Debat

ARI: Der er for lidt handling i regeringens plan for cirkulær økonomi

Der mangler en klar retning og konkrete initiativer i regeringens handlingsplan for en grøn affaldssektor, og det giver usikkerhed. Der er brug for en fast hånd fra national side som sikrer, at klimaplanen bliver til virkelighed, skriver Niels Bukholt.

Miljøminister Lea Wermelin (S) på besøg hos en virksomhed, der genanvender plastik. Men der er desværre for lidt konkret
handling i regeringens
handlingsplan for cirkulær økonomi, skriver Niels Bukholt. 
Miljøminister Lea Wermelin (S) på besøg hos en virksomhed, der genanvender plastik. Men der er desværre for lidt konkret handling i regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi, skriver Niels Bukholt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Niels Bukholt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Stærke og rigtige ambitioner - men for lidt konkret handling endnu. Det er den korte version af vores syn på regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi.

Ambitionerne først. Folketingets ambition med aftalen om en klimaplan for en grøn affaldssektor fra juni 2020 er entydigt gode. Klimaplanen lægger op til, at kurven skal knækkes, mindre affald skal ende i forbrændingsovnene og mere skal genanvendes.

Netop fordi ambitionerne og retningen er rigtig, ærgrer vi os over, at udkastet til handlingsplan for cirkulær økonomi fra december 2020 ikke håndfast og tydeligt nok sætter handling på.

Niels Bukholt
Sekretariatsleder, ARI - Affalds- og Ressourceindustrien

Den lægger også op til, at snitfladerne mellem den kommunale affaldsindsamling og den private affaldshåndtering og -genanvendelse defineres skarpere. Kommunerne skal stå for at organisere indsamlingen, mens de private står for den videre håndtering.

Det er den rigtige vej, fordi genanvendelse i meget stort omfang handler om at skabe et marked for genanvendte råvarer. Altså sikre, at det ikke blot er det miljø- og klimamæssigt rigtige valg at genanvende, men også det forretningsmæssigt rigtige.

Det er den private sektor bedre til end den offentlige - det er ikke en kommunal kerneopgave at være råvareleverandør.

Kommunerne og virksomheder i et vadested
Netop fordi ambitionerne og retningen er rigtig, ærgrer vi os over, at udkastet til handlingsplan for cirkulær økonomi fra december 2020 ikke håndfast og tydeligt nok sætter handling på.

Både kommunerne og de private virksomheder står lige nu midt i vadestedet, hvor den nye retning skal omsættes til handling. Første skridt er ved at blive taget med den nationalt ensartede affaldssortering. Næste skridt er, at snitfladerne i den videre affaldshåndtering implementeres på en måde, så klimaplanens ambitioner fastholdes.

Vi har gentagne gange hørt kommunerne udlægge indholdet i klimaplanen skævt, og vi ser i praksis kommuner investere i haller, affaldspresser og balleteringsmaskiner - med en udtalt ambition om at ”kvalitetssikre” og videreforarbejde det indsamlede affald.

Det står i kontrast til, at både erfaringer og flere rapporter peger på, at forudsætningerne for genanvendelse er bedst, hvis det indsamlede affald flyttes så uberørt som muligt fra affaldsspand til de sorteringsanlæg og andre anlæg, der skal omdanne affaldet til nye ressourcer.

Læs også

Fanget i en dør til dør-kamp
Kommunerne bør langt tydeligere vejledes om de kommende regler, rammer og ambitioner, så vi undgår kommunale fejlinvesteringer. Og parallelt bør virksomhederne langt mere entydigt sikres ro om rammerne.

Der er massiv landspolitisk opbakning til mere genbrug og genanvendelse i klimaplanen og i affaldsplanen, men tiden går med at undersøge mulighederne for ikke at leve op til planen.

Niels Bukholt
Sekretariatsleder, ARI - Affalds- og Ressourceindustrien

De er klar til at investere store beløb i anlæg til sortering og genanvendelse - men har behov for at vide, om de skal operere i konkurrence med kommunale anlæg, eller om ambitionen fra klimaplanen om en klar snitflade opretholdes.

Vi ærgrer os derfor også - af samme årsag - over, at handlingsplanen ikke tager hul på at tilpasse udbudsreglerne på affaldsområdet, så de bliver mere ensartede, langsigtede og understøtter genanvendelse på tværs af kommunerne.

Vi havde håbet, at alle ville være med på at vende et nyt blad og gå efter et sammenhængene affaldssystem, som kan levere på de høje ambitioner. I stedet er vi stadig fanget i en dør til dør-kamp om hver enkelt sætning i klimaplanen.

Nu står vi her igen
Det giver mindelser om 2013, hvor handlingsplanen også kom med en høj ambition og fokus på genanvendelse af papir, pap, plast, metal, glas og ikke mindst organisk affald.

Virksomhederne var med og investerede i anlæg til organisk affald. Men indsamlingsordningerne blev aldrig etableret, og affaldet kom aldrig. I stedet gik tiden fra kommunal side med at undgå at efterleve planen.

Nu står vi her igen. Der er massiv landspolitisk opbakning til mere genbrug og genanvendelse i klimaplanen og i affaldsplanen, men tiden går med at undersøge mulighederne for ikke at leve op til planen, skrive dispensationsansøgninger og prøve at redefinere de eksisterende kommunale affaldsaktiviteter som ”omlastning”.

En fast national hånd
I lyset af de tabte investeringer fra sidste gang, kan ingen rimeligvis bebrejde erhvervslivet, at man denne gang venter og ser, om planen bliver fastholdt, om indsamlingsordningerne bliver etableret, og om affaldet bliver udbudt på en måde, så det understøtter videreudviklingen af en genanvendelsessektor på dansk jord. Eller om det igen vil lykkes kommunerne ikke at efterleve handlingsplanen.

Derfor er det vigtigste lige nu en fast hånd fra national side, som kan sikre at klimaplanen bliver til virkelighed - til glæde for klimaet, miljøet, økonomien, virksomhederne, kommunerne og ikke mindst borgerne.

Vi bakker op om ambitionerne - men vi savner handling og konsekvent fastholdelse af retningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00