biogas i den tunge transport, kan vi rykke langt på den grønne dagsorden.

Bruno Sander Nielsen

Regeringen understreger hermed også den energimæssige kvalitet ved biogas som en lagerbar vedvarende energiform og en fortrinlig makker til el fra sol og vind i det fremtidige fossiluafhængige energisystem: Biogassen kan levere forsyningssikkerhed på elsiden, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, og supplere på de områder, hvor el ikke rækker. Det gælder specielt i den tunge transport.

Cirkulær klima- og ressourcepolitik
Vi må håbe, at strategiens cirkulære og helhedsorienterede tænkning også rækker ind i den klimaplan, regeringen snart barsler med.

Med Paris-aftalen har det globale samfund sat et mål om at holde temperaturstigningen under to grader. I EU udmøntes det blandt andet i krav om reduktion af drivhusgasudslippet i ikke-kvotesektoren. Det vil sige transport, husholdninger og landbrug.

Danmarks akkumulerede reduktionsforpligtelse i disse tre sektorer frem til 2030 vurderes at være godt 30 millioner ton CO₂-ækvivalenter. EU tillader brug af forskellige fleksible mekanismer, herunder kulstoflagring i jord og biomasse – og køb af kvoter. Tages disse i anvendelse er Danmarks akkumulerede manko op til reduktionsforpligtelsen frem til 2030 på cirka 9 millioner tons CO₂-ækvivalenter.

Biogas kan levere halvdelen af denne manko gennem tre simple tiltag:

• Køling af gyllen i stalden eller hurtig udslusning, så den maksimalt ligger under staldgulvet i en uge, inden den afgasses i biogasanlæg, vil reducere drivhusgasudslippet med 1,1 millioner tons
• I Basisfremskrivningen antager Energistyrelsen, at metantabet fra biogasanlæg er på 2,2 procent. Branchen er imidlertid godt på vej til at realisere sit mål om, at udslippet maksimalt er 1 procent. Det nedskriver Danmarks manko med 1,2 millioner tons CO₂-ækvivalenter
• Hvis 10 PJ af den eksisterende biogasproduktion anvendes i transportsektoren, vil det reducere drivhusgasudslippet uden for kvotesektoren med 2 millioner tons CO₂-ækvivalenter.

Optimal udnyttelse af biomasseressourcen
Cirkulær økonomi handler om at komme rundt i hjørnerne og sikre sammenhæng. Hvis fremme af grønne bioraffinaderier til at øge den indenlandske proteinproduktion kombineres med tiltag til at optimere gyllehåndteringen i staldene og anvendelse af biogas i den tunge transport, kan vi rykke langt på den grønne dagsorden.

Sidstnævnte kunne være en provenuneutral ligestilling af biogas med diesel, udvidelse af miljøzonerne og fremme af miljøvenlige køretøjer via krav om EURO 6 i miljøzonerne.

Hermed kan regeringen rykke videre på den dagsorden, man startede for to år siden, ved at skærpe EU-kravet om avancerede biobrændstoffer fra 0,5 til 0,9 procent. Og samtidig sikre, at den knappe biomasseressource udnyttes optimalt til produktion af fødevarer og energi i det fremtidige fossiluafhængige samfund.