Biomassens mørke skyggeside slår revner i Ørsteds grønne ydre

Som danskere kan vi være stolte af det. Ørsted markedsfører sig som en naturpositiv virksomhed, der laver grønne løsninger og opstiller vindmølleparker for klimaets skyld.

Selskabet vil gerne levere et positivt impact for biodiversiteten, og i samarbejde med WWF udvikler de endda 3D printede rev til havvindmølleanlæg for at gøre noget godt for miljø og fiskenes gydemuligheder.

Deres energiplan er fyldt med positive ord om at ville øge den grønne elektrificering, at udfase fossile brændsler og at accelerere grøn strøm.

Ørsted har også ambitiøse mål for cirkulær økonomi, de udvikler lav-emissionsstål til vindmøller, de har et mål om kun at køre i elbiler fra 2025, og ifølge årsrapporten har virksomheden halveret sine CO2-udledninger siden 2021, og det er både i Scope 1, 2 og 3.

Ude fra set er de grønne resultater imponerende. Virksomheden fortjener virkelig masser af ros for de førnævnte grønne ambitioner, og den statslige hovedaktionær og det danske samfund kan være stolt af alle de områder, hvor Ørsted virkelig gør en grøn forskel.

Det er pinligt, at en af verdens førende grønne frontløbervirksomheder ikke snart vasker den sorte plet væk.

Bjarke Møller

Men Ørsted har også en mørk skyggeside, som trækker ned. Det er virksomhedens store afbrænding af fast træbiomasse på cirka tre millioner tons om året.

Ørsted er stadig landets største energiselskab indenfor afbrænding af træbiomasse. Biomasseværkerne har i vidt omfang erstattet kulkraftværker, og politikerne har over flere år givet milliarder i statstilskud til at konvertere biomasse til elektricitet, og i dag står afbrænding af biomasse bag cirka to tredjedel af al vedvarende energi i Danmark.

Ud fra den synsvinkel kan man sige, at Ørsted har handlet, som danske politikere har ønsket. Men det hænger bare overhovedet ikke sammen med den brand-position, som selskabet ellers søger at bygge op som en naturpositiv og grøn frontløbervirksomhed.

Og det undergraver de store anstrengelser, som virksomhedens dygtige medarbejdere laver for at leve op til EU's grønne taksonomi og stadig skrappere grønne rapporteringskrav.

Hvis man virkelig seriøst vil gøre en forskel for klimaets skyld, bør Mads Nipper og hans ledelse systematisk straks søsætte et strategiarbejde for at udfase biomassen og i stedet installere store industrielle varmepumper drevet af ren sol- og vindkraft, med batterier og andre former for energilagring som backup. For det sidste er fremtidens energiløsning.

Rent energiøkonomisk vil det være langt mere effektivt, for varmepumper drevet med sol og vind er flere gange mere effektive end ovne, der brænder fast træbiomasse af.

Desuden har det europæiske forskningsråd har fastslået i en ekspertrapport, at afbrænding af biomasse kræver mellem 50-100 gange mere landareal at fremstille samme mængde energi som fra sol og vind.

Alligevel holder Ørsted fast i de gamle biomasseværker, selv om man hellere i dag end i morgen burde lægge en plan for udfasning af dem, inden de rammer forældelsesfristerne om 10-20 år.

Over 20 år vil emissioner fra et kraftværk, der fyrer med fast træbiomasse, næsten svare til et kulkraftværk, da emissionsfaktoren er alt for høj, og virksomheden kan ikke "brande" det som bæredygtigt.

94 procent af den biomasse, der fyres med i Ørsteds kraftvarmeværker, er fast træbiomasse, hvoraf over halvdelen sejles ind fra Baltikum.

Man bilder sig ind, at det er grøn energi. Men rent klimamæssigt er det helt sort.

Bjarke Møller

En del sejles også hele vejen over Atlanterhavet fra USA, men denne praksis beskrives i Ørsteds årsrapporter som bæredygtig biomasse. Ja, virksomheden anstrenger sig for at sikre, at træet kommer fra certificerede skovbrug, men de lange forsyningskæder med skibe drevet af diesel og hugst i skove med dieseldrevne maskiner er langt fra bæredygtig.

Værre er, at man konstant fjerner et naturligt biologisk lager i skovene, der ellers suger CO2 ud af atmosfæren, og det tager mange år, før skovene vokser op igen til at suge lige så meget CO2 ud at atmosfæren.

Danmarks afbrænding af fast biomasse står i øjeblikket bag en nettoudledning af omkring 15-16 millioner tons CO2, hvor Ørsted har et meget stort ansvar. Det er pinligt, at en af verdens førende grønne frontløbervirksomheder ikke snart vasker den sorte plet væk.

Men nej, man kæmper med næb og klør for at fastholde den klimaskadelige del af virksomheden. Ørsted vil med 8,2 milliarder kroner i statsstøtte bygge nye energikrævende CO2-fangstanlæg for enden af skorstenen af biomasseværkerne i Avedøre og Asnæs, så man kan fortsætte med at brænde fast træbiomasse af i ovnene.

Man bilder sig ind, at det er med til at skabe et mere resilient energisystem, og at det er grøn energi. Men rent klimamæssigt er det helt sort.

Værre er, at det vil tage op imod 20-30 år, før Ørsteds CO2-fangstanlæg vil have fanget mere CO2 end det biologiske lager i skovene, som man har fjernet ved at brænde så meget træbiomasse af.

Oveni skal Ørsted frem over ikke alene sejle milioner af tons træbiomasse ind fra Baltikum og Nordamerika på diesel- eller LNG-drevne skibe for at holde ovnene i gang, men derpå vil man sejle den indfangede CO2 med LNG-drevne skibe helt op til den norske vestkyst, hvor den skal pustes ned i store lagre under havets bund.

Det er et system med et stort energispild og klimaskadelige effekter i flere led, men det her er en virkelig Ørsted historie. Og man tror næsten ikke sine egne øjne.

Hvornår tager topledelsen konsekvensen og skærer denne ubæredygtige del af forretningen væk? Fokus bør være Ørsteds stærke fremtidsvision om at bygge en verden, der drives af ren grøn energi og at regenerere natur og biodiversitet. Det gør afbrændingen af fast træbiomasse ikke.