Borgmester: Regeringen står med et politisk valg mellem klima og konkurrence

Hvis ikke KL’s lukkeliste godkendes, så er partierne enige om, at man automatisk skal gå videre med liberalisering af affaldsenergisektoren.

Sådan står der i aftaleteksten for det, man har kaldt en klimaplan for en grøn affaldssektor. Pas nu på, at I på Christiansborg ikke kommer til at skylle barnet ud med badevandet!

Man vinder ikke et maraton ved at starte med at skyde foden af sig selv. Klimaet er for vigtigt til at overlade til markedet.

Allan S. Andersen
Borgmester, Tårnby Kommune, næstformand, ARC

Tilpasning af forbrændingskapaciteten forventes på landsplan at give en CO2-gevinst på sølle 140.000 ton CO2 om året.

I ARC arbejder vi seriøst og målrettet med CO2 fangst. Her har vi mulighed for på vores anlæg alene at skabe reduktioner på 500.000 ton om året. Ønsker man politisk at forløse dette store potentiale er det tudetosset samtidig at kaste sektoren ud i store usikkerheder.

Jo større usikkerheder man kaster os ud i, jo mere sukkersøde skal betingelserne for CO2-fangst være, for at de kan opveje usikkerhederne.

Liberalisering vil ikke bringe os i mål
Miljø og klima koster penge. De anlæg, der, ligesom ARC, investerer tungt i klima- og miljøbeskyttelse, påtager sig høje omkostninger. Anlæg med høje omkostninger vil alt andet lige komme bagud i en konkurrence, der netop vil blive vundet på at have de laveste omkostninger. De gamle udslidte og billige anlæg står til at vinde.

Kombinationen af mindre affald, mere genanvendelse og så CO2-fangst er nøglen til at nå i mål med den nationale målsætning om reduktion af Danmarks CO2-udledning.

Allan S. Andersen
Borgmester, Tårnby Kommune, næstformand, ARC

Det er derfor et politisk valg. Vil man konkurrence eller vil man klima? Når overskriften på den politiske aftale netop er en klimaplan, skulle man jo tro, at man på Christiansborg vil klima.

Man vinder ikke et maraton, ved at starte med at skyde foden af sig selv. Klimaet er for vigtigt til at overlade til markedet. Liberalisering vil ikke bringe os i mål.

Kapacitetstilpasning, 30 procent mindre kapacitet i 2030, er i sig selv fornuftig nok. Det er samtidig et fælles politisk ønske, at det er de mest miljø- og klimarigtige anlæg, der skal stå tilbage i 2030 og derefter. Men det kan liberalisering ikke levere på.

Spænd hjelmen og skru op for ambitionerne
Vi skal ikke rive fundamentet ned for at bygge luftkasteller. Vi skal i stedet bygge videre og oven på det velfungerende, vi har i dag. Det er ikke for sent at træffe de rigtige beslutninger, der kan bringe os afgørende videre på den klimadagsorden, der virkelig betyder noget. Potentialet er stort. ARC kan som nævnt alene levere CO2-reduktioner, der er 3,5 gange større end hele tilpasningsplanen.

Kombinationen af mindre affald, mere genanvendelse og så CO2-fangst er nøglen til at nå i mål med den nationale målsætning om reduktion af Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030. Og her er affaldsenergianlæggene en af de skarpeste klimaknive, der er i skuffen.

Jeg vil derfor opfordre forligskredsen og regeringen til at sikre, at målet om reduktion af den nationale affaldsenergikapacitet med 30 procent gennemføres ved en styret model. Jeg er fortsat overbevist om, at det kan ske på en måde, der lever op til både klimaaftalen og myndighedernes krav.

Jeg opfordrer samtidig også til, at man tænker klima, spænder hjelmen og skruer op for ambitionerne. Hvorfor ikke bestemme, at alle anlæg, der står tilbage efter 2030, skal have CO2-fangst? Det vil på landsplan kunne levere en gevinst fra affaldsenergisektoren på cirka 2,5-3 millioner ton om året.