Borgmester: Når vi ikke udnytter overskudsvarme, risikierer vi at fyre for gråspurvene

Med den russiske invasion af Ukraine er behovet for at frigøre os fra gasleverancer blevet tydeligt for enhver – men faktisk har klimaforandringerne sat streg under det længe; vi er nødt til at finde bæredygtige løsninger i opvarmningen af vores bygninger.

I Køge Kommune vedtog vi i 2020 en ambitiøs klimaplan med en målsætning om, at vi som kommune skal være CO2-neutrale i 2050. Vores plan omfatter både transport, landbrug og forbrug – men varmeforsyningen er et af de mest afgørende parametre, og i den forbindelse spiller udfasning af gas, især med fokus på fjernvarmeudbygningen, en central rolle.

Udrulningen af fjernvarme er et fælles ansvar mellem os som kommuner og de lokale fjernvarmeselskaber – men vi savner stærkere statslige rammer og retningslinjer.

For fjernvarmeselskaberne, som i de fleste tilfælde er ejet af kommuner, er det forbundet med betydelig økonomisk usikkerhed at tage fat på nye nedgravninger, så længe man ikke er sikker på, at kunderne er der.

Statslig sikkerhed mangler 

Nedgravninger af fjernvarme er store og bekostelige projekter, og hver gang vi "går i jorden" er det kommunernes økonomi og dermed de lokale skatteyderes penge, vi sætter på spil. Her ville en form for statslig sikkerhed i høj grad være at ønske – ikke mindst i den nuværende situation, hvor alle er enige om behovet for at sætte ekstra fart på fjernevarmeudrulningen.

Selvom de lokale selskaber sætter turbo på udrulningen af fjernvarme, er det næppe muligt at få alle husstande og virksomheder med ombord i løbet af et år – ej heller to

Marie Stærke (S)
Borgmester, Køge Kommune

Samtidig står vi med en mærkbar mangel på arbejdskraft, som vanskeliggør ambitionen om at sætte fart under udrulningen af fjernvarme - en problematik, som regeringen også selv påpeger i sit udspil 'Danmark Kan mere II'.

I den forbindelse ville det være oplagt, om man fra centralt hold ville udskyde eller helt aflyse større statslige anlæg – eksempelvis Lynetteholmen, som med en anlægssum på hele 20 milliarder kroner vil lægge beslag på betydelige mængder af både arbejdskraft og materialer i mange år frem.

Selvom de lokale selskaber sætter turbo på udrulningen af fjernvarme, er det næppe muligt at få alle husstande og virksomheder med ombord i løbet af et år – ej heller to.

Der er et oplagt behov for at kunne sikre borgerne midlertidige alternativer til gassen, indtil fjernvarmen er udrullet – eksempelvis ved at give fjernvarmeselskaberne mulighed for at tilbyde varmepumper, som i dag er reserveret til markedet for private udbydere.

I min optik er det afgørende, at vi samtidig med, at vi sætter turbo på udrulningen, arbejder målrettet for en bæredygtig fjernvarme. Udfasningen af biomasse skal fremmes, så vi kan arbejde hen imod en reelt klimaneutral varmeforsyning, baseret på vedvarende energikilder som solvarme eller store varmepumper i kombination med eksempelvis industriel overskudsvarme.

Stort potentiale i overskudsvarme 

Netop udnyttelse af overskudsvarme har stort potentiale ikke mindst i relation til de mange datacentre, som er etableret rundt om i Danmark, hvor også techgiganter som Apple, Google, Facebook og Microsoft har valgt at placere sig. Det potentiale udnyttes desværre langt fra i et omfang, man kunne ønske.

Sidste år konkluderede datacentrenes egen brancheforening, Datacenter Industrien, at mindre end hver tiende datacenter i Danmark udnytter den store mængde overskudsvarme, som ellers kunne gøre gavn i fjernvarmeforsyningen og dermed komme endog rigtig mange husstande til glæde.

Så længe vi ikke har redskaber til at pålægge virksomhederne at sikre, at overskudsvarmen bliver udnyttet, risikerer vi beklageligvis at fyre for gråspurvene i helt stor skala.

Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) aftager i dag en del af virksomheden CP Kelcos overskudsvarme, og nyttiggør denne i Køge Fjernvarme. Den form for grøn fjernvarme er et afgørende aspekt i ambitionen om at gøre os fri af gassen såvel som at sikre en bæredygtig væren i verden til gavn for både os og de kommende generationer.