Dansk Erhverv: Grøn energi er vores bedste våben mod Putin

Ifølge FN’s klimapanel er verden hastigt på vej mod 2,7 graders opvarmning. Det har derfor længe stået klart, at vi er i klimakrig med kul, olie og gas. 

Med Ruslands invasion står det klart for alle, at energipolitik også er sikkerhedspolitik. Og at energipolitisk afhængighed af Rusland gør os sikkerhedspolitisk sårbare.

Rusland leverer cirka 40 procent af EU’s gas og 23 procent af olien. Afhængigheden påvirker også fødevareforsyningen, da op imod 50 procent af EU's ammoniak og gødning er baseret på russisk gas. Hver dag køber vi fra EU’s side russisk gas, olie og mineraler for 1,3 milliarder kroner. Årligt bliver det til mere end hele det russiske militærbudget.

For hver gang vi investerer i gas, investerer vi indirekte i Rusland og reducerer dermed Europas sikkerhed. Modsat investerer vi både i et bedre klima, i europæiske jobs og i vores egen sikkerhed, når vi investerer i vedvarende energi og en mere effektiv energiudnyttelse.

Enhver vindmølle, konvertering af gaskedler i industrien til varmepumper, energibesparelser eller udskiftning af gasfyr i boliger med varmepumper er dermed med til at reducere afhængigheden af russisk gas. 

Derfor skal vi sætte et mål i Danmark om at udfase al gas i varmesektoren inden 2028 og al naturgas i virksomheder inden 2030

Ulrich Bang
Klimapolitisk chef, Dansk Erhverv

Derfor skal vi sætte et mål i Danmark om at udfase al gas i varmesektoren inden 2028 og al naturgas i virksomheder inden 2030.

Fire tiltag, som kan få os i mål

Det kræver for det første, at vi accelererer udbygningen af vedvarende energi. Inden udgangen af 2023 skal der gives tilladelse til udbygning af fire gigawatt havvind dedikeret til Power-to-X-projekter i Danmark.

Udbudsprocesserne for energiøen i Nordsøen skal i gang straks, så øen og havvind kan sættes i drift inden 2030. Og rammevilkårene for udbygning af vind og sol på land skal indrettes, så der årligt udbygges minimum en gigawatt frem mod 2030.

Derfor skal regulatoriske barrierer fjernes for VE-projekter, ansøgninger hastegodkendes og klagesager afsluttes langt hurtigere end i dag. Ligesom den nuværende restriktive fortolkning af EU’s naturbeskyttelsesregler skal revideres i forhold til grønne energiprojekter, og udbygningen af elnettet speedes op. 

For det andet skal vi give både virksomheder og boligejere et incitament til at konvertere fra gas til el med et elektrificeringsfradrag. Varmesektoren kan allerede nu elektrificeres med varmepumper, og gasfyr kan erstattes med fjernvarme. Samtidig er der et uudnyttet elektrificeringspotentiale i industrien, selvom det endnu ikke er alt, som kan elektrificeres direkte.

For det tredje skal vi have en fossilfri opvarmning, men det kræver langt mere strategisk varmeplanlægning

Ulrich Bang
Klimapolitisk chef, Dansk Erhverv

For det tredje skal vi have en fossilfri opvarmning, men det kræver langt mere strategisk varmeplanlægning og meget mere gennemsigtighed i varmesektoren, hvor der blandt andet er behov for en klar adskillelse af ejer- og myndighedsrollen hos kommunerne.

Endelig skal vi for det fjerde færdiggøre det indre marked for energi og EU’s energiunion, så det bliver lettere at handle med gas, el og på sigt grøn brint på tværs af EU. Ligesom gas selvfølgelig ikke skal subsidieres indirekte ved at blive klassificeret som grøn energi i EU’s taksonomi.

Danmark har i mange år været et grønt foregangsland på et grønt foregangskontinent. Nu haster det mere end nogensinde før med at vise, at grøn energi og energieffektivitet er vores bedste våben mod både klimaforandringerne, Putins gas og de høje energipriser.