European Energy: Energiøerne kan ikke hjælpe os på den korte bane

Påsken er over os, og hvor de fleste nu kan nyde en velfortjent pause med familien, sidder embedsmændene formentlig i København og formulerer det udspil, som statsministeren bebudede i sidste uge. Efter påske er det planen, at regeringen fremlægger et udspil til gavn for klimaet, sikkerheden og den enkelte forbruger.

Den kombination er der rigtig god ræson i, og hvad bedre er, så kan danske sol- og vindprojekter netop udgøre det kinderæg, som statsministeren er gået på påskejagt efter. Ved at udnytte vind- og solenergien herhjemme bekæmper vi klimaforandringerne, gør os mindre afhængige af at importere energien fra Rusland og Mellemøsten og sikrer, at energipriserne presses nedad på grund af et stigende udbud af grøn strøm.

Men hvis regeringens udspil skal få effekt hurtigst muligt, er der behov for at kigge på akutte løsninger – og ikke ty til den del af værktøjskassen, der fører til målsætninger på den fjerne side af 2030 eller helt i 2040.

Udbygning tager tid 

Regeringen og Folketinget har som bekendt allerede besluttet sig for at etablere verdens første energiøer i Nordsøen og Østersøen. Det er rigtig fornuftigt at kigge på den langsigtede udbygning af vores grønne infrastruktur. Udfordringen med energiøerne har dog vist sig, at så omfattende projekter tager tid.

Udbygningen af sol- og vindenergi på land vil nemlig kunne levere grøn strøm svarende til adskillige energiøer og det endda i god tid inden 2030

Knud Erik Andersen
Administrerende direktør, European Energy

Vi skal formentlig et stykke ind i 2030’erne, før energiøerne producerer grøn strøm, og de kan derfor ikke hjælpe os på den korte bane. Hvis vi kigger ind på land, er der dog helt andre snuptagsløsninger, som regeringen bør kigge nærmere på.

Udbygningen af sol- og vindenergi på land vil nemlig kunne levere grøn strøm svarende til adskillige energiøer og det endda i god tid inden 2030. Lige nu forventer Energinet, at der er henholdsvis sol- og vindprojekter på vej, som kan levere grøn strøm til i omegnen af 8 millioner danske husstande, hvilket cirka svarer til Danmarks aktuelle strømforbrug.

Desværre er mange af disse grønne projekter lige nu udfordrede og risikerer slet ikke at se dagens lys. Siden klimavalget i 2019 har en række politiske beslutninger medført, at prisen på at etablere vedvarende energi er steget med henholdsvis 24 procent for vindmølleprojekter og 34 procent for solcelleprojekter.

Det skyldes primært beslutningen om at udfase den indtil nu kollektivt finansierede udligningsordning, som har sikret udbygningen af vores fælles elmotorveje, elnettet. Fremadrettet skal det ikke længere betales af fællesskabet, men af de private udviklere af grøn energi, som egentlig havde til opgave at stå for den grønne energi i form af nye sol- og vindanlæg.

Det tiltag vil med al sandsynlighed have den modsatte effekt af, hvad regeringen ønsker, nemlig gøre Danmark mere afhængig af at importere energi fra udlandet, sætte den grønne omstilling i stå og medføre højere energipriser.

Tiltagene vil også betyde, at et nyt grønt innovationseventyr i Danmark i form af Power-to-X sættes i stå, eftersom Power-to-X-udviklingen er afhængig af en hurtig udbygning af grøn strøm.

Ligningen skal gå op

Sidste år steg forbruget af elektricitet med hele syv procent på bare et år. Det er den største stigning siden firserne, og viser med al tydelighed, at elektrificeringen er i fuld gang. Det er rigtig positivt, for det betyder, at danskerne gerne vil være med og køber nye elbiler og varmepumper, som reducerer vores import af importeret benzin og biomasse.

Men ligningen går først op den dag, hvor vi bliver selvforsynende med grøn strøm. Og med den seneste politiske aftale om at sikre fire til seks gigawatt Power-to-X-kapacitet i 2030, så er der for alvor brug for, at vi gør, hvad vi kan for at undgå at opstille forhindringer for den grønne omstilling.

Påskepakken er en oplagt mulighed for at fjerne barriererne for nye sol- og vindprojekter og dermed understøtte en accelereret uafhængighed af energiimport fra Rusland.