Debat

Borgmestre med fælles forslag: Lad os flytte energiøerne ind på land

Der skal fart på den grønne omstilling. Derfor har vi en vigtig opgave på tværs af stat, regioner og kommuner: Vi skal levere en firedobling af vedvarende energikilder på land, så vi kan blive uafhængige af sort og russisk energi. For at nå det må vi have 'energiøer' på land, skriver borgmestrene i Albertslund, Lolland og Høje Taastrup kommune.

Placerer vi bare fem energiøer på land - én for hver regional geografi - kan det sikre Danmark ren, vedvarende og lokalt produceret energi, skriver borgmestrene Steen Christiansen, Holger Schou Rasmussen og Michael Ziegler.
Placerer vi bare fem energiøer på land - én for hver regional geografi - kan det sikre Danmark ren, vedvarende og lokalt produceret energi, skriver borgmestrene Steen Christiansen, Holger Schou Rasmussen og Michael Ziegler.Foto: Regis Duvignau/Reuters/Ritzau Scanpix
Holger Schou Rasmussen
Michael Ziegler
Steen Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Energiøer til havs har allerede cementeret Danmark som grøn vind- og vindernation. Det kan vi være stolte over.

Men energiøer på havet er ikke hele svaret. For det tager tid at bygge møller på havet. Vi skal også have løsninger, der kan give os grøn energi nu og her. Derfor skal vi også tage fat til lands.

Regeringen har med 'Danmark kan mere II' lagt op til at tidoble solcellekapaciteten og fordoble den nuværende produktion af strøm fra vindmøller på land. Det står dog ikke klart, hvordan det skal ske i praksis. Det kræver klog planlægning, så der også er plads til natur, landbrug og det gode liv, det kræver, at staten er parat til at sikre kommunerne de bedst mulige rammevilkår.

Og det kræver ny tænkning omkring finansiering, så man lokalt, ikke mindst i landkommunerne, kan mærke en fordel i at løfte den fælles opgave. Alt det vender vi tilbage til.

Solenergi er måske vigtigere end vind

Energiøer på land er selvfølgelig en abstraktion. Det er en ramme for et samarbejde, hvor alle leverer, hvad vi kan.

Vi lykkes ikke, hvis vi ikke har borgerne med. Derfor skal vi sikre, at der skabes lokalt ejerskab til de nye energiøer og produktionsanlæg

Steen Christiansen, Holger Schou Rasmussen og Michael Ziegler

For eksempel kunne hele hovedstadsområdet samles om at levere én stor solskinsø, hvor kommunens såvel som private aktørers store tagarealer forsynes med moderne solcelleteknologi. Eller man kunne samles om en vindmøllepark i en anden geografi. Man kunne forestille sig en række landkommuner, der gik sammen om at lave en biogas-ø.

Placerer vi fem energiøer på land - én for hver regional geografi - kan det sikre Danmark ren, vedvarende og lokalt produceret energi. Det er der brug for, for den nuværende produktion af energi fra rene produktionsanlæg som solceller, land- og havvindmøller er langt fra nok. Og netop derfor skal energiøerne på land ikke alene bestå af vindmøller. Solceller spiller en mindst lige så vigtig rolle om ikke vigtigere. For her er det uudnyttede potentiale enormt.

Fra at have været nede på at producere 0,3 procent af det samlede danske elforbrug i 2012 står solceller nu for 3,6 procent i 2021. Selvom det er en 12-dobling, er vi meget langt fra potentialet, som forventes at kunne være helt op mod 70 procent af Danmarks elforbrug.

Spørgsmålet er derfor ikke længere, hvor solcellerne skal placeres. Og om det er på vores marker eller i vores byer. Det simple svar er, at de skal placeres mange steder – både i by og på land – og de skal være en helt central del af landenergiøerne.

Danskerne er klar til grøn energi i baghaven

Regeringen har meldt ud, at man er klar til at fjerne forhindringer i lovgivningen, så det bliver lettere at få grønne energianlæg op at stå. Det er et vigtigt signal. Men vi lykkes ikke, hvis vi ikke har borgerne med. Derfor skal vi sikre, at der skabes lokalt ejerskab til de nye energiøer og produktionsanlæg.

Vi er overbevist om, at danskerne er klar til at få solcellerne og vindmøllerne tæt på baghaven, men det skal foregå i dialog, og der skal være en tydelig lokal gevinst i det. Vi ved, at det bliver en svær opgave at placere flere VE-produktionsanlæg. Men gør vi det klogt, og inddrager de lokale kommunalbestyrelser og borgere, kan vi lykkes. Og det skal vi.

For at nå i mål foreslår vi for det første, at man anlægger en 'bottom-up' tilgang til firdoblingen af vedvarende energi. Derudover skal vi lave lokale centre i kommunerne eller tværkommunalt, der skal sikre lokal dialog og opbakning til ny vedvarende energi. Et rejsehold bør kunne supportere, kvalificere og fokusere den offentlige samtale om placeringen og ejerskabet til ny vedvarende energi.

For det tredje skal vi skabe nogle hurtige statslige puljer til rejsehold og klog brug af arealer for at komme i gang i det tempo, der er brug for. Puljerne skal også hjælpe til, at der kommer gang i andre vedvarende energikilder, ikke mindst sol på tage i byer og industriområder.

Mere grøn energi skal betyde flere midler

En fjerde indsats er at lave en økonomisk fordelagtig partnerskabsmodel, hvor både lokale offentlige instanser, virksomheder og borgere får andel i den lokale vedvarende energi.

Lad os sammen skabe forudsætningerne for, at vi kan sikre folkelig opbakning til mere vedvarende energi på land og til at flytte energiøerne helt ind på Danmarkskortet

Steen Christiansen, Holger Schou Rasmussen og Michael Ziegler

Det kan eksempelvis gøres med en model for 'lokal vedvarende energi-bonus' eller lokale omstillingsfonde, hvor del af overskuddet tilbageføres ligeligt til de kommuner og lokalsamfund, der tager ansvar og finder plads til vindmøller og solceller i baghaven. Som nævnt har Concito og DeltagerDanmark lanceret et spændende, konkret forslag, som man kan tage afsæt i.

Endelig bør vi sørge for, at der ikke er barrierer i lovgivningen, som blokerer for hurtig og klog VE-udrulning. Kommunerne bør eksempelvis kunne sætte solceller på offentlige bygninger uden forhindringer.

Hvorfor vil de nævnte fem greb virke, når nu eksisterende kompensationsordninger og puljer til lokale projekter ikke slår til? Logikken er enkel: Jo mere VE der opføres, desto flere midler får lokale foreninger og fællesskaber til at forme nye positive fremskridt i samarbejde med kommunen. Ikke i isolation eller hver især, men rundt om et fælles bord.

Fra 'Nimby' til 'Wimby'

Hvis borgere og foreninger på den ene side involveres tidligt i udpegningen af oplagte områder og på den anden side opnår et mindre returløb fra energiprojekter, så kan der sættes turbo på.

Fordi incitamenterne er klare og rammen er fælles og tillader den debat og samordning, der går forud for fælles viljesdannelse i alt lokalt demokrati. Det er faktisk i høj grad sådan, Danmark blev til, lige fra andelsmejerier over folkehøjskoler til vores unikke samarbejds- og tillidsbaserede arbejdsmarkedsmodel.

Gør vi det rigtigt, kan vi sikre en lokal inddragende og smidig udbygning af produktionen af vedvarende energi med en indbygget motivation, der matcher lokale hensyn og behov. Vi kan gå fra Nimby til Wimby: Welcome in My Backyard!

Læs også

12. maj mødes landets borgmestre i Kolding til 'DK2020 Politisk Topmøde'. Her drøftes den kommunale implementering af den grønne omstilling i kommunernes DK2020-projekter. Det er et oplagt sted at fortsætte dialogen og det samtidig et oplagt forum for vores folkevalgte, nationale politikere at lave startskuddet til en national plan for ”energiøer på land” med inddragelse af landets kommuner.

Så kære Dan Jørgensen, Lea Wermelin og Christian Raabjerg Madsen, lad os sammen skabe forudsætningerne for, at vi kan sikre folkelig opbakning til mere vedvarende energi på land og til at flytte energiøerne helt ind på Danmarkskortet. I tæt samspil med de lokale interesser kan vi beskytte både naturen og klimaet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Ziegler

Borgmester (K), Høje Taastrup Kommune, næstformand, Konservative, formand, KL’s Løn- og Personaleudvalg
cand.polyt. (DTH 1992)

Holger Schou Rasmussen

Borgmester (S), Lolland Kommune, formand, Femern Belt Development
lærer (Vordingborg Statsseminarium 1992)

Steen Christiansen

Borgmester (S), Albertslund Kommune
lærer (Blaagaard Statsseminarium)

0:000:00