Cowi: Power-to-X kan gøre landbruget til en væsentlig del af løsningen på klimaudfordringen

Regeringen og Folketingets partier forhandler netop nu om historiske CO2-reduktioner i landbruget, og der er meget på spil.

Særligt satsningen på teknologi har mødt kritik for at være ønsketænkning og fugle på taget. Ikke mindst fordi regeringen lægger op til, at hele fem millioner tons CO2, ud af et samlet reduktionsmål på 7,1 millioner tons CO2 frem mod 2030, skal komme fra ny teknologi.

Teknologiske løsninger kan ikke stå alene, men vi kommer samtidig ikke udenom, at teknologi, som Power-to-X, er en forudsætning for, at vi overhovedet kan nå i mål med den grønne omstilling. Det gælder både i landbruget og andre sektorer, hvor vi ikke blot kan udskifte sort energi i stikkontakten med grøn strøm fra sol og vind.

Landbruget kan blive en afgørende del af løsningen
Landbruget står for cirka en femtedel af Danmarks klimaaftryk og udleder i dag stort set samme mængde CO2 som i slut 00'erne.

Men med Power-to-X kan landbruget gå fra at være en væsentlig klimaudfordring til at blive en del af løsningen. Og rent faktisk være med til at sikre, at også den tunge transport og industrien kan omstille sig til en bæredygtig fremtid, fordi landbruget kan få en afgørende rolle som både aftager og producent i en Power-to-X værdikæde.

Vi står i dag samme sted med Power-to-X, som vi stod med vindmøllerne for 20 år siden. Men modsat dengang, er Danmark ikke firstmovers.

Jeppe Grue
Teknisk chef for grønne brændstoffer og termisk energi, Cowi

Det betyder for eksempel, at landbruget i de kommende år kan erstatte brugen af fossil kunstgødning med klimavenlige alternativer baseret på grøn ammoniak.

Et konkret Power-to-X projekt, der kan gøre det muligt, er Copenhagen Infrastructure Partners kommende én gigawatt elektrolyseanlæg i Esbjerg, der vil omdanne havvindmøllestrøm til cirka 600.000 tons grøn ammoniak – nok til at dække hele dansk landbrugs forbrug af gødning og reducere 1,5 millioner tons CO2.

Derudover kan teknologier som hydro-thermal liquefaction (HTL) og pyrolyse omdanne halm, gylle og andre restprodukter fra landbruget til bæredygtig olie, som sammen med grøn brint fra sol og vind kan laves til brændstoffer til blandt andet fly.

De organiske næringsstoffer, som udskilles fra processen, kan tilbageføres til landbruget som gødning, ligesom teknologierne åbner mulighed for lagring af CO2 i jorden som biokul. Konkret vurderes for eksempel. Stiesdals projekt SkyClean at kunne halvere CO2-aftrykket fra landbruget.

Rammebetingelserne for Power-to-X skal på plads
Der er derfor ingen tvivl om, at det teknologiske potentiale er enormt. Men før det kan realiseres, skal teknologierne op i industriel skala og implementeres. Og det kræver først og fremmest, at der hurtigst muligst skabes klarhed om rammebetingelserne for Power-to-X fra politisk side og sættes turbo på udviklingen af hele værdikæden.

For vi står i dag samme sted med Power-to-X, som vi stod med vindmøllerne for 20 år siden. Men modsat dengang, er Danmark ikke firstmovers.

Markedet og hele infrastrukturen omkring Power-to-X skal fortsat udvikles, ligesom Power-to-X produkter skal gøres konkurrencedygtige med, og på sigt helt udkonkurrere, fossile alternativer.

Lykkes vi med det, har Danmark og dansk landbrug og en unik mulighed for at blive klimaførende og eksportere nye grønne løsninger til resten af verden. Men vi har travlt, hvis politiske ambitioner og grønne visioner for Danmark skal omsættes til markante CO2-reduktioner allerede inden 2030.