Debat

Branchefællesskab: Kommunerne har brug for ekstraordinær bistand til varmeplanlægning

Det stigende antal projektforslag for fjernvarme har presset kommunerne til det yderste. Nu skal Energistyrelsen være med til at lette arbejdet, skriver Helle Juhler-Verdoner fra Intelligent Energi.

Som varmeplansmyndighed skal kommunerne sikre den lokale forankring af varmeomstillingen, men siden fjernvarme-projektforslagene er femdoblet, har kommunerne brug for mere hjælp.
Som varmeplansmyndighed skal kommunerne sikre den lokale forankring af varmeomstillingen, men siden fjernvarme-projektforslagene er femdoblet, har kommunerne brug for mere hjælp.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Helle Juhler-Verdoner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ruslands krig i Ukraine har øget prisen på gas. Danmarks 400.000 gaskunder savner klar besked om deres muligheder for at få fjernvarme eller varmepumpe. Et samlet svar kræver en samlet branche. Derfor skal en national arbejdsgruppe med myndigheder og brancheaktører levere et kvalificeret svar på, hvor og hvornår de grønne varmeløsninger kan og bør udrulles.

Ruslands krig mod Ukraine har sat fokus på gasforbruget blandt andet fra 400.000 familier med gaskedler. Familierne kan vælge mellem fjernvarme og individuelle varmepumper, men de skal have hjælp til at træffe deres valg – hjælp, der er baseret på retvisende samfunds- og brugerøkonomiske beregninger.

Skal omstillingen ske hurtigt og omkostningseffektivt, kræver det et tæt samarbejde mellem myndigheder og varmepumpe- og fjernvarmeaktører. Kommunerne har som godkendelses- og varmeplansmyndighed en central rolle, men de kan med fordel bistås af Energistyrelsen, der bør sætte sig for bordenden i en national arbejdsgruppe.

Kommunernes ansvar

Som varmeplansmyndighed skal kommunerne sikre et lokalt overblik og en lokal forankring for omstillingen. Anses et byområde som relevant for udrulning af fjernvarme, udformes projektforslag typisk af rådgivende ingeniører for et lokalt fjernvarmeselskab.

Kommunerne kan og skal fortsat være omdrejningspunkt for varmeplanlægningen, men i lyset af den akutte situation er der brug for ekstraordinær bistand fra Energistyrelsen til særligt tre udfordringer

Helle Juhler-Verdoner
Branchechef, Intelligent Energi

Og med et årligt antal fjernvarme-projektforslag på cirka 20 forslag på tværs af kommuner, har det indtil 2021 været uproblematisk. Men med nye regler er antallet projektforslag femdoblet i 2021 til cirka hundrede projektforslag.

Samtidig er indholdet ændret, idet fjernvarmen skal holdes op imod den individuelle varmepumpe og ikke det fossile gasfyr, når projekter beregner samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi ved konvertering af et boligområde.

Ansvaret for vurdering og godkendelse af projektforslag ligger i kommunerne, men den stigende mængde af forslag - og en for mange kommuner ukendt varmepumpeteknologi - udfordrer sagsbehandlingen. Det samme gør en uensartet præsentation af fjernvarmeprojekter.

Kommunerne kan og skal fortsat være omdrejningspunkt for varmeplanlægningen, men i lyset af den akutte situation er der brug for ekstraordinær bistand fra Energistyrelsen til særligt tre udfordringer: at etablere en standard-skabelon for projektforslag, at etablere et nationalt overblik over, hvor fjernvarme giver økonomisk mening samt at fremme en midlertidig løsning for dem, der venter på fjernvarme.

Tre udfordringer

Projektforslagene er ikke underlagt et standardformat, og derfor er de uensartede og ofte uigennemskuelige. Det gør det vanskeligt for kommuner at vurdere anvendte forudsætninger, når varmeforsyning med fjernvarme holdes op mod individuelle varmepumper. Derfor bør der indføres en standard-skabelon, der skaber ensartethed og gennemskuelighed for kommuner, borgere og andre aktører.

Arbejdet vil lettes ved, at Energistyrelsen stiller krav om standardisering af projektforslagene, så der er fuld gennemsigtighed

Helle Juhler-Verdoner
Branchechef, Intelligent Energi

Et overblik over, hvor og hvornår olie- og gasfyr med fordel kan erstattes med udrulning af fjernvarme eller individuelle varmepumper findes ikke. Inden næste varmesæson bør der derfor dannes et nationalt overblik, der identificerer, hvor mange af de cirka 400.000 gaskunder, der ikke kan se frem til at få fjernvarme.

Disse forventninger kan kommunerne skrive ind i deres varmeplaner, så borgerne kan få at vide, om der er udsigt til fjernvarme i deres område – og hvis ja, hvornår og til hvilken pris?

Fjernvarmens store ulempe over for andre varmeløsninger er udrulningshastigheden. Etablering af fjernvarme i nye områder tager 3-10 år afhængig af lokale forhold. Til sammenligning er leveringstiden på en individuel varmepumpe et par måneder.

Det er ikke rimeligt at lade borgere hænge på en høj gasregning, mens de venter på at få installeret fjernvarme. Derfor skal de kunne få støtte til en midlertidig varmepumpeløsning, eksempelvis en varmepumpe på abonnement mens de venter.

Vejen mod hurtig omstilling

Intelligent Energis forslag er altså, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe med Energistyrelsen i spidsen og deltagelse af Kommunernes Landsforening, Dansk Fjernvarme samt en aktør med varmepumpe-faglig ekspertise. Denne gruppe skal hjælpe kommunerne med at sikre højere hastighed og kvalitet i vurderingen af fjernvarme- og varmepumpeløsninger i projektforslag.

Arbejdet vil lettes ved, at Energistyrelsen stiller krav om standardisering af projektforslagene, så der er fuld gennemsigtighed. Det vil også føre til mere retvisende projektforslag, så kommunerne har et oplyst grundlag at sagsbehandle ud fra. Arbejdsgruppen skal danne overblik over, hvor hurtigt der kan ventes grøn opvarmning i områder med godkendte fjernvarme-projektforslag og områder, der af kommunen vurderes oplagte til nyetablering.

Sikkerhedspolitik, brugerøkonomi og klimamål kalder alle på akut udfasning af naturgas. Den korteste vej dertil er fælles grøn front – med Energistyrelsen for bordenden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Juhler-Verdoner

Chef, DI Ejendom
cand.polit. (Københavns Uni. 1993), MBA (Henley 2007)

0:000:00